Den uundgåelige krig

Krigen mellem NATO og Rusland i Ukraine var uundgåelig; de samme dynamikker som førte til den krig lever videre og det er det farlige, da de kan lede til eskalering.

En klassisk argumentation i geopolitik låner elementer fra klassisk politisk sociologi i en beskrivelse af NATO som en organisation, der er defineret som universaliserende, altså sig udbredende til sin formålsbestemte omnipotens, og derfor ikke kan eksistere indenfor rammerne af et 'Rusland som det ikke kan sluge,' sådan som Peter Slezkine her formulerer det.

Mange geopolitikkyndige argumenterede imod udvidelsen af NATO til Georgien og Ukraine, men alligevel blev der åbnet en dør til disse lande på topmødet i Bukarest i april, 2008. Organisationsteoretisk er pointen at NATO ikke kunne lade være, fordi NATO ikke kunne nedlægge sig selv. Rusland kunne på den anden side heller ikke nedlægge sig selv. Det skabte konfrontationen. Selv nu hvor Ukraine er helt smadret, vil NATO ikke standse med at eskalere, men fortsætter med at skyde ind i Rusland med langtrækkende missiler, tilsynelande uden at påtænke konsekvenserne og uden at befolkningerne får mulighed til at tage stilling; de som for alvor kritiserer politikken og afkræver regeringerne svar, udskammes stadig som femtekolonne i både Europa og USA.

Peter Selzkine er direktør for Ruslands programmet på Stimson Center og vær på The Trialogue Podcast.