Våbenhvile proklameret 8. - 9. Maj
- klauskondrup

- 8. maj
- 2 min læsning

Kreml gjorde det i april klart at Moskva nu opfatter sig som værende i krig med Bryssel gennem Udenrigsminister Lavrovs gentagne erklæringer. Og så har ledelsen i Kreml advaret om at angreb mod Moskva denne weekend vil betyde gengæld mod Kyiv.
Kreml har udråbt 'våbenhvile' 8. - 9. maj i forbindelse med højtideligholdelse af 81-års dagen for freden efter II. Verdenskrig. Det er en vigtig dag for russerne og ikke mindst styret: I disse år gendefineres den russiske politiske identitet efter Sovjetunionens sammenbrud og modsætningen mellem en multietnisk inklusiv politisk identitet, som er sådan, den russiske stat promoverer sig selv og den eksklusive ’racistiske’ politiske identitet, som den russiske stat tegner nazismen, anvendes aktivt i produktionen af ’den nye russer.’ Angreb på Rusland fra multinationale styrker under en totalitaristisk ideologi i 1812 og 1941 giver stof til den russiske propaganda og sejren over nazisterne anvendes fuldt ud.
Nu bliver der ikke bare våbenhvile af, at en part ønsker det; en ’våbenhvile’ indikerer en aftale mellem parterne, og styret i Kyiv var ikke med på den, så angrebene på Moskva med droner fortsatte ufortrødent her til morgen. Der er opstået en brand i det nordlige Tjernihiv oblast, som i disse timer tiltrækker sig observatørens opmærksomhed: Kan der være tale om en påsat brand, som skal kunne udvikle sig og danne røgslør for en militær operation i området nordøst for Kyiv? Presset på de ukrainske væbnede styrker (AFU) er for tiden ubærligt. Tilbagetrækningen er accelereret.
Kreml har bedt folk om at forlade Kyiv og ladet forstå, at man vil angribe med en hidtil uset styrke mod byen. Præcist hvad det indebærer er uklart, men man må regne med at der er en lille håndfuld Oreshnik i overskud, selv når man modregner de missiler, som for tiden indgår i planlægningen, som balancering af de europæiske landes krigsindsats, jeg har tidligere været inde på muligheden af at angribe dronefabrikker i Tyskland og Storbritannien, som gengældelse for de dronesværme som for tiden irriterer Moskva voldsomt, men indtil videre holder ’absorptionskoalitionen’ i Kreml stand; der er dog skruet helt op for landindsatsen, hvor mange strategiske punkter i Ukraine er under pres på en gang: Orikhiv, Kramatorsk og langs den nordlige frontlinje.
