top of page

Fra Speciel Militær Operation til Anti-terror

  • Forfatters billede: klauskondrup
    klauskondrup
  • 10. jun.
  • 1 min læsning

Krigshandlingerne i Ukraine når et nyt niveau.


Kreml kalder angrebet på baser i Rusland 1. juni 2025 for et angreb på deres strategiske arkitektur. Retorikken er skiftet fra at man omtaler invasionen i Ukraine som en speciel militær operation til at benævne krigen som en anti-terror operation. Denne gen-branding synes at blive accepteret af Den russiske Føderations globale in group og generelt i ikke-vestlige hovedstæder. Istanbul 2.0 opfattedes i store dele af verden, som Kyivs sidste chance for at opnå fred. Forspildt.


I den seneste uge har det regnet ned over det centrale og vestlige Ukraine med droner og missiler. Der er tale om den hidtil mest omfattende bombning af strategiske mål i Ukraine. Specielt fabrikker og kritisk infrastruktur står for skud, det som i den vestlige presse kaldes angreb på civile. En del beboelsesområder og mindst et hospital er bekræftet ramt. Angrebene er rettet mod at underminere Ukraine som samfund og der er bekræftet anslag mod store våbenlagre.


Det er uvist, hvornår angrebet stopper eller hvorvidt der er tale om en ny normal, som på et tidspunkt leder til en yderligere intensivering. Der er tydelige tegn på at Moskva-regimet opfatter muligheden for en konstruktiv dialog med NATO som fraværende. Fåmælthed præger Kremls kommunikation i denne tid. I denne nye fase af krigen synes det at være indenfor rammen af Moskvas handlerum at angribe alt fra Kyiv-regimets ledere til broerne over Dnepr.



bottom of page