NATO handler om at krigen skal foregå i Europa; det er ideen om fremskudt forsvar. Hvorfor skal der være krig mod Rusland? Den berømte dansk-svenske fredsforsker Jan Øberg giver her sit besyv med til Ukrainedebatten i en samtale med den amerikanske indie-journalist Lena Petrova. Jan Øberg er sociolog (ph. d.) og har beskæftiget sig med fredsforskning hele livet.

Af Hans T. Nielsen Den højreorienterede portugisiske forfatter Luis Graça udgav tidligere i år en velskrevet bog om Ukraine-krigen, “Ukraine – An Identiarian Perspective” (2026). Forfatteren, der er velbevandret i nationalistisk og konservativ litteratur, ønsker med bogen at tage et opgør med de dele af højrefløjen, som han mener har været alt for ukritiske over for Rusland og Putin. For Graça er Putin ikke en naturlig allieret, men snarere en modstander af Europa, som man bø

af Steve Jermy oversat af Jens Kristian Bech Pedersen Vi kan ikke i tilstrækkeligt omfang forsvare os imod konventionelle ballistiske missiler og vi har ikke noget forsvar mod hypersoniske missiler; derfor vil skaderne på vores økonomi blive katastrofale. NATO, EU og E3-lederne (oa.: Frankrigs præsident, Tysklands kansler og Storbritanniens premierminister) fører Europa ud ad en vej, hvor vi skal være klar til krig i 2030. Stillet over for den europæiske appetit for krig kunn

Sjovt at høre Jeff Rich selv; han står bag meget, her i historiehjørnet. Europæerne søger at skøtte deres interesser. NATO skal finde en form, hvor alliancen kan holde sammen. Fælles fjende forener. Ja, men hvad er planen? - Hvad vil europæerne? Krigen ser ikke ud til at slutte.

Man har simuleret krigen og fundet ud af at NATO taber. Det er der kommet denne udsendelse ud af, fra DW. Underholdende. Kalliningrad og De baltiske Lande trues. Agurke tid. De bedste folk, træder vande. Godt talefjernsyn. Men en masse nonsense. Spændende med War Games. Deutsche Welle opfattes som et amerikansk propagandamedie på uafhængige kanaler. En propagandakanal som blandt andet diskuterer budskabet: 'Moskva vinder spillet.' Simulationen er på plads. Krigen kommer. Va

'What model for statsbuilding will we have; whar kind of nation are we?' Dette var ifølge Sakwa centralt i sammenbruddet, borgerkrigen og til sidst krigen. Efter politologens undersøgelse af dynamikkerne, får vi nu et første bud fra en historikker på hændelserne i Ukrainekrigen: Hvorfor blev der krig med Rusland?

Vi har mistet helt basale begreber i forståelsen af international politik: magtbalance, nødvendigheden af at forstå sikkerhedsdilemmaet, dialog og fred, er enten fraværende i vores forståelse eller vansirede til ukendelighed i den offentlige samtale i Vesten. De europæiske ledere har mistet evnen til at tænke strategisk. Ideen hos 'de villiges koalition,' er, at ved at øge angreb ind i Rusland, vil man kunne tvinge Kreml til at ændre sin kalkyle. Ganske lidt forståelse af po

Krig mellem NATO og Rusland bygger på sikkerhedsdilemaet. Der er allerede udbrudt krig i Ukraine og nu bliver krigshandlingerne mellem parterne mere tydelige også andre steder. Rusland og i havene omkring. Rusland vil være strategisk set vinde ved at skyde på vores fabrikker og dette scenarium har nogle alvorlige politiske konsekvenser. Her er et blik ind i det geo-strategiske rum med to tænkere indenfor geopolitik. Gasmangel ville lede til en økonomisk nedtur for Europa og

Vi er nu havnet i krig med Rusland. Det er vi ikke klar over. Dialogen mellem Washington og Moskva er slut og vi i NATO er nu havnet i direkte konfrontation med Den russiske Føderation. Alle kriterier er derfor opfyldt for, at vi fra en faglig betragtning opfatter situationen som en tilstand af krig. I Vesten ser vi konflikten mellem NATO og Rusland som uproblematisk; vi skyder ind i Rusland og de skyder ikke tilbage, så det går godt, men det er farligt, mener Klaus Kondrup

NATO og Rusland er nu i direkte konfrontation og det rejser en del spørgsmål, blandt andet: Står ledelsen i Kreml for presset fra de dele af hæren og den politiske elite, som ønsker at der bliver sat en stopper for at Moskva og Sankt Petersborg rammes af missiler og dronesværme? Ray McGovern giver her sit bud, som fører ham til en anden konklussion end mange andre i dette spørgsmål. Nogle ting vil i den sidste ende være op til Putin. Han sidder for bordenden i kabinettet, som

Fortællingen om at Ukraine vinder gjalder nu igen fra alle hjørner. I Europa og USA er vi blevet så gode til at bilde os noget ind igennem det ekkokammer, som vores offentligheder udgør, at vi nu tror på, at noget sker, blot fordi vi siger det højt. Udsagnet 'Ukraine vinder' bærer ved til fortællingen om, at Rusland på et tidspunkt bliver udmattet og at NATO derved vil nå sit mål med krigen. Der er intet tegn på, at Ukraine pludseligt skulle blive i stand til at vende krigs

Mange russere ser gerne, at Kreml reagerer stærkere på angreb ind i Rusland Det bliver mere og mere tydeligt, at Kreml må gøre noget for at vise befolkningen i Rusland og berolige eliterne i Moskva, når det kommer til at gengælde overfor det, som i den russiske offentlighed opfattes som angreb fra Europa. Hvorfor forsøger de russiske væbnede styrker ikke at afskære logistikken fra europa og ind i Ukraine. Geopolitisk set er det en kæmpe udfordring, selv for de missilstærke

Vi er langt fra virkeligheden i Vesten og det er farligt. Forhandlinger føerer ingen vegne, understreger den russiske udenrigsminister Sergey Lavrov. De europæiske ledere poserer, men hvad vil de gøre, hvis Moskva beslutter sig for at gengælde de angreb, NATO for tiden sender ind over Rusland. Ukraine er smadret men krigen lever stadig. Situationen er ekstremt farlig for tiden. Kreml er under et stærkt pres for at give tilladelse til affyring af missiler mod Tyskland. I dette

Vi glemmer at tale sammen om de ting, som er udfordringerne for vores samfund. Dialogen skræmmer os lidt, fordi vi tror at vi skal være enige om alt og at vi skal undlade at komme ind på de vanskelige emner. Har vi råd til den konfliktskyhed; kan vi klare os uden? Her er en tale mellem far og søn, som begge er meget engagerede i deres samfund, globale forhold og ikke mindst vestens forfald. Deres viden om Rusland, Kina og Vestasien er betydelig og den intergenerationelle tone

Verdenssituationen hænger i en balanceakt: Vil Den russiskeFøderation skyde missiler ind i Forbundsrepubliken Tyskland? Fortællingen om at Ukraine har vendt krigslykken og Kyivs bøn om flere penge, flere udenlandske soldater, hjemsendelse af flygtninge og ønsket om flere missiler, går hånd i hånd, som de vestlige offentligheder luller sig i søvn. John Mearsheimer, som var en af de første politologer, som tog faren for krig i Ukraine alvorligt og fra 2015 advarede mod den dagl

EU og Storbritannien ønsker krig med Rusland, spørgsmålet er hvorfor og hvad grunden er til at de geopoliikkyndige og befolkningerne ikke tages med på råd? Det er vigtigt at lytte til forskellige stemmer. For tiden er der en gruppe som peger på det samme: Eupropa er på vej til at ende i direkte kinetisk konfrontation med Rusland, verdens stærkeste missil og atomvåbenmagt. Russisk propaganda kaldes disse stemmer. Og det understøtter at vi med små skridt hele tiden kommer tætt

'We have to manage this; you cannot simply escalate, escalate, and escalate.....' Hvor længe vil Moskva finde sig i at blive bombarderet? Det er på tide, at vi indser konsekvenserne af vores egne handlinger i Europa. Pludselig står vi med håret i postkassen. Alastair Warren Crooke er tidligere MI6 og kyndig ud i geopolitik.

af Peter Andreas Fog Fog fortsætter her sin rapport fra mediernes behandling af den kontroversielle rørledningssprængning i Østersøen. Det var en af nu afdøde Norm McDonalds løbende jokes, da han var oplæser på Saturday Night Live’s satiriske nyhedsindslag Weekend Update. Joken startede med en tør intro om, at en hård vinter var skyld i en mager høst eller udskydelse af et sportsarrangement, eller om interessegrupper der arbejdede for ændringer af telefontakster eller fødevar

Vi bombarderes med informationer og har været ramt af en mængde 'kriser,' som er italesat sådan at staten giver os sikkerhed overfor trusler indefra og udefra. Den måde det gøres på, er til tider så systematisk, at Jonas Tögel kalder det 'propaganda.' Befolkningerne i Europa er sløvede efter længere informationskrig; i forvejen er det næsten umuligt at tilbyde mennesker en alternativ opfattelse af det, som de engang har vedtaget er 'sandheden.' De fleste er udmattede og har i

'Decision points,' kalder amerikanerne det. Den amerikanske tidligere våbeninspektør Scott Ritter er en følelsesladet mand, som ikke lægger skjul på sin frustration over den manglende eftertænksomhed, da han mener at der står meget på spil. At han er syleskarp og meget vidende om det her emne, er tydeligt. Her giver han sin udlægning af situationen og overvejelserne omkring Karaganov-doktrinen. Her i samtale med Glenn Diesen, som iørrigt intervievewede Sergey Karaganov tidlig