Seksuel vold i Ukrainekrigen
af Sofia S. Dahlgaard
Sofia har læst FN-rapporten om seksuel vold i Ukrainekrigen
Voldtægt, kønslemlæstelse, elektriske stød mod kønsorganer og tvungen nøgenhed. FN-rapport dokumenterer, hvordan seksuel vold er brugt som tortur og ydmygelse i krigen i Ukraine. Flertallet af ofrene er mænd.
FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR) har offentliggjort en omfattende rapport om seksuel vold under krigen i Ukraine.
Rapporten dækker perioden fra den 24. februar 2022 til 31. juli 2026 og bygger på FN's menneskerettighedsmission i Ukraine (HRMMU), herunder fortrolige interviews med ofre samt retsdokumenter og officielle oplysninger.
FN har dokumenteret 1.004 personer, som har været udsat for seksuel vold. Tallet er ikke et skøn over det samlede antal ofre. Seksuel vold er underrapporteret, De dokumenterede tilfælde giver derfor ikke et fuldstændigt billede. Ét dokumenteret tilfælde kan desuden omfatte gentagne overgreb mod samme person.
Af de verificerede tilfælde tilskriver FN 89 procent russiske myndigheder – herunder medlemmer af de russiske væbnede styrker, fængselsvæsenet og sikkerhedstjenesten FSB. 11 procent tilskrives ukrainske myndigheder, herunder medlemmer af de ukrainske væbnede styrker, fængselsvæsenet og sikkerhedstjenesten SBU.
De fleste dokumenterede ofre er mænd, navnlig krigsfanger og andre personer i russisk fangenskab. Ifølge FN har seksuel vold indgået i et bredere mønster af tortur og mishandling.
De dokumenterede overgreb omfatter blandt andet voldtægt og gruppevoldtægt, voldtægtsforsøg, kønslemlæstelse, elektriske stød og slag mod kønsorganerne, tvungen nøgenhed, seksuelt nedværdigende behandling og trusler om seksuel vold. Overgrebene er registreret under forskellige faser af fangenskabet – fra selve tilfangetagelsen og transporten til afhøringer, fængsling og tiden umiddelbart før løsladelse eller udveksling.
Uden for fængsler og andre tilbageholdelsessteder er billedet anderledes. I de russiskbesatte områder var ofrene hovedsageligt kvinder og piger, som blev udsat for voldtægt, gruppevoldtægt, voldtægtsforsøg, seksuelle overgreb og trusler. Overgrebene foregik især i private boliger. Blandt de voldtægtsofre, som FN har dokumenteret, var den yngste en fireårig pige og den ældste en 82-årig kvinde; begge disse sager blev ifølge OHCHR begået af personer på russisk side.
OHCHR dokumenterer også voldtægtsforsøg og seksuelle overgreb begået af ukrainske myndigheder mod russiske krigsfanger og konfliktrelaterede tilbageholdte.
Overgrebene bestod af voldtægtsforsøg, trusler om seksuel vold, tvungen nøgenhed, elektriske stød eller slag mod kønsorganerne og seksuelt nedværdigende behandling.
FN påpeger en forskel i myndighedernes reaktion. Ifølge OHCHR har Ukraine gennemført juridiske reformer og instrukser på kommandoniveau og samarbejder regelmæssigt med FN og andre overvågningsmekanismer. Men Ukraines indsats for at stille gerningsmændene til ansvar er fortsat begrænset. OHCHR kender ikke til nogen sager, der er kommet videre end efterforskningsstadiet.
Om Den Russiske Føderation skriver OHCHR, at myndighederne ikke har taget mærkbare skridt til at forebygge, efterforske eller retsforfølge seksuel vold begået af eget personale.
Kilde: FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR), Sexual Violence in the Context of the Russian Federation Full-Scale Armed Attack against Ukraine, offentliggjort 18. september 2026. Rapportperioden er 24. februar 2022–31. juli 2026.
