Amerikansk pres styrker religionsfriheden i Ukraine
- katrinewinkelholm
- for 21 timer siden
- 2 min læsning
Katrine Winkel Holm

Metropolit Arseniy, overhovedet for det historiske kloster Lavra i Øst-Ukraine, har siddet i varetægtsfængsel i næsten to år, anklaget for at hjælpe den russiske hær.
Sagen, der af internationale iagttagere ses som et endnu et udslag af statskampagnen mod russisk kultur og religion, har nu taget en ny drejning.
Arseniy blev løsladt 25. februar og sidder nu i stedet i husarrest. Ifølge kilder skyldes denne udvikling et amerikansk pres, flere medlemmer af kongressen har taget sagen op og lagt pres på Zelensky-regeringen.
Anklagen imod ham er dog ikke frafaldet. Statsanklageren beskylder ham for "forbrydelser mod freden". Hvad det vil sige er uklart.
I en prædiken i klosteret kom Arseniy med konkrete advarsler til menigheden om check-pointens i nærheden af klosteret, som ligger tæt på frontlinjen. Klosteret er samlingssted for mange flygtninge, så advarslen var relevant.
Trods næsten to år i varetægtsfængsel er der ikke udsigt til en retssag mod Arseniy og dermed til yderligere, mere konkrete anklagepunkter imod ham.
Til gengæld opfordres han til at forlade landet. Hvis den kendte metropolit forsvinder fra det berømte kloster, vil det være en sejr for Zelensky-regeringen, der kæmper for erstatte den gamle russisk-ortodokse kirke (UOC) med den nye statsstyrede ortodoks kirke (OCU), vurderer iagttagere.
Den nye ortodokse kirke (OCU) blev dannet i 2019 som led i kampen mellem Vest- og Østukraine og målet er tydeligvis at få menighederne i den gamle, russisk-ortodokse kirke til af tilslutte sig den nye. Hvis en kendt metropolit som Arseniy tog dette skridt, ville det være en stor propaganda-sejr for Zelensky-regeringen, ligesom hans fravær også ville styrke statens kamp mod landets ældgamle kirke.
Den seneste udvikling viser, at denne kamp er svækket. Arseniy insisterer fortsat på at blive i landet ligesom den internationale opmærksom omkring forfølgelsen af den gamle, russisk-ortodokse kirke er stigende - dog ikke i Danmark.

