Status på krigen i Ukraine

Ukrainekrigen ender enten i fred eller i 'frossen konflikt.' Det tegner til at blive ubønhørligt hårdt for ukrainerne her til sommer.

Møde i Istanbul

Det seneste udspil fra Moskva til Kyiv og NATO om fred i Ukrainekrigen, skærper kravene til kapitulation yderligere i forhold til tidligere og inddrager derudover vestlig stillingtagen direkte: Teksten i den russiske delegations memorandum, nævner at annektering af Krim, Luhansk, Donetsk, Zaporizjzja og Kherson skal anerkendes gennem FNs sikkerhedsråd. Moskva ønsker også ophævelse af sanktioner.

Kremls delegation er tydeligvis i Istanbul for at acceptere kapitulation. Det er vi ikke parat til at imødekomme fra Vesten. Efterhånden som virkeligheden presser sig på, bliver vi mere og mere forhippede på at fastholde vores fortælling, og dermed at retfærdiggøre vores stillingtagen. Vi har vanskeligheder med at opgive og forstår meget lidt af, hvad der foregår i Ukraine. Det kan komme til at koste mange menneskeliv ved fronten. Krig er forfærdende og denne burde have været undgået.

Russisk overvægt

Moskva regimet forbereder sig nu på, at skulle gennemføre sin politik med de forhåndenværende midler: nedkæmpelse af fjenden. Kyiv regimet råder endnu over en række gode forsvarsværker, men deres godt 800.000 sikkerhedsstyrker er pressede: De russiske væbnede styrker siges at have 560.000 kampklare mænd mod ukrainernes 150.000 , som angivet af Royal United Services Institute (RUSI).

Alle tal vedrørende tab og størrelsen af de forskellige enheder på kamppladsen er omfattet af krigens tåge, men styrkeforholdet 1 - 3 / 1 - 4 (RUSI), korresponderer med hændelserne på slagmarken: De russiske væbnede styrker kværner ind over de ukrainske, i en fremrykning, som forekommer observatøren at foregå i ultra slow motion. Desperationen over at det kun ser ud til at gå en vej, vil givetvis drive Kyiv og NATO til flere spektakulære aktioner.

På vej mod frossen konflikt

Der doneres for tiden milliarder til Kyiv regimet, blandt andre fra Danmark og Tyskland, mens fortællingen om 'at de ukrainske væbnede styrker holder stand ved fronten,' stadig spredes i de statsstøttede medier. Det er en illusion: dette er en nedslidningskrig og derfor er erobring af territorium et middel til at opnå bedre positioner på slagmarken, hvorfra fjenden kan nedkæmpes, men ikke et mål i sig selv. Styrkeforholdet er det afgørende.

Anvendelse af droner vanskeliggør at større angrebsstyrker kan samles og større offensive operationer kan gennemføres med held. Når der på et tidspunkt ikke længere forsøges fremrykning, kan krigen fryse ned, uden at den underliggende konflikt har fundet sin løsning og det er stadig det mest sandsynlige, at krigen vil ende med en 'frossen konflikt' hen over Dnepr floden, men flere udfald er mulige. Et væsentligt parameter for prognosen er, hvordan Moskva vil søge at gennemtvinge det de kalder for 'afnazificering,' som synes at indeholde både regime skifte og ændringer i Ukraines lovgivning vedrørende det russiske mindretal.