T minus 1 - en uge til 3. februar

I et politisk system som det ukrainske, positionerer forskellige aktører sig i forhold til de penge, som passerer ned gennem sluserne i korruptionsnetværket. Når der er en stor ny pose penge på vej, intensiveres aktiviteterne. Radaen er nu underløbet og forfatningen er sat ud af kraft i sin helhed. Artikelserien T minus x tæller stiller skarpt på Ukraines ledelse. Denne gang om Præsidentens kontor og det nye sikkerhedsapparatet.

Pengene lader vente på sig

Tidligere forsvars- og premierminister, den nuværende energi- og vicepremierminister, Denys Smyhal, meddeler at over 700.000 husstande nu er uden el; borgmesteren i Kyiv, den tidligere verdenstjernebokser Klitsko, har opfordret folk til at forlade byen. Krisen er mærkbar overalt. Socialt, politisk, militært, økonomisk. Washington har nærmest lukket for kassen. EU har stadig ikke fået det tekniske på plads og nu hedder regnestykket 90 - 40 i 2 år; der skal tilbagebetales et tidligere lån med beløbet, så Kyiv har lovning på 25 milliarder € om året i år, indtil videre. Presset på det politiske system og særligt regeringen, er enormt. Radaen godkendte forlængelsen af undtagelsestilstanden 20 dage før tid. Ekstraordinært og så godt som enstemmigt vedtaget blandt de mennesker, som regimet har ladet sidde i parlamentet.

Krigsretstilstand

Krigsret (Martial Law) er nu i effekt på ubestemt tid og parlamentet parkeret på et sidespor. Dag nul for det nye regime oprinder. Transformationen er fuldbragt. Ukraine er nu i det forfatningsteoretikeren Carl Schmitt kalder 'et suverænt diktatur:' I undtagelsestilstanden er det netop ekstra kræfter, som der forsøges tilført staten ved at suspendere dele af forfatningen og indføre et midlertidigt diktatur, som har lettere ved at agere på bekostning af civile rettigheder. I det suveræne diktatur er forfatningen sat fuldkommen ud af kraft. Ukraine er nu helt nede på primærfunktionerne og er at betragte som en politistat i svøb. En sådan stat må klare sig, som den kan bedst og i nød er diktaturet en velkendt løsning..

En vanskelig situation for Ukraine

Når der knapt er en funktionel kommandostruktur på plads, mærkes presset på regeringen, som et krav om beslutninger, der kommer fra militær, politi og administration . Samfundet skal styres. 'Det suveræne diktatur' er et forsøg på at etablere styring i en stort set umulig situation. Et forsøg på at genstarte staten. Kyiv er helt nede på pumperne. Der er ikke flere penge og det primære fokus er at få lavet en regering, hvor sikkerhedsstyrkernes loyalitet sikres gennem andre kilder end pengestrømmen fra udlandet. Præsident Zelenskyj er slidt ned. Budanov er den operationelle leder af juntaen. Nu skal han undgå et kup fra Maluyk, som har sikkerhedsapparatet under sig. Hæren og civilsamfundet rekruteres nu ind i det hemmelige politis orden gennem dannelse af kommandostrukturen. Målet er at skabe en funktionel og effektiv struktur. Et kernekorps. En beskyttelsesgruppe for statens top-kommissærer.

Omstruktureringer

Regeringen har således fået ny form efter, at Yermak er blevet bortrangeret. Budanov hersker nu over et sikkerhedsapparat, som er delt mellem den hemmelige tjeneste og en struktur af politiske kommisærer i SBU, som skal agere rygrad i en guerillaorganisation, som vil skulle lede kampen videre fra det vestlige Ukraine, hvis kapitulationen fortsat udebliver. Chef for SBU blev general Evhenii Kmara med tre fremtrædende vicechefer under sig: Yaroslav Merezhko som har gode forbindelser til plutokratiets sikkerhedsfolk, Ivan Rudnytsky som skulle have gode forbindelser til både plutokratiets egne folk og det ultra-nationalistiske miljø i nordvestlige Ukraine og så med den tidligere leder Vasyl Malyuk, som effektivt set fortsætter som chef for sikkerhedsstyrkerne og skal stå for omdannelsen af organisationen til at føre asymmetrisk krigsførelse.

En ny kerne

Det er gennem autokrati at man kommer væk fra plutokrati, men det autokratiske kræver regeringsfunktionalitet, først og fremmest et sikkerhedsapparat, som kan agere beskytter og som en trussel overfor de bureaukrater, det skal tvinges tilbage i tjeneste for staten, for at holde den i gang. Rekruteringen skal være loyalitetsbaseret, for hvis det skal lykkedes at skabe en kerne, kan man bygge videre derfra, men det kræver altså, at der findes en ukorrumperbar gruppe i sikkerhedsapparatet. I Kyiv er det, som vi har været inde på, ikke tilfældet i større skala, selvom de igangværende grundlæggende omstruktureringer skulle vise sig at slå rod og kunne præstere et relativt loyalt beredskab og et netværk, som med tiden kan organisere en guerilla bevægelse, så er situationen ustabil. På alle plan. Også politisk. Strategien er for så vidt rationel, men vilkåret er der ikke. Samfundet er hårdt spændt for.

Radaens rolle

Præsidenten har allerede underskrevet forlængelsen af undtagelsestilstanden. Radaen samledes og ratificerede undtagelsestilstanden på et ekstraordinært møde 14, januar. Det handler nu blot om plutokratiets accept af styret. Det var en ren formalitet. Magtudøvelsen foregår et andet sted, blandt dem som kan øve indflydelse på kabinettet og styringen er nu i hændermne på det hemmelige politi. Medlemmerne af Radaen er ikke i stand til at udfylde deres forfatningsmæssige rolle, som andet end en blind legitimering af diktaturet. Som teater er det nødvendigt at opretholde, men det har ingen praktisk betydning længere og de enkelte parlamentsmedlemmer repræsenterer. ikke længere noget som helst. Tilsyneladende er alle banket på plads, fængslet eller flygtet efter den nye regeringstransformation.

Et suverænt diktatur?

I Schmittsk forstand, praktisk taget ja. Nu ser vi i næste uge hvad der sker i, og ikke mindst med. Radaen. Samfundet bliver næppe sig selv igen og Ukraine har bemærkelsesværdigt vanskeligt ved bare at repræsentere sig selv i forhold til spørgsmålet om fredsslutning med Rusland. I forvejen styres Ukraine gennem uformelle strukturer retfærdiggjort gennem dekreter fra præsidentens kontor. Hvor den nye kommandostruktur forekommer at være rationel og en optimal udnyttelse af de resurser, der er til rådighed, mister Ukraine, med tabet af Radaen muligheden for at agere legitimt i henhold til forfatningen. Det generer måske ikke styringen; der er undtagelsestilstand og krigsret alligevel, men det kan ikke undlade at påvirke opfattelsen af styret blandt befolkningen i Ukraine og regeringer i udlandet. Fredsudsigterne Rusland opfatter Budanov som en forbryder og anklager ham for at stå for deltagelse i angreb inde i Rusland, hvor præsidenten for Rusland og hans familie har været i skudlinjen. Rusland anklager i øvrigt CIA for at stå bag. Hvis ikke Radaens formand kan skrive under, hvem kapitulerer så på vegne af Kyiv? Hvor er suveræniteten? I præsidentens kontor, som bestemmer over undtagelsestilstanden? Ja, men Budanov eller Zelenskyj underskrive en traktat? Det vil Kreml ikke mene. Også diplomatisk er Kyiv nu på kanten. Klaus Kondrup er geopolitikkyndig og redaktør på Ukrainedebat.dk Han kan følges på Verdenssituationen.