T minus 7 - syv uger til 4. februar

I et politisk system som det ukrainske, positionerer forskellige aktører sig i forhold til de penge, som passerer ned gennem sluserne i korruptionsnetværket. Når der er en stor ny pose penge på vej, intensiveres aktiviteterne. Mister Zelenskyj yderligere 25 stemmer i det ukrainske parlament, Radaen, går systemet op i ligningen. EU har lovet at skaffe pengene inden 18. december, men det kniber med at nå det.  Artikelserien T minus x tæller ned til den næste forlængning af undtagelsestilstanden og dykker ned i regeringskrisen i Kyiv ved at stille skarpt på Ukraines ledelse. Denne gang om de nye penge fra EU og korruptionen i Radaen.

Ukraines økonomi

Nationaløkonomien i Ukraine skal have et tilskud udefra for at kunne køre rundt. Mange lande, blandt andre størstedelen af de lande som støtter Ukraine, driver store budgetunderskud, så det er ikke i sig selv særligt opsigtsvækkende. Men kigger man nærmere på nationaløkonomien i Ukraine mødes man hurtigt af forvirring. Mange tal forekommer kraftigt forvrængede. Ugennemsigtigheden er gennemtrængende for nu at anvende en paradoksal formulering.

Bemærkelsesværdigt BNP

Nominel BNP per indbygger var i 2024 anslået af Verdensbanken til 2.219 $ om året, hvor man for eksempel på Wikipedia finder et tal nær det tredobbelte. Det er Afrika størrelse. Overordnet er økonomien i Ukraine præget af ulighed, fattigdom, en enorm sort økonomi og ekstremt lavt BNP relativt til Europa som helhed. At Moldavien ligger ved siden af udligner på mange måder indtrykket; hvilket af de to lande som har haft rekorden i korruption har varieret, men i dag er Ukraine trukket afgørende fra, ikke mindst på grund af de mange penge og dyrt isenkram, som strømmer gennem det ukrainske forsvarsministerium.

Kassen er tom

Det er anslået, at der til marts 2026 ikke er flere midler til at udbetale lønninger og holde det ukrainske bestikkelsessystem i gang, medmindre der kommer flere penge. Derfor er EU nu ved at indsamle penge. Danmark har bevilget 9,4 milliarder Dkr. USA har bevilget 800 millioner $. Cirka det halve. Der er endnu et stykke op til det ønskede beløb på 140 milliarder €. Mange vil gerne bidrage, men ingen vil lægge ud. Og så er der nogle, som synes, at nu er det nok. Når EU systemet 18. december slår en streg i budgettet for 2026 og går på juleferie, er det stadig uklart, hvor pengene skal komme fra, men der skal findes midler og heri skal indregnes et svind på over 10%.

Budgetåret 2026

Ukraine er en såkaldt stedfortræder (proxy); pengene til krigen kommer fra USA og EU+, men det er Kyiv, som leverer mandskab til hæren. Befolkningen ønsker fred; Zelenskyj vandt valget i 2019 stort på at love en afslutning på korruptionen og borgerkrigen mod de russisk støttede løsrivelsesrepublikker i øst, men Kyiv og de andre europæiske hovedstæder nægter nu at kapitulere og krigen fortsætter. Det kræver, at EU giver penge til Ukraine. Nogle taler om lån, men ingen påstår, at låntager nogensinde vil betale pengene tilbage; der skal i stedet endnu flere penge til i en eventuel genopbygningsindsats, når krigen slutter.

Præsidenten skal fikse det

Usikkerheden breder sig ned gennem systemet. Det er Radaen, som skal forlænge undtagelsestilstanden og holde Zelinskyj ved magten, så lige nu står præsidenten overfor en dobbelt opgave. Dels at få fat i pengene, sådan at de kan fordeles, dels at sikre sig opbakning fra de medlemmer af Radaen, som på det seneste har tilsluttet sig oppositionen og truer med ikke at ville stemme for en forlængning af undtagelsestilstanden. Det handler altså for præsidenten om at opretholde systemet. Og det er ikke kun hans politiske overlevelse, som er på spil.

Ustabilitet kan være farligt

Der er store spændinger i samfundet og meget had rettet mod eliterne grundet sorg, forarmelse og fornedrelse. Disse spændinger kommer åbent til udtryk i parlamentet. Til den seneste forlængelse af undtagelsestilstanden i november 2025, stemte 317 af de 450 medlemmer af Radaen for, men siden har korruptionsskandalerne ramt præsidentens kontor direkte og dermed skabt usikkerhed om fordelingen af pengene. 70 medlemmer af Folkets Tjenere har indtil videre sagt fra og tilsluttet sig Petro Poroshenko og Yulia Tymoshenko; under Poroshenko-regeringen 2014 - 2019, var der ikke så mange penge i omløb, men heller ikke så stor usikkerhed om de nåede frem til 'de rette hænder.'

Klaus Kondrup er geopolitikkyndig (cand. mag. scient. pol. Ph. d) og redaktør på Ukrainedebat. Han kan følges på Substack og i podcasten Verdenssituationen sammen med Frederik Christensen.