München 07’: Et alternativt perspektiv.
- Admin
- 27. feb.
- 4 min læsning
af Gabriel A. Rump
I 2007, på den 43. sikkerhedskonference i München, leverede Putin en af de mest omdiskuterede taler i sin tid som Ruslands præsident. I talen gav Putin udtryk for sin utilfredshed med det, han kaldte den ”unipolære model”, med USA som den eneste tilbageværende supermagt i verden. Blandt gæsterne på konferencen var flere prominente verdensledere, heriblandt den tyske kansler Angela Merkel, den ukrainske præsident Viktor Jusjtjenko, den amerikanske forsvarsminister Robert Gates og den, på daværende tidspunkt, Republikanske senator og kommende præsidentkandidat John McCain.
I talen specificerede Putin sin kritik ved at pointere, at NATOs udvidelser ind i Østeuropa siden afslutningen på den kolde krig udgjorde et klart brud på de garantier, der var blevet givet af vestlige ledere ved opløsningen af Warszawa-pagten, og at disse udvidelser repræsenterede en ”seriøs provokation, som reducerer niveauet af gensidig tillid.”
Og hvad skete der med de garantier, vores vestlige partnere gav efter opløsningen af Warszawapagten? Hvor er disse erklæringer i dag? Ingen husker dem længere. Men jeg vil tillade mig at minde dette publikum om, hvad der blev sagt. Jeg vil gerne citere NATO’s generalsekretær, hr. Woerner, i Bruxelles den 17. maj 1990. Han sagde dengang: “Det faktum, at vi er villige til ikke at placere en NATO-hær uden for Tysklands territorium, giver Sovjetunionen en fast sikkerhedsgaranti.” Hvor er disse garantier?[1]
Blandt vestlige ledere mødte talen udbredt kritik. Robert Gates kritiserede den for at være en tilbagevenden til uønsket koldkrigsretorik, mens den tjekkiske udenrigsminister, Karel Schwarzenberg, fremhævede den som et konkret eksempel på nødvendigheden af yderligere NATO‑udvidelser.[2] I hendes memoir fra 2024 beskrev Angela Merkel talen som barnlig og forkastelig og tilføjede, at Putin udøvede et “hundemagtspil”. Her henviste hun specifikt til et møde mellem dem i Sotji et par uger tidligere, hvor Putin – velvidende om at Merkel lider af cynofobi – havde medbragt en hund.[3]
På trods af den generelle kritik fra de tilstedeværende vestlige ledere blev der i realiteten kun viet meget begrænset opmærksomhed til at imødegå Putins konkrete pointer. Talen anses i dag som startskuddet til Putins og Ruslands nye fjendtlighed mod Vesten og begyndelsen på en ny koldkrig. En person, som dog så anderledes på Putins München-tale, var den tyske diplomat Horst Teltschik, formand for Sikkerhedskonferencen og tidligere sikkerhedsrådgiver for Helmut Kohl. I sin bog Russisches Roulette fra 2019 beskriver Teltschik en generel uinteresse blandt konferencedeltagerne – til et sådant niveau, at han næsten opfattede det som respektløst.
Reaktionen fra konferencedeltagerne var forbløffende. For eksempel læste et medlem af Udenrigspolitisk Udvalg i det tyske Bundestag tydeligt avis under talen. Var det uinteresse eller respektløshed? Ingen deltager overvejede at henvende sig til præsident Putin angående kanslerens forslag om at skabe et “tættere partnerskab mellem NATO og Rusland.”[4]
Som Helmut Kohls personlige rådgiver spillede Teltschik en central rolle under 2+4-forhandlingerne om Tysklands genforening og besad derfor en dyb indsigt i den historiske kontekst for Putins påstande om, at NATO-udvidelser udgjorde et brud på de sikkerhedsgarantier, der ifølge Putin var blev givet ved afslutningen af den kolde krig. Teltschik så anderledes på Putins tale. Merkel var den sidste taler inden Putin, og under hendes tale redigerede Putin aktivt sit manuskript ved at strege dele ud og tilføje noter. Dette fik Teltschik til at konkludere, at Putins tale burde betragtes som et direkte svar på Merkels tale fremfor et uprovokeret angreb mod vesten og NATO.[5]
Teltschiks udlægning af Putins tale på München-konferencen afviger drastisk fra den generelle konsensus, vi i dag møder, hvor talen oftest nævnes som startskuddet på Putins fjendtlighed mod Vesten. Teltschik konkluderer at talen i langt større grad var et forsøg på dialog end aggression. Denne udlægning af forløbet har indtil videre ikke haft stor gennemslagskraft i den offentlige debat, dels fordi Teltschiks bog endnu ikke er blevet oversat fra tysk, men sandsynligvis også fordi den strider så drastisk imod det herskende narrativ. Der er, så vidt vides, ingen planer om at oversætte Russisches Roulette til engelsk. Hvorvidt dette er et bevidst valg fra Teltschiks side – måske for at undgå et eventuelt negativt tilbageslag – er ikke til at sige, men det fremstår ikke som en usandsynlig medårsag. Med henblik på at nuancere vores opfattelse af historien må man håbe, at den på et tidspunkt dukker op i en engelsk oversættelse. Alene hans format som tidligere rådgiver for Kohl taget i betragtning burde det forventes, at der før eller siden vil udkomme en engelsk oversættelse.
Horst Teltschik og Vladimir Putin ved den 43. Sikkerhedskonference i München, 2007:
”Dog Diplomacy:” Angela Merkel og Vladimir Putin i Sotji et par uger inden München konferencen:
Horst Teltschik: Russisches Roulette (bog):
[1] Putin, Vladimir. "Putin's Prepared Remarks at 43rd Munich Conference on Security Policy." The Washington Post, Munich Security Conference, 10 Feb. 2007. https://www.washingtonpost.com/wp- dyn/content/article/2007/02/12/AR2007021200555.html. Tilgået: d. 25/2-2026.
[2] Roberts, Kristin, and Madeline Chambers. “Gates dismisses Putin remarks as blunt spy talk.” Reuters, 9. aug, 2007. https://www.reuters.com/article/us-russia-usa-idUSL1053774820070212/. Tilgået: d. 25/2-2026.
[3] Merkel, Angela. Freedom: Memoirs 1954-2021. Macmillan, 2024. s. 370. PDF ed..
[4] Teltschik, Horst. Russisches Roulette: Vom Kalten Krieg Zum Kalten Frieden. 1st ed., C.H.Beck, 2019. s. 166.
[5] Ibid. s. 162.
