top of page

4 ting vi skal forstå om Ukrainekrigen

  • Forfatters billede: klauskondrup
    klauskondrup
  • 21. maj
  • 2 min læsning

Vi render forvildede rundt og er bange for at 'russerne kommer' og at 'russere er onde', men den slags forestillinger kan kun blomstre, fordi vi i Vesten ikke forstår krigen i Ukraine.



Der er visse ting, som vi skal have på plads, før vi kan forstå Ukrainekrigen og dens udfald:


1) Det diplomatiske: Moskvas styrker har overtaget på slagmarken. Derfor kan Kreml sætte deres krav, som udgangspunkt for at påbegynde en dialog om fred. Moskva vil undgå at havne i endnu et Minsk-forhandlingsforløb og kræver blandt andet, at Kyiv trækker deres styrker tilbage, før der kan blive tale om våbenhvile og forhandlinger.

2) Det militære: De russiske væbnede styrker har evnen til at nedslide deres modstander. Moskvas styrker er gode til at undgå tab ved at udnytte deres overvægt i ildkraft og fange de ukrainske væbnede styrker i lommer, som fremtvinger vanskelige tilbagetrækninger, der kræver store ofre. Krigen er populær blandt russerne, så Den russiske Føderation har store reserver.

3) Det økonomiske: Den russiske Føderation fremskaffer selv de våben som kan anvendes på slagmarken med effekt, det vil sige, kanonløb og granater, præcisionsbomber og kampvogne, elektronisk krigsførelsesudstyr og droner. Og hypersoniske missiler. Det betyder, at Moskvas styrkers fordel i og med overvægten i ildkraft er varig. Da Rusland har stabiliseret deres økonomi, føler de sig dermed sikre på at vinde krigen.


4) Det informationelle: Kremls propagandamaskine er lykkedes med at tegne konflikten op for russerne som en fædrelandskrig, der handler om at bevare det russiske folks kultur i Rusland og Ukraine gennem at beskytte den mod vestlig dekadence og angreb fra nazister i Kyiv og Lviv på det vildledte ukrainske folk. Den politiske enhed i Rusland er stærk.



Før vi kommer på det rene med det her i Vesten, vil vi blive ved med at misforstå situationen og kun gøre den værre: Krigen vil fortsætte og mange flere ukrainske mænd vil dø.

bottom of page