T minus 6 - seks uger til 4. februar

I et politisk system som det ukrainske, positionerer forskellige aktører sig i forhold til de penge, som passerer ned gennem sluserne i korruptionsnetværket. Når der er en stor ny pose penge på vej, intensiveres aktiviteterne. Mister Zelenskyj yderligere 25 stemmer i det ukrainske parlament, Radaen, går systemet op i ligningen. Der er lovet penge fra EU og nu skal de fordeles. Artikelserien T minus x tæller ned til den næste forlængning af undtagelsestilstanden og dykker ned i regeringskrisen i Kyiv ved at stille skarpt på Ukraines ledelse. Denne gang om de nye penge fra EU og korruptionen i Radaen.

En repræsentant for Ukraine?

Der er tale om at afholde valg i Ukraine. Selv hvis Kyiv skulle vælge at opgive fortsat kamp, vil det være en udfordring for Kreml at acceptere kapitulationen; de tilskriver ikke Volodymyr Zelenskyj legitimitet, hvilket i denne situation betyder evnen til at repræsentere Ukraine overfor omverdenen, herunder Rusland. Tidligere har Moskva peget på, at man vil acceptere formanden for Radaen som repræsentant for Ukraine og underskriver af en fredstraktat. Skulle det komme dertil, vil det for tiden være Ruslan Stefanchuk, en person som er tæt associeret med Zelenskyj og betragtes som en af de ideologiske bagstoppere i Folkets Tjenere, partiet som har flertal i Radaen og kan forlænge undtagelsestilstanden og dermed Zelenskyjs præsidentperiode.

Folkets Tjenere skal have drikkepenge

I Radaen er presset på medlemmerne enormt, men trykket er netop lettet en anelse, efter at der nu er blevet stillet 90 milliarder € i udsigt fra EU, penge som er planlagt til at køre igennem systemet de næste par år. Hvis 1000 mennesker skal dele 10% af de penge er vi nede på 90/2, altså 45 milliarder € / 10.000 = 4,5 million € per styk. Mange skal have mindre, men det kommer til at knibe i forhold til det hidtil anslåede beløb på 50 millioner $ om måneden, som en tyrkisk avis påstod at Zelenskyj bragte til konti i Dubai.

Et ramponeret system

Med Timur Mindich i Israel og Andrei Borysovych Yermak under jorden, er der opstået bred usikkerhed om, hvordan udbetalingerne fremover vil finde sted; specielt om de kommer og hvad der skal til for at opretholde sin position i korruptionsnetværket. Plutokraternes private bander skal have deres 'løn;' alle venter på penge. Det er ikke let at skulle arrangere et bare nogenlunde repræsentativt valg i Ukraine under disse omstændigheder: Med tale om valg er der yderligere en faktor i spil, men indtil videre er fokus stadig 3. Februar, hvor Radaen skal beslutte at forlænge undtagelsestilstanden og finde ud af, hvem som skal være præsident.

Vi bevæger os mod en kulmination

Dagen derpå: 4. februar 2026 vil der være en ny situation. Da vil spørgsmålet om parlamentsflertallet være afgjort; præsidentens skæbne og hvorvidt systemet kører videre og hvordan. Måske kan der dannes en ny regering gennem et flertal i Radaen og det vil vi tage hul på allerede næste gang. Men idet præsidenten svækkes fuldkomment, ikke i de vestlige medier, men reelt, hvor kontoret efterlades uden nogen anden relevans end at være der, hvorigennem pengene strømmer, er landet uden formel styring. Det er den reelle styring, som interesserer os. Derfor tæller vi ned fra 10 og er nu nået halvvejs.

Magtvakuum

De næste måneder er der det, vi i politologien kalder for et magtvakuum, hvor forskellige aktører vil kæmpe for at sætte deres indflydelse igennem op til fornyelsen af mandatet. For præsidenten handler det om at dele penge ud og sikre sig sine støtter. Sådan er det; om man vil vide af det eller ej. Og det ville måske også være bedst, hvis ingen kom til at høre om det. Vi vil helst ikke se det og forestiller os gerne at Zelenskyj er Frodo, som bærer ringen ind i Mordor, og at alt snart bliver godt.

EU sanktioner mod at tale om Ukraine

Men vi i Danmark er dybt engagerede i Ukrainekrigen. EU-formandskabet har ikke gjort dette engagement mindre. I henhold til den ramme, jeg indtil nu har præsenteret for analysen af den politiske situation i Kyiv, vil jeg nævne, at man nu kan blive sanktioneret af EU for overhovedet at tale om korruptionen og forholdene i Ukraine. EU har indført sanktioner, som indebærer at personer, som ifølge EUs udenrigspolitiske kontor er 'talerør for pro-russisk propaganda' uden rettergang vil kunne fratages adgang til deres midler i banken og kunne hindres i at rejse frit.

Politologien gøres ulovlig

Turkish Daily må naturligvis selv stå inde for deres historie, men sanktionstruslen er bredt formuleret sådan at den indbefatter alt, som ikke understøtter den herskende fortælling i EU. I politologien vil vi anslå, at det øverste lag i en statsfangst vil 'skumme 15% - 30% af fløden;' til forskellige formål, bevares, men altså også til plutokratiets forskønnelse, om man så må sige. Det som var standard at sige om Ukraine i en forelæsning i 00erne og 10erne er i 20erne blevet til statsundergravende virksomhed, som kan sanktioneres af EU-bureaukrater. Teknokrati, kaldes det: styre ved bureaukrater.

En særlig regimetype

En væsentlig pointe er, at når regimet er så underløbet af eksterne interessenter, man taler lidt upræcist om 'oligarker,' som Ukraine bliver det, efter den kolde krig, kan det ikke styres, uden at der foregår omfattende bestikkelse i administrationen og i det politiske system. I 2025 opstod der et tovtrækkeri mellem den ukrainske præsidents kontor og det amerikanske udenrigsministerium om kontrollen med de såkaldte anti-korruptionsmyndigheder NABU og SAPO i Ukraine. Til sidst valgte NABU altså at skride ind og vi valgte at bringe dennne artikelserie.

Vi kigger væk og håber det bedste

På trods af at EUs organer er i fuld benægtelse omkring regeringsførelsen i Ukraine og EU-toppens åbenlyst selv har interesser i at holde situationen i Ukraine væk fra offentlighedens søgelys, er det dog ikke alle medier, som bliver ved med at holde regeringen i Kyiv ude af fokus. Her på Ukrainedebat.dk går vi helt tæt på begivenhederne, dernede, sådan at de danskere som vil, kan følge med i, hvad der foregår formidlet til et dansk publikum, altså det, som EUs desinformationstjeneste kalder for 'misinformation.' Klaus Kondrup er geopolitikkyndig (cand. mag. scient. pol. Ph. d) og redaktør på Ukrainedebat. Han kan følges på Substack og i podcasten Verdenssituationen sammen med Frederik Christensen.