top of page

Søren Riishøj Skriver: Kommer der en ny pave fra Ungarn?

  • Admin
  • 20. mar.
  • 3 min læsning

Pave Frans' sygdom og høje alder (88 år) har sat ekstra gang i spekulationerne om, hvem der skal efterfølge ham. Sikkert er, at pave Frans efterlader en meget opdelt kirke, ikke mindst når det drejer sig om synet på kirkens doktriner. Iflg. Collage of Cardinal Report finder vi i kirken naturligt både tilhængere og modstandere af den linje, som pave Frans har stået for. Loyaliteten over for den siddende pave vil ophøre samme dag, pave Frans er død. Usikkerhed, kaos og desorientering vil træde i stedet.



I 1978, efter pave Pauls dø, havde ingen af de to italienske kandidater til at efterfølge ham, Giuseppe Siri og Giovanni -Benelli tilstrækkelig opbakning, hvilket banede vej for valget af polske Korol Wojtyla (Pave Johannes Paul II). Det er således noget af et puslespil at få valgt en ny pave. 22 kandidater skal være i spil denne gang. Blandt dem finder vi ungarske Peter Erdo. Han tilhører den mere konservative fløj.  valget afgøres ved consensus blandt kardinalerne. Vi skal tilbage til 1903 for at finde indgreb ude fra. Det år nedlagde den østrig-ungarske kejser Frans Jozef veto ("ius exclusivae") mod valget af Mariano Rampolla,


Det er en hemmelig konklave, altså en lukket forsamling af kardinaler der vælger den nye pave. Ordet konklave stammer fra latin og betyder "aflukkeligt værelse" med "cum clave" ( "med nøgle"). Møder afholdes i Det Sixtinske Kapel. Konklavet kan ikke afholdes senere end 20 dage efter pavens død. Kardinalerne er udpeget fra hele verden, og er pavens nærmeste rådgivere. Som det er i dag vil 120 kardinaler, måske flere, deltage; alle skal være under 80 år gamle.

At den 72-årige ungarske primat Peter Erdo er blandt kandidaterne, har naturligvis skabt debat, ikke mindst i Ungarn. Som skrevet i bl.a. "Balkaninsigt" har han over årene haft tætte undertiden også et ret så kompliceret forhold til Ungarn. Den katolske kirke har slet ikke samme rolle i Ungarn som i Polen, og Viktor Orban selv er ikke katolik og heller ikke særlig religiøs. Erdo var ærkebiskop for Esztergom-Budapest og udnævnt til kardinal i 2003. Fra 2006 og frem til 2016 var han leder af Rådet for Biskop Konferencerne i Europa, forkortet CCEE. I egenskab af rapportør for den globale synode for familier i 2014-2015 gik han imod radikale forandringer i spørgsmål relateret til skilsmisser og homoseksuelles rettigheder. Det skabte sympati blandt konservativt indstillede især i Afrika og i USA. I et svar til pave til pave Frans i december 2023, hvori han kritiserede dekretet -fuiducia Supplicans, der tillod præster uformelt at vie personer af samme køn, udfordrede han pavens synspunkter i den sag.


Erdo har forsøgt at fremstå som en kompromis-kandidat ved at tilbyde et interval, dvs. en tænkepause efter en del år med nye og i flere tilfælde ret kontroversielle udspil fra pavestolen. Erdo har søgt at fremstå pragmatisk og diplomatisk, mener Zoltan Laky, katolsk journalist ved det ungarske "outlet" Valasz Online. Hans udmeldinger har været mindre konfrontatoriske end dem er kommet fra mere konservative traditionalister.


At Orban har vist interesse for at få Erdo valgt som ny pave har bekymret nogle. I en tale sidste sommer henviste Orban således til nederlaget helt tilbage i 1513, hvor det ikke lykkes at få Tamas Bakosz valgt til posten som ny pave. Omtalen af Erdo som kandidat skal ske overvejet og forsigtigt. Den fremgangsmåde lykkedes for Ungarn før. Under den gamle kolde krig lykkedes det ad den vej at få valgt biskop Zoltan Kaldy på posten som præsident for den Lutherske Verdensføderation (LWF). Ikke tilfældigt har Ungarn været for afholdelsen af en hel del kirke-møder.


Erdo har valgt en balancegang i forhold til Orban. Han har eksempelvis undladt åbent at kritisere regeringens hårde linje i spørgsmålet om immigration, og i 2016, året efter den store immigrationsbølge, forlod han TV-studiet, da han blev spurgt om Fidesz' restriktioner over for asylsøgere er i overensstemmelse med katolicismens forståelse ("compassion") for de mennesker. Samme tavshed fra Erdo's side har vi oplever i forbindelse med anklager mod regeringen linje over for LBGT miljøet og hjemløse og frihed for mindre religiøse sekter. Alt i alt har Erdo optrådt mindre lydigt over for Fidesz og orban end en del andre biskopper.


At Erdo bliver valgt som afløser for pave Frans er langt fra sikkert. På listen over mulige afløsere finder vi trods alt 22 mulige personer. Meget taler for, at der er stemning for at vælge en kompromis-kandidat. Valget har stor politisk betydning. Pave Frans har eksempelvis har optrådt meget aktivt som mægler i krigen i Ukraine og også i den forbindelse lagt afstand til USA's linje. I den forbindelse har hans latinamerikanske baggrund afgjort haft en betydning. Pavens baggrund og politiske ståsted kan altså have en væsentlig betydning og kan i dette tilfælde spille ind i det etno-politiske morads som er Ukraine. Katolikker verden over holder vejret i spænding.

 

 

 

bottom of page