Ukraine på kanten
- Admin
- for 19 timer siden
- 2 min læsning
Opdateret: for 3 timer siden

Kollapset begyndte ved Aviddivka hen over nytåret 2023/2024 og. siden har vi set hvordan strukturen med operationel omringning, har fået fort efter fort til at falde. På kortet ses det sidste fort i Donbas i højre side af kortet, som nu trues med at blive afskåret fra forsyningerne fra vest, efterhånden som omringningen bliver manifest.
De mennesker som lever under Kyivs regime, er begyndt at selvorganisere for at beskytte sig mod de grupper, som indfanger folk fra gaden og sender dem i krigstjeneste. Det er gruppe mod gruppe. Staten er dysfunktionel og ædt op af korruption. Der er ingen rettigheder. Nu er samfundets opløsning så fremadskreden, at det nu organiseres i beskyttelsesgrupper.
Eliterne kæmper mod hinanden om de midler som strømmer gennem regimet fra Vesten. Sikkerhedstjenesten SBUs hovedkvarter blev denne uge angrebet af det hemmelige politi, HUR. Der er en generel fejde mellem de to tjenester, men kampen handler også om kontrollen med lukrative 'callcentre,' hvorfra organiserede kriminelle franarrer vesterlændinge og russere penge.
Ved fronten mangler mandskab. Dronevåbenet giver de ukrainske væbnede styrker (AFU) mulighed for at afskrække de russiske væbnede styrker (AFR) fra at indtage stillinger, men selve frontlinjen er meget lang og der opstår huller, hvor AFR alligevel kæmper sig ind i positioner, hvorfra AFU bliver sårbare overfor fjendens overlegenhed i ildkraft, logistik og antal soldater.
AFR bryder i disse måneder igennem ved Dobropillya (nederst midt på kortet ovenfor), hvorfra de vil søge at etablere såkaldte drone-drabszoner vest for Kramatorsk og intensivere belejringen af Slavjansk-Druzjkivka agglomerationen, ved at rykke tættere ind fra øst og beskyde de befæstede stillinger inde i det enorme fort med glidebomber og artilleri (operationel omringning). Hvad angår nedslidningens fremadskriden, er AFU nu nede under en halv million mand med omkring 50.000 deployerbare kamphærdede tropper, trætte efter en lang og udmattende kamp. Ifølge Kyrylo Budanov skal AFU mobilisere 30.000 mand om måneden for at holde status quo i antallet af tropper. AFR bevæger sig langsomt og systematisk frem over hele linjen. Kyiv har mistet sin feltmarskal, general Syrskii, med tilnavnet, 'Slagteren fra Bakhmut,' som anses for at være en væsentlig faktor i AFUs omstilling til den effektive forsvarshær, vi de seneste år har set sætte sig op mod AFRs pres, men som også hele tiden har skullet balancere politiske hensyn, som har ledt til omdiskuterede tilbagetrækninger. Hans fravær er en klar svækkelse. Kapitulation er stadig ikke i sigte. Kyiv er under et enormt pres. AFRs strategiske bombekampagne truer med at gøre de større byer i det centrale Ukraine, herunder hovedstaden, ubeboelige hen over vinteren. Der er ingen mulighed for at Kyiv vil kunne forbedre sin forhandlingsposition efter en kapitulation, som i den sidste ende skal effektueres af NATO.
Klaus Kondrup er geopolitikkyndig (cand. mag. scient. pol. Ph. d) og redaktør på Ukrainedebat.dk

