Også i et demokrati er mange mennesker bange for at sige deres mening

Er meningsmålinger lavet i et diktatur markant mindre pålidelige end meningsmålinger lavet i demokrati? Spørgsmålet er centralt, når vi skal forholde os til meningsmålinger fra Rusland. Lederen af det uafhængige russiske meningsmålingsinstitut, Levada, Denis Volkov, stiller ifølge Frihedsbrevets Flemming Rose spørgsmålstegn ved den opfattelse, at det kun er i diktaturer og autoritære regimer, at folk frygter for at sige deres menings.

Denis Volkov anfægter "den antagelse, at det kun er i autoritære regimer, at folk er bange for at sige, hvad de mener, mens borgerne i et demokrati omvendt skulle være frie fra enhver form for ydre pres og derfor svarer ærligt og beredvilligt på spørgsmål fra meningsmålere. Det er ikke tilfældet. I sin argumentation allierer Volkov sig med den tyrkisk-amerikanske økonom og politiske filosof Timur Kuran, forfatter til et klassisk værk med titlen Private Truths, Public Lies: The Social Consequences of Preference Falsification, der udkom i 1997. Kuran er til daglig professor på Duke University i North Carolina. Ifølge Kuran taler folk usandt i det offentlige rum om, hvad de mener, og det gælder både i demokratier og autoritære regimer. 

Et eksempel fra de seneste årtier i vestlige demokratier: Der har i nogle tilfælde været forskel på, hvordan politiske partier med kontroversielle synspunkter scorer i meningsmålinger og ved efterfølgende valg, hvor vælgerne i stemmeboksen kan være sikre på, at ingen får at vide, hvor de har sat deres kryds, mens de vægrer sig ved at sige, hvad de mener til en meningsmåler. I Danmark gjaldt denne forskel i en periode Dansk Folkeparti. I Sverige; Sverigedemokraterna."

I bogen har Timur Kuran undersøgt både USA og de kommunistiske Østeuropa under Den kolde Krig og kommer frem til, at der grundliggende er tale om de samme socialpsykologiske processer.

"Meningsmålinger er ifølge Kuran derfor ikke udtryk for summen af folks private holdninger, men skal i stedet ses som det, borgerne er parate til at artikulere offentligt. Det er det, meningsmålinger registrerer, både i autoritære regimer og demokratier. 

I begge tilfælde lægges der pres på borgerne for at få dem til at tilpasse sig den dominerende opinion, som de så lidt efter lidt gør til deres egen, selvom sanktionerne og metoderne i et autoritært regime selvfølgelig ikke alene er sociale i form af marginalisering, men også kan resultere i fængselsstraf, tab af arbejde eller bøder."

Læs hele Flemming Roses artikel her