Bare tag pengene!
- klauskondrup

- for 2 dage siden
- 2 min læsning
Opdateret: for 2 dage siden
De Wever: 'It is a Robin Hood story. For public opinion it is a best seller! You take Puttins money and you give it to Ukraine. It is like a novel. That is very temting. On the other hand the back side of the envelope is very real.'
Ukraine er bankerot
Kyiv har ikke penge nok til at køre staten Ukraine. Det er ikke noget nyt, at der er underskud i kassen, dernede. Brussel betaler. Sådan har det været i over 10 år. Men nu er behovet for de nærmeste 18 - 24 måneder anslået til omkring 140 milliarder €. At EU fremskaffer sådant beløb vil kunne skabe noget ro blandt donorerne til krigen og selvfølgelig blandt eliterne i Kyiv.
I første omgang kredser samtalen sig om 45 milliarder €. Hvor langt det beløb reelt rækker, er uklart, og det er altså ikke til at, hvornår problemet dukker op igen, men det er allerede mange penge. I det seneste kommuniké har en række europæiske ledere lovet, at de midler kan findes i de penge, som er midlertidigt tilbageholdt af forskellige lande efter krigsudbruddet, de såkaldte immobiliserede russiske midler.
Beslaglæg pengene!
Nød lærer nøgen kvinde at spinde, siger man. Og det med at stjæle penge, når man står og mangler dem, har alle dage været muligt. Ok, det er ikke bare lige. I dag har de fleste banker ikke kontanter liggende og supermarkeder og kiosker har ikke særligt mange penge i kassen. Men det er muligt. Problemet er at slippe afsted med det. Formandskabet i EU siger 'tag pengene,' altså de 'uflytbare midler' som venter på, at konflikten i Ukraine skal finde sin løsning; lad os tage dem og give dem til Ukraine, siger Mette Frederiksen. Desperationen lyser ud af det her.
Der er tre problemer ved det:
1) Det er ulovligt at stjæle, så det er en god ide at finde en dyr advokat, som kan skrive noget uforståeligt om det og så håbe på det bedste, som de Wever foreslår.
2) Det er usikkert om dem pengene stjæles fra, vil gøre gengæld og hvem det vil gå ud over; det kunne blive tysk industri og en række andre virksomheder, der har penge til gode i Rusland, som Moskva så vil stjæle fra dem.
3) Det kan blive opfattet som illegitimt, hvilket vil underminere den finansielle institutions (Euroclears) troværdighed i særdeleshed og det europæiske finansielle system i almindelighed.
I denne videooptagelse af pressekonferencen med Bart de Wever gives en klar og dækkende, og grundet mandens særlige charme også ganske underholdende, redegørelse.
Bart de Wever er Belgiens premierminister
