Hvorfra ved Mette Frederiksen, at Rusland gør klar til at angribe et europæisk land?

Af Katrine Winkel Holm

I Europa går Mette Frederiksen forrest i kampen for at støtte den fortsatte krigskurs i Ukraine; hendes fordømmelse af Victor Orbans modstand mod EU's krigskurs har da også været hård.

Derfor var det næppe overraskende, at Frederiksen ikke modtog en lykønskning for valgresultatet 24. marts fra Orban. Den ungarske præsident lykønskede i stedet Morten Messerschmidt. Det anvendte Frederiksen til at mistænkeliggøre Messerschmidt i partilederdebatten 25. marts:

"Når Victor Orban ønsker én heroppe til tillykke med valget, så er det, fordi man ser en mulighed for at underminere Europa for at splitte os fra hinanden", udtalte hun

Man må forstå, at Ungarn med Orban i spidsen ikke er en del af Europa. Deler man ikke EU-elitens syn på nødvendigheden af fortsat krig i Ukraine, har man udelukket sig selv fra Europa. Uenighed i sig selv er udtryk for en farlig og kritisabel "splittelse".

Statsministeren fortsatte:

"Der er langt stærkere kræfter på spil. Vi har en krig, der er fortsat i Ukraine. Rusland gør klar til angribe et andet europæisk land i den her valgperiode."

Frederiksen fremstillede det som en kendsgerning, at Rusland ønsker ("gør klar til") at angribe et NATO-land inden for fire år. Af samme grund bør Folketingets partier igen gøre hende til statsminister, ellers kan man ikke finde de nødvendige "løsninger, der skal til for at forsvare vores land".

Men hvad er dokumentationen for den opsigtsvækkende påstand om, at Rusland vil angribe et andet europæisk land inden for de næste fire år og dermed starte tredje verdenskrig?

Ingen journalister har mig bekendt stillet hende til ansvar for påstanden.

I FE's trusselvurdering hedder det:

"Rusland forbereder sig på en krig mod NATO. Det betyder ikke, at der er truffet beslutning om at starte en sådan krig, men Rusland opruster og opbygger kapaciteten til at kunne tage den beslutning. Rusland ønsker på nuværende tidspunkt fortsat at undgå at foretage handlinger, der kan medføre, at NATO aktiverer artikel 5 om alliancens fælles forsvarsforpligelse."

Denne udvikling kan forstås som et udtryk for, at Rusland frygter NATO og gør klar til at forsvare sig mod et angreb fra Vesten. Dvs. at oprustningen er defensiv.

Det kan også forstås som udtryk for, at Rusland på langt sigt ønsker en krig med NATO. Dvs. at oprustningen er offensiv.

Begge tolkninger er mulige, men det siges direkte, at Rusland ønsker at undgå krig med NATO på "nuværende tidspunkt".

I FE-rapporten er der med andre ord ikke belæg for statsministerens påstand om, at "Rusland gør klar til angribe et andet europæisk land i den her valgperiode."

Hvorfor kommer Frederiksen så med en så vild og frygtskabende påstand?

Ved Frederiksen noget, som vi andre ikke ved? Eller anvender hun fortsat frygt som et middel til at få befolkningen til at understøtte hendes projekt, så hun kan genindtage statsministeriet?

Er det sidste korrekt, har vi at gøre med en sjældent kynisk magtpolitiker, der ikke skyr noget middel for at komme til fadet.

Er det første rigtigt, er det magtpåliggende at få klar besked snarest.