Halvvejs igennem kampsæsonen

Her giver jeg en kort 'mellemtid,' med fokus på at give et billede af kamppladsen og krigens gang. AFU under pres

Perioden mellem slut april til begyndelsen af december kalder jeg 'kampsæsonen.' Det er her, hvor terrænet er frit for hård kulde, sne og mudder. Kampenes karakter er, at de russiske væbnede styrker lægger et pres og de ukrainske væbnede styrker forholder sig til det pres ved indædt at holde stillinger og fort, samt at støde frem i modangreb, som har til formål at forstyrre AFRs logistik. Det har været temmelig effektivt, men er også ebbet ud i denne sæson, hvor.AFU er på retræte og på kanten af sammenbrud i øst. Tabene er enorme.

https://www.youtube.com/watch?v=YSz7eEEXu5s

Der er stadig gode seriøse 'mappere,' som samler de geolokaliserede hændelser i et billede af, hvor parterne står. Desværre er Weeb Union stoppet, da han ikke fik nok følgere til at køre videre og så er Deep State blevet kompromitteret af DIU og betragtes i dag af iagttagere som ren propaganda. Military Summary bestyres af Dima, som er Hviderusser og udkommer to gange dagligt. Hans troværdighed er stadig høj. Efter en måned kan man let vurdere, om 'mapperen' er seriøs ved at sammenholde med andre kortlavere og se, om det holder, det som bliver sagt. NATOs droneangreb

Det går kun en vej for AFU og styret i Kyiv. NATO er i stand til at sende byger af droner ind over Rusland fra ukrainsk jord, støttet af AFU og det er et hovedfokus for AFR at stille noget op mod det, som tydeligt generer eliterne i Moskva. Ledelsen i Kreml har sat politisk kapital ind på at hindre disse drone- og missilangreb får indflydelse på den russiske befolknings hverdag. Juryen er stadig ude, om hvorvidt det vil lykkes. Der er valg til Dumaen i midten af september og det vil give et vigtigt fingerpeg om den seneste udvikling accepteres af borgerne i Den russiske Føderation. AFR øger presset

Det lykkedes NATO, med brug af avanceret teknologi og satelitter, at ramme byer og anlæg i Rusland og på Krim, samt en mængde skibe i Det Azovske Hav, som i begyndelsen af sommeren blev sænket. Et teknisk set imponerende indgreb som har ledt til gengældelse fra AFR, som nu udfører voldsomme natlige missil- og droneangreb på Kyiv og andre større byer og har lukket Odessa af, så Ukraine nu står uden udskibningshavn. Det er et voldsomt slag for Ukraines nationaløkonomi, og Kyiv er nu i alle forhold fuldkommen afhængig af NATO-landene og EU, ikke kun med våben og efterretninger, men også med økonomi, medicin, beslutninger, praktisk taget alt undtaget korn. Samfundet er i opløsning og AFU er nu en umiddelbar forlængelse af NATO, hvad angår mål, planlægning, midler, det vil sige stort set alt, undtaget mandskab. Der er en mængde udlændinge fra NATO-lande og andre lande i AFU, som lider under ikke at have nok soldater. NATO vs. Den russiske Føderation

Konflikten mellen NATO og Den russiske Føderation er intensiveret gennem de seneste årtier og med invasionen af Ukraine i 2022, blev den kategoriseret som en 'stedfortæderkrig' mellem Moskva og NATO ført gennem regeringen i Kyiv. Vi er dog nu nået dertil, at der ikke er megen agens om nogen at tilskrive Kyiv; beslutningerne medieres ikke længere gennem en proxy-regering. I stedet opererer DIU (HUR) / SBU / AFU i direkte forlængelse af kommandocenteret i Wiesbaden, CIA, osv.: Staten i Ukraine er undermineret af sikkerhedsapparatet. Kyiv kan føre krigen videre, sålænge Washington, Bryssel og London vil have det og betaler eliten dernede for at fortsætte. Den russiske Føderation har længe opfattet sig som værende i krig med NATO i Ukraine, men NATO-landenes regeringer og offentligheder, synes endnu ikke åbent at have accepteret tingenes tilstand. De næste månder vil vise hvordan parterne vil justere til den nye situation med direkte konfrontation mellem parterne. Klaus Kondrup er geopolitikkyndig (cand. mag. scient. pol. Ph. d) og redaktør på Ukrainedebat.dk