top of page


Hjemme i Tetianas kvarter
Jo længere man kommer østpå i Ukraine, jo mere er samfundets udfordringer umiddelbart synlige. Tetiana Sims kvarter i Kharkiv er opført under Sovjetunionen og har oplevet to store forfaldsperioder: Da Sovjetunionen brød sammen i 190erne og så siden krigen startede i 2022. Her viser hun rundt i det område, hvor hun har boet hele sit liv. Hendes gode humør til trods overvejer den ukrainske kvinde at flytte. Se hendes ærlige beretning.
for 6 dage siden


Samtalen er vigtig
Vi glemmer at tale sammen om de ting, som er udfordringerne for vores samfund. Dialogen skræmmer os lidt, fordi vi tror at vi skal være enige om alt og at vi skal undlade at komme ind på de vanskelige emner. Har vi råd til den konfliktskyhed; kan vi klare os uden? Her er en tale mellem far og søn, som begge er meget engagerede i deres samfund, globale forhold og ikke mindst vestens forfald. Deres viden om Rusland, Kina og Vestasien er betydelig og den intergenerationelle tone
31. maj


Tidligere amerikansk topdiplomat: Vi forspildte chancen for at skabe en ny sikkerhedsorden i 1990erne
I denne tid er det umuligt at forestille sig, men for få årtier siden, var situationen sådan mellem Rusland og USA, at man sammen kunne stable en fredsbevarende styrke på benene. Et udtryk for at man så hinanden som allierede, ikke som modstandere. Dette fandt sted i det korte øjeblik i 1990'erne, hvor den kolde krig blev afløst af begyndende lun sameksistens. Det er den tidligere amerikanske ambassadør i Moskva, Jim Collins, der fortæller det til Flemming Rose på Frihedsbrev
26. maj


Vi er temmelig tæt på
'We have to manage this; you cannot simply escalate, escalate, and escalate.....' Hvor længe vil Moskva finde sig i at blive bombarderet? Det er på tide, at vi indser konsekvenserne af vores egne handlinger i Europa. Pludselig står vi med håret i postkassen. Alastair Warren Crooke er tidligere MI6 og kyndig ud i geopolitik.
22. maj


NATO forbereder befolkningen
Vi bombarderes med informationer og har været ramt af en mængde 'kriser,' som er italesat sådan at staten giver os sikkerhed overfor trusler indefra og udefra. Den måde det gøres på, er til tider så systematisk, at Jonas Tögel kalder det 'propaganda.' Befolkningerne i Europa er sløvede efter længere informationskrig; i forvejen er det næsten umuligt at tilbyde mennesker en alternativ opfattelse af det, som de engang har vedtaget er 'sandheden.' De fleste er udmattede og har i
22. maj


Fænomenet Anders Puck Nielsen
af Peter Andreas Fog Hvad får vi at vide om hvad der egentligt foregår i en krig og hvordan skal vi forholde os når de såkaldte 'eksperter,' tager fejl? Fortællingen om, hvem der stod bag sprængningen af Nord Stream rørledningen ud for Bornholms kyst i 2022 er ved at rykke sig, som den tyske anklagemyndighed, som også flere, primært uafhængige, medier, peger på en gruppe ukrainere på vegne af den ukrainske stat. Hvis det viser sig at være sandt, vil det sandsynligvis føre til
18. maj


Europæerne spiller et farligt spil
Krig er seriøst. I Rusland og i resten af Europa er der meget forskellige opfattelser af, hvad krig er og hvad man skal overveje, når man er havnet i krig. Russofobien blænder os. Vi lader som ingenting. Nu skal vi til at forholde os til virkeligheden, for det øjeblik hvor konfrontationen mellem NATO og Den russiske Føderation bliver direkte kinetisk, nærmer sig. Dmitry Polyanskiy tegner et billede af de forskellige opfattelser i Moskva. Dmitry Polyanskiy er Ruslands perman
18. maj


Atomvåbensspillet
I Europa er vi stort set ignorante overfor betydningen af, at den fjende vi har fået er verdens stærkeste atommagt. Den nyligt afholdte store NPT-regime konference bragte kun klarhed på et punkt: Brugen af atomvåben optræder oftere i scenarierne for konflikters udvikling end i mange år og samtalen omkring ikke-spredning af atomvåben er på børnehavestadiet: 'Det er ikke vores skyld, det er de andres,' lyder det fra alle sider. Diplomatisk er verden på et lavpunkt. For tiden er
18. maj


Tæt på Volodymyr Zelinskyj
Berømmelse kan være en stærk motivator. Ligesom frygt. Tidligere medarbejder for Vlodymyr Zelinskyj taler ud. Man vil sikkert sige meget om Iuliia Mendel i den kommende tid, men hun virker oprigtig. Hvordan formes og repræsenteres den udenrigs- og sikkerhedspolitiske linje i Kyiv? Iuliia Mendel stod i flere år lige ved siden af. Hun frygter for sit liv. Klart. Men her taler hun lige ud af posen om, hvad hun oplevede i den ukrainske ledelses indercirkel. Tucker Carlson er en a
12. maj


Origins of the War
I denne serie kommer forskellige stemmer til orde som kommentar til 'Krigens Årsager,' altså hvorfor der blev krig i Ukraine. Når vi betragter spørgsmål som 'hvordan vil krigen udfolde sig?' og ikke mindst 'hvordan skal krigen ende?' er vi nødt til at tage årsagerne til krigen alvorligt og altså ud af de forestillinger, som stadig hersker i Folketing og blandt meningsdannere i medierne herhjemme: Både tegneserieforestillingerne om Rusland og hele eventyret om Rusland som en i
7. maj


Pengemaskinen i overgear
De regimeinterne problematikker holdes langt væk fra de europæiske offentligheder, som blindt betaler for tabernaklet. Nu går der næppe en uge før Bryssel udløser de meget omtalte 90 milliarder €, som er budgetteret til Kyiv. Af dem skal der svares et tidligere lån på 40 milliarder €, som EU skylder for en tidligere udbetaling. Det giver 50 milliarder til regimet og dets udgifter, det vil sige statens drift. For tiden kører Kyivregimets pengemaskine og det ukrainske nationalb
29. apr.


En KGB-mand taler ud
Alle spionerer på alle; hvad er det store ståhej for det? Kærligheden til British pop og vestlig kultur er stor hos Alexander Vassiliev. Han påstår at britter, som de er flest, har få fordomme overfor russere. Men den britiske elite er som besat af russofobi. Det er fascinerende at høre hvad den gamle russiske spion, nu brittiske statsborger, har at sige om spionage generelt, James Bond og Ukrainekrigen, her i samtale med den tidligere britiske diplomat 'The Peacemonger.'
28. apr.


Verdenssituationen og informationskrigen
Frederik Christensen og Klaus Kondrup svarer på et lytterspørgsmål om EUs støtte til Ukraine og den allestedsnærværende informationskrig. Nej, det handler ikke om konspirationsteori men om politologi, når de to redaktører begiver sig ud i at tale om hvorfor fremstillingen af Ukrainekrigen er blevet som den er blevet i Danmark og resten af Europa.
28. apr.


Lægger vi imperialistiske hensigter i munden på Putin?
af Uffe Kaels Auring Putin kan bruges til mange ting, men han har endnu ikke givet det herskende, ensidige fjendebillede den solide grund, det fortsat mangler, skriver Uffe Kaels Auring. Den vestlige ruslandspolitiks kritikere og fortalere deler sig ikke blot efter anskuelser, men også fakta. Den ene lejr henholder sig til ét sæt af hårdtslående beviser for netop deres udlægning; mens den anden lejr øser af sit eget katalog af afslørende citater og nøglebegivenheder. Ud over
8. apr.


Totalitære tendenser
EU sætter mennesker under sanktioner som skønnes ikke at støtte EUs linje i Ukrainekrigen. Hvor er ytringsfriheden'? Du er sanktioneret for dine lovlige handlinger, så du tilskyndes til at komme på linje med EUs udenrigspolitik. Du har alle dine rettigheder, fordi du kan anke til EU-domstolen, men du er under sanktioner, så du må ikke bruge dine penge, sådan at du ville kunne betale en advokat, som kan føre din sag og derfor har du de facto ikke adgang til at anke; du er sank
3. apr.


Verdenssituationen om Ukraine
I denne episode vender Christensen og Kondrup tilbage til Ukraine efter et par måneder med fokus på klodens andre konflikter og dansk sikkerhedspolitik. Vi starter med at se på hvordan ændringerne i verden spiller ind på Ukraine, før vi dykker ned i hvordan det går dernede. Tidligere episoder om Ukraine fra den seneste tid: Om den udvikling i Ukraine som førte til Ukrainekrigen og hvad Ukraine er for et samfund En hurtig gennemgang af hvor Ukrainekrigen er efter 4 år med krig
26. mar.


UDSKRIFT AF FRIIS DIPLOMATPOST PÅ FRIHEDSBREVET 2. DECEMBER 2025
fra Frihedsbrevets podcast med tilladelse fra Lars Olsen: https://larso.dk/udskrift-af-friis-diplomatpost-paa-frihedsbrevet-2-december-2025/ Her svarer Flemming Rose og Friis Arne Pedersen Lars Olsen på spørgsmål om vi i Danmark vil opleve en kovending i 'støtten til Ukraine.' Så skal vi videre til spørgsmål, og det første er fra Lars Olsen som du allerede har nævnt. Lars skriver: er fortsat begejstret for Friis Diplomatpost og Fri Tænkning. Spørgsmål: hvordan vil vi se på Uk
15. mar.


Europa på krigsstien: Nederlag eller total katastrofe?
af Pokya Pakzad Tidligere bragt i Eftertrykket 11. marts 2026 Intet tyder på, at Ukraine-krigens femte år bliver dens sidste. Europas linje er blot blevet mere uforsonlig siden krigens begyndelse: Russerne skal svækkes, krigen skal koste dem dyrt, og Ukraine skal støttes, indtil disse mål er opfyldt. Men hvad indebærer den position konkret, og hvad er det realistiske endemål, hvis den fastholdes? Den danske udenrigspolitiske analytiker Uffe Kaels Auring har tidligere argument
15. mar.


Krige får deres eget liv
af Peter Andreas Fog Denne gang er redaktøren i det filosofiske hjørne men starter ud med at læse Klaus Riskærs nye bog. “ Krige får deres eget liv og ender sjældent der hvor de begyndte ” skriver Klaus Riskær Pedersen i forordet til sin just udkomne bog ‘ Den Ukrainske Blindgyde ’. Det er en hurtig og let læst bog, der giver et godt overblik over alt det vi overser i nyhedsstrømmen (der er dog en endnu bedre bog på trapperne). En krigs eget liv er især et stort problem for s
15. mar.


München 07’: Et alternativt perspektiv.
af Gabriel A. Rump I 2007, på den 43. sikkerhedskonference i München, leverede Putin en af de mest omdiskuterede taler i sin tid som Ruslands præsident. I talen gav Putin udtryk for sin utilfredshed med det, han kaldte den ”unipolære model”, med USA som den eneste tilbageværende supermagt i verden. Blandt gæsterne på konferencen var flere prominente verdensledere, heriblandt den tyske kansler Angela Merkel, den ukrainske præsident Viktor Jusjtjenko, den amerikanske forsvarsmi
27. feb.
bottom of page