Ruslands udgangspunkt for forhandlinger

Virakken omkring 28 Punktplanen og forsøget på at skabe en inklusiv ramme for samtalen, som kan lede frem mod en forhandling løber ud i sandet. Nu formulerer Rusland en ny position. Den ligner meget det, vi har set tidligere. Med en klar præcisering af processen.

Vladimir Putin har fredag 28/11 understreget at Den russiske Føderation vil gennemføre deres krav med militære midler, hvis ikke der etableres en forhandlingsløsning på konflikten i Ukraine. Herunder opridses Moskvas oplæg til fredsforhandlinger.

De basale krav

Ledelsen i Kreml insisterer på, at det Moskva opfatter som krigens årsager, skal adresseres omgående. Det handler om sikkerhed for Rusland. Det opnås fra Kremls synspunkt gennem:

1) Demilitarisering af Ukraine.

2) Ingen NATO tilknytning.

3) Afnazificering, altså udelukkelse af anti-russiske elementer i regimedannelsen på ukrainsk jord.

4) Rømning fra de territorier som er annekterede under Den russiske Føderation.

Målet for den proces som skal lede frem til forhandlinger er, at Washington gør sig parat til at levere på disse krav. Før det, vil det ikke være muligt at opstille egentlige forhandlingspositioner. Opnåelse af et forhandlingsresultat på dette grundlag vil lede til indstilling af kampene. Regimet i Moskva vil ikke gå med til en våbenhvile uden fredsslutning.

Moskvas ønsker

Der er blandt de udenrigspolitisk orienterede eliter i Rusland et bredt funderet håb om at kunne afklare sikkerhedssituationen omkring Europa og indlede økonomisk samarbejde mellem Rusland og USA/EU.

1) En re-institutionalisering af rammen omkrig den europæiske sikkerhedsarkitektur (OSCE).

2) Påbegyndelse af samtaler med henblik på at regulere atomvåben.

3) Afvikling af sanktionsregimet.

4) Genoptagelse af mellemfolkelige samarbejder, herunder handel.

Det er i den nuværende situation vanskeligt at forestille sig, at der vil være fremdrift i forhandlingerne uden en konkret diskussion omhandlende missilssystemerne i Runænien og Polen (AEGIS) samt en gennemarbejdet gensidig forståelse omkring Østersøen og Sortehavet. De sikkerhedspolitiske forhold vedrørende Moldavien, Hviderusland og Kaliningrad vil for Moskva være en naturlig del af sådanne samtaler.

Procesforslag

Forhandlingerne skal pege frem mod underskrivelse af en fredsslutning for Ukraine og initieringen af de sikrings- og monitoreringsinstitutioner, som måtte komme i kølvandet på den genvundne tillid.

1) Forberedelse af forhandlinger skal foregå i regi af det russiske udenrigsministerium, som søger en ligeværdig modpart i det amerikanske udenrigsministerium (State Department). 2) Forhandlingerne ledes af Vladimir Medinsky under reference til Sergei Lavrov.

3) Alle bagdørskontakter håndteres af Yuri Ushakov.

4) Klargøring af en traktattekst til underskrivelse af repræsentanter for de relevante parter, her er det udspecificeret, at det nuværende regime i Kyiv af Moskvas ikke opfattes som repræsenterer for Ukraine.

Der arbejdes frem mod en traktattekst. Forslaget til køreplanen for forhandlingerne påstår Moskva er i tråd med den diplomatiske tradition og ligner det vi kender fra tidligere fredsforhandlinger, for eksempel de såkaldte Paris-forhandlinger (1968 - 1973), som ledte frem mod afslutningen af krigen i Vietnam.

Klaus Kondrup er geopolitikkyndig (cand. mag. Scient. pol. Ph. d). Han kan følges på Substack, X (Politologen@klauskondrup) og i podcasten Verdenssituationen sammen med Frederik Christensen.