"Hvis Rusland vinder" tegner et urealistisk billede af fremtiden

af Katrine Winkel Holm

Bogen "Hvis Rusland vinder", der beskriver et fremtidigt russisk angreb på Estland, er netop udkommet på dansk. Carlo Marsalas bog sætter fut i frygten for russisk invasion og kan derfor anvendes til at skrue op for paranoia og krigsfrygt i Europa. Flemming Rose har læst bogen og er ikke imponeret og konstaterer bl.a. at den estiske efterretningstjeneste og anerkendte eksperter i Vesten ikke er imponerede over det scenarie, der udfoldes i Masalas bog:

"Ikke desto mindre er danske medier ved at falde over hinanden i deres begejstring for scenariet, som de finder realistisk og skræmmende.

Weekendavisen mener, at bogen bør husstandsomdeles til alle danske hjem, og både Politiken og Jyllands-Posten giver den topkarakter i deres anmeldelser.

Et bud på en forklaring er det, man i den kognitive psykologi kalder 'the narrative fallacy.' Ingen af de tre anmeldere har nogen særlig indsigt i russisk politik, historie og strategi, men det beskrevne scenarium passer med et mønster, de kan genkende: Rusland har invaderet Ukraine, Putin vil genskabe Sovjetunionen eller et russisk imperium, de baltiske lande var en del af Sovjetunionen og grænser op til Rusland, ergo vil de baltiske lande blive det næste offer for russisk aggression.

Vores hjerne fungerer på den måde som en Hollywood-film eller en tegneserie og søger forklaringer, der harmonerer med handlingen i en James Bond-film, som Galeotti anfører i sin kritik af Masalas bog.

I jagten på at forstå verden er vi hele tiden ude efter elementer, der kan skabe mening og sammenhæng, så vi kan orientere os og navigere i virkeligheden, altså konstruere en historie, hvor forskellige elementer kan forbindes på en måde, der giver mening. Det gør vi ved hjælp af mentale smutveje, der tilbyder os et genkendeligt mønster. Vi går sjældent i dybden og foretager en egentlig analyse og vurdering af situationen, sådan som den estiske efterretningstjeneste med deres lands sikkerhed og suverænitet som indsats, gør løbende.

Det er en mulig forklaring på anmeldernes begejstring for en bog, der, hvis man ser lidt nærmere efter, ikke er særlig realistisk, og hvor forfatteren gang på gang går i kognitive fælder, der blænder hans udsyn. Det betyder selvfølgelig ikke, at der kan være andre forklaringer, men dem vil jeg ikke gå ind i her."

Læs hele artiklen her