top of page

I propagandaministeriets maskinrum

  • Admin
  • for 12 minutter siden
  • 2 min læsning

At være i det gode selskab er alfa og omega for journalister som de er flest; det er lettere at lave sit arbejde, når man ikke udelukkes fra at kunne få informationer. I Storbritannien holder man sig på god fod med Defence and Security Media Advisory (DSMA) og selvfølgelig på den rigtige side af loven. Der er imidlertid en gråzone mellem hvad offentligheden skal have adgang til hvis den skal være oplyst og så den nationale sikkerhedsinteresse, som naturligt er at beskytte staten og dens medarbejdere. Her går panelet af journalister til grænsen for deres arbejde.



Vi i den danske offentlighed er underlagt en særlig fortællingen om Ukraine og Rusland og godt og ondt i verden. Den stammer fra MI6 eller mere præcist Government Communication Headquater (GCHQ). Overordnet kan den spores tilbage til brødrene Frederick og Robert Kagan, Institute for the Study of War (ISW) og det økosystem af udenrigs- og sikkerhedspolitiske tænketanke, man finder omkring ISW, men når man hører retorikken hos DRs Krigens Døgn, Tv2-Nyhederne og dagbladene, er de et ekko af dét, vi kunne kalde for englændernes fortælling, altså Storbritanniens version af historien. Propagandaens effektivitet er dels at holde en fortælling i live ved at gentage det samme og det samme til den sidste dag, hvor virkeligheden så overmander projektet, men dels at sørge for, at der i det offentlige rum ikke danner sig modfortællinger. I Danmark giver det sig selv, men i Storbritanien er der tradition for dissidens (tænk på George Orwell) og her har man en komittee til at slå ned på 'modstemmer,' den hemmelige Defence and Security Media Advisory Committee. Der skal helst ikke lække noget derfra, for så havner vi hurtigt i gråzonen.


The Greyzone, hvis chefredaktør Max Blumenthal har fået tilnavnet 'den uforlignelige' af Judge Napolitano, kategoriseres som far-left og er altså som alt kritik nu om dage tillagt prefixet 'far', som indikerer at man er 'far out,' og derfor at det man siger er løgn, 'konspirationsteori,' eller lignende uden at der henvises til fakta eller det faktuelle i den rapportering, dem som kategoriseres som 'far' laver. At der foregår en marginalisering af forskellige udsagn i den offentlige sfære og hvordan er et centralt nexus for Ukrainedebat.dk, som søger at informere udenom den 'herskende fortælling.'

bottom of page