Slutspil: Slaget om Donbas
Der er blevet kæmpet frem og tilbage om disse områder i 12 år. Stormagten er bomstærk, men fortet øver modstand: Bakhmut, Avdiivka, pokrovsk, Konstantinovka og nu Slavjansk-Kramatosk agglomerationen.
Vi er nu på vej ind i den sidste fase af besættelsen af Donetsk oblast af de russiske væbnede styrker (AFR). Det AFR forsøger er at bevæge sig ud mod Novodanetske og videre til Oleksandrivka. Slaget om Dobropillya blev hårdt kæmpet, men presset er enormt. Målet er at komme ud at kunne se grænsen til Kharkiv oblast, hvorfra der er få naturlige forsvarsstillinger og få kulturlige; ingen tungindustri eller større urbane agglomerationer, floder, skove. Det bliver interessant at se, hvilke muligheder det vil give, men det strategisk objektiv er her at kunne komme til at afskære indfaldsvejene til Kramatorsk ved at orette såkaldte drabszoner ved at skabe en dronevæg. Det forsøger AFU at hindre, men spørgsmålet er om deres kernehære vil kunne omorganisere sig og nå tilbage. De som er tilbage af mobile kamphærdede soldater. Ikke fordi at territorialforsvaret i Donbas ikke er hærdede; kampene har i denne region stået på siden der udbrød borgerkrig i 2014. Det er fortet AFR forsøger at fange i en knibtang. Der mangler den øverste del af knibtangen.
AFR har omringet Dobropyllia og vejen til Kramatorsk, men der kommer stadig forsyninger ind nordfra.
Operation Vivaldi
De ukrianske væbnede styrker (AFU) fører en offensiv nord og øst for Kramatorsk, hvor AFR opererer syd for Druzhkivka. Vi nærmer os enden af kampsæsonen. I begyndelsen af december er det slut. Så kommer konsolideringen og byoperationerne. AFU har investeret deres kernehære i offensiven som sigter mod at støde op til Zarichne og den flod, bag hvilken AFR står opmarcheret. Ud over byen er landskabet åbent, men vanskeliggjort af skov og vandløb. Andrii Biletskyj, som agerer feltmarskal, har fået god P.R. på den historie om 'Vivaldi,' men militært er der ikke opnået noget videre, andet end netop at markere sin styrke, der hvor knibtangen ville lukke sig,, hvilket indtil videre giver lidt luft. Håb, en god historie og altså en bedre placering til den gamle Azo-leder i det politiske hierarki i Ukraine.
AFU smider russerne tilbage med brug af 3 kernehære og viser at de stadig har et punch tilbage at levere.
AFR bevæger sig ultra langsomt og omstændeligt op øst for Kramatorsk. Bombekampagner mod blandt andet benzintanke har besværliggjort logistikken for AFU i området omkring Kharkiv oblast og altså forsyningslinjer til agglomerationen. Indsatsen har haft god fremdrift, så AFR har haft sit hyr med at skulle ramme de stærke mobile enheder hårdt, samtidigt med at de skulle trække sig tilbage. Det er en del af deres doktrin at trække sig, men det koster soldater, hvis man skal udnytte effekten. Operationen gav nogle resultater men har også kostet kræfter. Den fjerde årstid
Nu vil tiden vise, hvad de kan konsolidere inden vådsæsonen 'Rasputitsa.' Kampene ændrer karakter efterhånden som sæsonen lukker og mange stillinger indstiller sig på at overvintre.. Situationen i hovedstaden er alvorlig og nu er AFR også begyndt at bombe broerne over Dnipro-floden, som er alfa og omega for logistikken fra vest til øst. En nedslidningskrig kan betyde udmattelse. Af den ene eller af begge parter. AFR er stadig friske, roterer og øger deres antal af kamphærdede soldater. For AFU går det den anden vej. Vanskelig logistik udtrætter en hær. Den seneste offensive insats har kostet mange ressourcer. Men den gav en god historie, hvilket har haft stor betydning for de vestlige donorers støtte og formodentlig løftet moralen noget hos AFU; det kunne dårligt gå den anden vej. Det lugter lidt af propagandakrig i panikfasen og det kan der vise sig at være en grund til. Mange regeringer er dog stadig entusiastiske i Europa, men befolkningerne vender sig efterhånden imod krigen udenfor Nordic-Baltic 8 med Danmark, som tone angivende for de stålsatte, som også Holland og Tyskland tilhører. En lang vinter med høje energipriser kommer til at øge presset overalt. Måske lige på nær Rusland. Vi får se:
Hvideerusseren Dima er mapper; konkurrenterne er faldet fra, men han bliver ved. Metoden er vigtig. Hellere 3 dage senere på den med at flytte flag og erklære områder erobret i utide.
Klaus Kondrup er geopolitikkyndig (cand. mag. scient. pol. ph.d.) og redaktør på Ukrainedebat. Han kan følges på X under KlausKondrup@politologen