Flemming Rose: Underløber europæerne Trump fordi man ikke ønsker de indrømmelser, som Trump forsøger at presse ud af Ukraine?

Vi bringer her en udskrift fra "Friis Diplomatpost" 31. marts på "Frihedsbrevet".

Samtalen er mellem den Ruslands-kyndige skribent Flemming Rose og den fhv. top-diplomat Friis Arne Petersen

Flemming Rose (FR): Så skal vi tilbage til Ukraine, hvor det er et spørgsmål fra Nanna Wulff. Hun skriver: jeg vil gerne have en analyse af, hvad der sker i Ukraine og hvorfor det har været umuligt at finde en fredelig udgang?

Alle eksperterne tog fejl, da de udtalte at det kun ville vare få måneder før russerne måtte kapitulere, men nu er der gået fire år og tilført eksorbitante summer fra Danmark og andre lande. Hvorfor er der tilsyneladende ingen løsning på situationen og skal Europa virkelig frygte Rusland? Hvorfor er det så vigtigt at man ikke kan motivere en deling af Ukraine gennem en afstemning?

Friis Arne Petersen (FAP): Jamen, vi må være ærlige og sige at den forhandlingsproces, som Trump har skabt trods alt, ser ud som om den ligesom krigen er en udmattelseskrig og i et dødvande. Det er selvfølgelig enormt trist, men hvis der ikke var en politisk proces omkring Ukraine, som USA’s præsident trods alt har æren af at have skabt, så ville vi være i en endnu sværere situation.

Det er vores europæiske venner, der saboterer den hér proces, inklusive vores egen statsminister, det er Keir Starmer, Macron og Friedrich Mertz. Vi ved selvfølgelig ikke, hvad der foregår bag lukkede døre, men deres bekymring er jo at amerikanerne ønsker et kompromis, af nogen set som kapitulation.

Trump ønsker konflikten afsluttet, og at begge parter skal give væsentlige indrømmelser, og sådan som stillingen er på slagmarken så er det måske mere Ukraine end Rusland. Det ønsker Europa ikke at være med til, og man frygter at hvis man gør det, vil Putin relativt hurtigt være klar til en krig mod andre dele af Europa.

I mine ører lyder det ikke særlig realistisk, især i lyset af hvordan det er gået i Ukraine. Men jo længere man kan holde russerne i beskæftiget i Ukraine – set med europæiske øjne – jo mere kan man svække Rusland og jo længere ude, ligger en eventuel russisk trussel imod os selv.

FR: Er det ikke det, som er realiteten: at europæerne underløber Trump fordi man ikke ønsker de indrømmelser, som Trump forsøger at presse ud af Ukraine?

FAP: Jeg tror, der er en del. Vi kan se at Trump har været ude i de amerikanske medier for nylig og sagt hvad han har sagt mange gange før, nemlig at Zelenski der blokerer for våbenhvile og fremskridt i fredsprocessen.

Og Zelenski svarer så, at Trump-administrationen har bundet amerikanske sikkerhedsgarantier til Ukraine i at Kiev skal opgive hele Donbas til Rusland, også det Rusland endnu ikke har besat. Og det vil Zelenski simpelthen ikke.

FR: Jeg skal måske lige sige at sidste gang vi to talte om det, da kontrollerede russerne 75 procent af Donbas og det tal i dag er nærmere 85 procent, så det går jo den vej, selvom der er en fæstning, som er meget vigtig for Ukraine, og to store byer, som endnu ikke er faldet og som sikkert kan tage et år eller længere.

Det andet argument for os har jo været hele tiden, at vi i Europa ikke vil acceptere at grænser kan ændres med magt. Problemet er jo, at vi har gjort det i andre tilfælde, altså i Kosovo i Jugoslavien, Cypern er også delt i to.

FAP: Det er er voldsomt smertefuldt, men rent faktisk noget der er foregået andre steder, og du og jeg kan vel være enige om, at uanset hvordan det ender så vil grænserne for Ukraine blive ændret, hvad enten det internationale samfund anerkender dem eller ej.

Det er en farlig rådgivning fra europæisk side af flere grunde:

Militært kan det blive meget svært/ umuligt for Ukraine og få smidt Rusland ud af hele Ukraine. Hvad med det det blev besat i 2014? Det var besat i otte år af Rusland, før Rusland gik i gang med den såkaldt særlige special operation.

Når amerikanerne med den nuværende præsident og kongres ikke yder økonomisk-militær bistand mere end de gør, så hænger det hele på os. Og vi kan ikke få enstemmigheden, som vi skal have i EU. Ungarn og Tjekkiet og måske endda Slovakiet har nægtet at være med til at godkende den udbetaling af 90 mia. euro, Ukraine skal bruge for at føre krigen og holde sin økonomi kørende.

Det er ikke bare fordi de er imod Ukraine, de peger også på at olieledningen fra Rusland er ødelagt af ukrainerne. Ungarns nuværende ministerpræsident er i valgkamp og måske taber magten, men det ændrer ikke ved at Ungarns befolkning vil have, at den ledning skal repareres, før Ungarn vil frigive de milliarder.

Iran-krigen har skabt en helt anden dynamik, hvor der ikke spiller for Ukraine fordi USA bruger alt sin opmærksomhed og alt præsidentens opmærksomhed på, hvordan går det i Iran. Hvordan kommer jeg ud? Og hvordan får jeg det her til at lykkes på en måde, så jeg ikke sidder med et nederlag?

Alle de våben, der går til Iran, kan ikke bruges i Ukraine, selvom vi europæere købt dem af amerikanerne. Og så er der fredsforhandlingerne – de fandt jo sted i arabiske lande – og derfor har der ikke været forhandlinger mens krigen raser.

Siden 28. februar, hvor USA og Israel slog til mod Iran, har der ikke været rigtige møder, derfor er Ukraine i virkeligheden i en meget meget svær situation.

FR: Der er også et andet spørgsmål. Krigen i Den persiske Golf betyder jo, at energipriserne stiger, og det betyder at det russiske budget får tilført nye ressourcer.

Europas strategi – som har _gået på at holde russisk energi væk fra verdensmarkedet, så de ikke kunne tjene penge samtidig med at indføre et prisloft, som gjorde at de så ikke kunne få mange penge for den olie de producerede og som betød at mange lande fik store rabatter – begge de to præmisser er forsvundet.

Olien bliver nu solgt uden rabat, og der er en enorm efterspørgsel på russisk olie og gas lige i øjeblikket, samtidig med at vi i Europa skal betale meget mere for energiressourcer, vi ikke selv har, med penge som tidligere skulle være gået til Ukraine, samtidig med at Ukraine heller ikke selv er energiproducerende og skal betale mere for den energi, man får udefra.

Alt dette er også med til at svække vores samlede position.

FAP:  Det er det. Og der er jo endnu mere: Iran har trukket det kort, som hedder Hormuz-strædet, hvor de kan indføre en slags Øresundstold for alle de lande, der ønsker at eksportere olie ud fra Den persiske Golf.

Det er store beløb: det er måske 100 skibe, når trafikken bliver normal og krigshandlingerne stilner af, det er med andre ord en kæmpe indtægt til omkring 60 mia. dollar om året. Iran får fornyet økonomisk luft, og for Rusland er det selvfølgelig deres vigtige allierede.