Rejsebeskrivelse fra besøg i Kaliningrad

af Klaus Kondrup

Generelt tror jeg mere på de tal, jeg bruger i mine analyser, end hvad jeg ser på gaden, men det var alligevel lærerigt at besøge Rusland. Kaliningrad er et besøg værd, men ikke tilgængelig for tiden på grund af det dårlige forhold mellem Danmark og Rusland.

Over grænsen

Vi fløj til Gdansk fra Kastrup og tog bus til Kaliningrad by. Selve turen var udmattende, fordi vi sad fast (i 9 timer) på grænseovergangen. Jeg har en sammenvokset ryg og var helt færdig, da vi kom frem. Det var for meget. Få danskere tager den tur. Forståeligt. Man kan kun have 100 Euro kontant per dag med over grænsen; man kan ikke anvende kreditkortet, så hvis man skal nyde opholdet, er det vigtigt at have nogen på den anden side, som kan hjælpe med at booke hotel, osv. Generelt var der omkring mig en undren over, hvad vi dog lavede der og hvorfor vi ville til Kaliningrad, af alle steder; Moskva og Sankt Petersborg er fantastiske byer, men folk var bemærkelsesværdigt venlige og umiddelbart nysgerrige på os, derovre, selvom de ikke smiler. Ikke fordi de er sure eller ser sure ud, men fordi de opfatter det som pjattet at smile uden grund. Jeg taler ikke russisk, så jeg prøvede at få dem til at smile med brug af mimik og jeg måtte gribe enhver chance for at tale med folk, som kunne lidt tysk eller engelsk. Busturen gav nogle gode spontane åbninger, men de mennesker man møder der, er ikke så repræsentative.

Min vinkel

Mit fokus på turen var den russiske propaganda og skabelsen af den nye russiske politiske identitet efter Sovjetunionens sammenbrud. Vi taler ofte om den vestlige propaganda, men den russiske er også meget interessant. Og i det studie var Kaliningrad et tydeligt eksempel, så jeg fik en del billeder. For at illustrere udviklingen derovre, vil jeg sige, at der er gjort en del for at investere i regionen fra Moskvas side, men der er stadig bygninger fra Sovjetunionen i yderområderne af den levende og velfungerende by, som ikke er blevet revet ned. Der er stor forskel på land og by i Rusland og stor forskel på Moskva/Skt Petersborg og resten. Min mavefornemmelse var at Kaliningrad ligger i den gode ende af tilfredshedsspektret i Rusland med godt gang i økonomien.

BNP og levestandarden

Bruttonationalproduktet er ikke en præcis indikator for, hvor høj levestandarden er i et land, men når BNP i $ per indbygger fordobles er det synligt på gaden. Levestandarden i Kaliningrad oblast er cirka BNP per indbygger 10.000 $ (Rusland = 14.000$ og det trækkes kraftigt op af de store byer; vi kom ind fra Gdansk i Polen, hvor BNP ligger på 23.000 $ per indbygger. En synlig forskel: Folk oplever ifølge meningsmålingerne bredt i Rusland en lille fremgang fra år til år, som gør dem optimistiske omkring fremtiden. Der er stor tiltro til regeringen i Kreml og krigen i syd tager man tilsyneladende med sindsro, men der er selvfølgelig altid nogle, som synes at regeringen er forkert på den, på nogle områder (jeg er selv skeptisk overfor min egen regerings Ukrainepolitik). Jeg oplevede ikke, at folk lagde skjul på deres holdninger, men det ved man jo aldrig helt. Det som interesserede mig var det grundlag, hvorpå de danner deres opfattelse.

Ukrainekrigen og propagandaen

Omkring holdningen til Ukrainekrigen mødte jeg forskellige stemmer, men samlet set var der er en tydelig patriotisme og forestillingen om Ruslands uovervindelighed lever i bedste velgående. Dyrkelsen af 'Den store Fædrelandskrig' (II. Verdenskrig) er tydelig. En af attraktionerne i byen Kaliningrad er Bunkermusset over stormen på Kaliningrad 6 - 9. april 1945:

Fra Bunkermuseet i Kaliningrad. Scenen skal illustrere parlamentarikerens overdragelse af kravet om betingelsesløs kapitulation til den tyske gesant 9 april, 1945

Monumenterne er velholdte og der er mange henvisninger til 80 års dagen for II Verdenskrig i gadebilledet:

Kaliningrad er 80 år gammel. Før hed den Königsberg og lå i Østpreussen.

Og så er der rekruteringsreklamer på store billboards, hvor soldater tilbydes at tjene 2 millioner Rbl = 225.000 Dkr + 21.0000 Rbl = 27000 Dkr om måneden, når man ankommer til fronten:

En ofte set billboard reklame

Russerne træner deres soldater i 1 år+ før de sendes til SMO reserven, hvorfra de sendes videre til fronten og chancerne for at overleve er temmeligt gode. Nej, Den russiske Føderation lider ikke store tab i Ukraine; det er en BBC historie, som også lever i den danske offentlighed, men det kan jeg som observatør af krigshandlingerne ikke genkende. Der rekruteres bredt fra hele Rusland, men selvfølgelig mest fra områder hvor regnestykket går bedre op vs. hvad man ellers kan gøre for at få et liv som ung mand, så det er ligesom her, faktisk; der er steder i Rusland, hvor levestandarden er 5000$ per indbygger.

Forbavsende god mad

Restaurantkvaliteten overraskede mig meget positivt. Ok, de fjerner tallerkenerne fra nogle i selskabet før alle er færdige med at spise, så franskmænd og italienere ville nok finde dem barbariske, men det har jeg altså også oplevet i Holland og Norge; det er langt fra københavner kriterierne for restaurantbesøg kan indføres i Kaliningrad, men jeg var hver gang heldig at få mig nogle gode 'too the point serveringer' med godt tilberedte lokale råvarer. Inspiration fra det tyske køkken og selvfølgelig den allestedsnærværende georgisk/sovjetiske ide-basis præger retterne, for eksempel kraftige enkle supper, dyrekødboller i tyk sovs med kartoffelmos eller grillet makrel på stegt kartoffel over en klat majonæse eller den klassiske pandekager med, smør, creme fraiche og kaviar. Sjovt var det at gå ind på et cafeteria, hvor middelklassen spiser et solidt grundkøkken med blandt andet rødbeder og fisk, karbonader og ribben. Der kan man sammensætte en tallerken med det, som man peger på. Krydring er en mangel, men maden er bestemt spiselig.

Sanktionerne kan da ses

Køen på Mac Donalds, som nu er overtaget af et lokalt firma, var 1,5 time klokken 22.00 på en søndag. Kaliningrad er det vestligste Rusland, også kulturelt. Men supermarkedet Spar bugner med varer:

Spar-kæden er en international franchisebaseret supermarkedskæde, hvor butikkerne ejes af den enkelte købmand og de er derfor ikke så hårdt ramt af sanktionerne.

200 gram smør koster 219 Rbl = 27,5 Dkr, cirka det sammme som i DK, så den historie med at der ikke er smør i Rusland, gjaldt i hvert fald ikke her. Der var godt lokalt fremstillet pålæg til en rimelig penge: Underklassen handler ikke i Spar, som er den dominerende supermarkedskæde. Ifølge meningsmålingerne er der 4% af russerne, som oplever marginalisering og reel fattigdom. Gaderne var dog tomme for både politi og tiggeri.

Turist i det fremmede

Der er en del russisk turisme i Kaliningrad, men også nogle tyskere med forbindelse til området. Ravmuseet er flot, men overfyldt. Hvis byen var til at komme til, kunne den blive et attraktivt turistmål for eventyrlystne vesterlændinge og asiatere. Der er en bid vej endnu. Selvfølgelig er det hele meget anderledes. Jeg havde ikke været i Rusland, siden jeg var med Next Stop Sovjet i 1989. Denne gang var jeg med dem fra Ukrainedebat.dk. Sprogbarrieren satte sig igennem, men der var alligevel mange unge, som gerne ville prøve deres engelsk af med en hurtig udveksling. I Rusland skelnes skarpt mellem det offentlige rum, henholdsvis den semi-offentlige og så den private sfære; det ligger dybt i kulturen (man husker måske hos Dostojevskij at karakterene tiltales med eventuel titel/efternavn eller givet/fadeernavn eller fornavn/diminutiv, alt efter hvilken sfære de optræder i, hvilket godt kan forvirre læseren), at man er afmålt høflig i offentlighed, men jeg stak ud i gadebilledet med mit tøj og min facon, så jeg blev af og til antastet med et smil og en kæk bemærkning. Vi talte med en Moldavisk taxachauffør, som var meget åbenmundet, men det var klart, at han foretrak Rusland frem for sit gennemkorrumperede hjemland. Det var allerede før grænsen, at jeg så det første tegn på den byttehandelskultur, som stadig er en del af det russiske samfund; vi sidder fast i en lang kø af busser ved grænseovergangen, som skal gennem check point en efter en, hvor chaufførerne sælger ledige pladser i busser længere fremme i køen! Korruption er der selvfølgelig. Der er dog langt til moldaviske og ukrainske tilstande. Meget langt.

Skabelsen af den nye russer

Vi mødte historielærere og universitetsfolk som hjalp os med at forstå prioriteringen i historieundervisningen, som har til formål at styrke patriotismen og forme den nye russiske politiske identitet efter homo sovjeticus, hvilket er en udfordring i det multietniske samfund, som er Den russiske Føderation (1991 - ?). Den unge nationalstat udsætter befolkningen for kraftig indoktrinering, ligesom vi selv gjorde det i den alder (34 år er børnehavestadiet for en ny stat; tænk Danmark 1885 hvor nationalismen og militariseringen blomstrede). Krigspropagandaen er tættere forbundet til virkeligheden i Rusland end den er her i Danmark; man skal huske at russere, hviderussere og ukrainere er giftet ind i hinanden, så virkeligheden er ofte kun en telefonopringning væk. Det gør, at propagandaen skal anstrenge sig for at virke troværdig. Der er en kraftig folkelig opposition til det, russerne opfatter som nationalsocialistisk ekstremisme i Vestukraine og her er referencen til II. Verdenskrig selvfølgelig temmeligt effektiv i propagandaen. At ukrainerne så er behjælpelige med deres brug af SS-insignia og dyrkelsen af nationalhelten Bandera et al., gør det let for Kreml at tegne et billede af truslen fra Vest gennem krigen med henvisning til invasion fra tyskerne og før dem franskmændene og før dem polakker. Propagandaen og indoktrineringen var særligt interessant, fordi Kaliningrad er en vestligt orienteret eksklave. Men de er altså først og fremmest russere.

Mit Kaliningrad

Østpreussen var hjemby for Immanuel Kant:

Kant arbejdede fra solopgang til solnedgang og forlod praktisk taget aldrig sin hjemby, som han elskede.

Kaliningrad er stolt af sin store filosof og sin tyske fortid, selvom langt de fleste tyskere blev deporteret efter krigen. Kulturelt giver det nogle udfordringer i disse tider, hvor det er vanskeligt at få importeret blandt andet tøj fra Vesten; folk var skrækkeligt klædt. Jeg så en del goth/punk, hvor moden er, at kvinderne/pigerne maler sig kridthvide i ansigtet og hænger ved deres sortklædte fyre. Heteronormativiteten er intenst dominerende; der er ikke rigtigt noget slinger i valsen, dér. Kvinderne er naturligvis af og til temmelig heldige med deres påklædning i henhold til min personlige, vestlige, tøjsmag; trods udfordringerne. Nattelivet er stort set 'underground.' Tysk ordentlighed kombineret med russisk sentimentalitet har efter min opfattelse sin egen charme. Rejsen var en stor oplevelse for mig. Mine rejsefæller fra Ukrainedebat.dk kendte Rusland bedre end jeg og dem som kunne tale russisk, havde en kæmpe fordel, men de måtte så også finde sig i længere forhørssessioner ved grænsen; mig var paspolitiet (heldigvis) ligeglade med!