Barnlig fejl af den danske regering

af

Klaus Kondrup

Vi glemmer, at vi indgår i en sikkerhedsdynamik, når vi påtænker at købe angrebsvåben; vi kan tro, at vi derved sikrer os bedre, men truslen mod fjenden, leder fjenden til yderligere optrapning og mistro. Derfor er der ofte et dilemma, når man vil sikre sig mod en trussel: Hvordan undgår man at usikkerheden bliver større?

Statsministeren på tærsklen til eklatant fejl

Ved et såkaldt doorstep møde har Mette Frederiksen ifølge Tv2 udtalt: 'Danmark skal for første gang opbygge en militær kapacitet i form af langtrækkende præcisionsvåben.' I fremlæggelsen af den nye politik, kommer hun ikke ind på overvejelser omkring sikkerhed, men begrunder med følgende påstand: 'Rusland tester os. De tester vores sammenhold.'

Den danske offentlighed i selvsving

Man behøver ikke at følge meget med i Ukrainekrigen for at forstå, at NATO klarer sig meget dårligt og i årevis har stået til at tabe krigen. Det kan være det, som statsministeren refererer til, når hun siger, at Rusland tester vores sammenhold. NATO er under et enormt pres, men søger ikke fred i Ukraine; vi har tabt på slagmarken, men vil ikke anerkende Moskvas krav. Vi handler i desperation og har mistet orienteringen.

Artikel 4 møde i NATO

På det seneste har der i mange statsstøttede medier været skrevet om, at russsiske droner har krydset grænsen ind i Polen. Der er intet, som tyder på, at der er nogen militær eller politisk hensigt bag hændelsen, hvis man tror, at det er Rusland, som har afsendt disse droner. Alligevel har den polske førsteminister Donald Tusk indkaldt til artikel 4 møde i NATO, hvor det diskuteres om man skal iværksætte muskettereden i artikel 5, som svar på et angreb fra en fremmed magt.

En storm i et glas vand

Artikel 5 bliver ikke til noget. USA har ignoreret Donald Tusks anmodning, da Washington ikke kan se grundlaget; de omtalte droner ligner for den geopolitikkyndige en psy-op, altså at de er sendt ind af Kyiv, for at opnå panik ogudnytte NATOs desperation til at fremtvinge øget NATO involvering; de droner, hvor mange der så reelt var og hvor de kom fra, var ingen trussel og konstituerede ikke noget angreb på noget. USA ønsker ikke mere NATO i Ukrainekrigen. Det er europæernes dagsorden.

Uden reference til virkeligheden

Måske er det denne dronehændelse, statsministeren referer til, når hun siger, at Rusland tester os. Realiteterne er, at Rusland råder over meget avanceret missilteknologi og at vi reelt befinder os i en situation, hvor Rusland har optrapningsdominans, uanset hvad vi måtte indkøbe af offensive eller defensive missiler: de vil kunne eskalere en udveksling af konventionelle missiler, uden at NATO kan matche det, da de råder over højhastighedsmissiler og effektivt missilforsvar, som vi ikke har. Hvis NATO angriber Rusland, står vi dårligt; at Rusland skulle angribe NATO er opspind, men vi referer ikke til virkeligheden; vi handler på forestillinger, fortællinger og frygt.

Basale overvejelser mangler

Der er ingen geopolitisk fornuft anvendt i denne beslutning; hverken sikkerhedsdilemmaet eller den aktuelle magtbalance hvad angår missilvåben, er tilsyneladende inddraget i beslutningen og i hvert fald fuldkomment fraværende fra begrundelsen af beslutningen om arbejde hen imod indkøb af missiler til Danmark. Det er tydeligt at det danske udenrigsministerium ikke evner at overveje den geopolitiske situation og give relevant modspil, når der træffes umodne sikkerhedspolitiske beslutninger i Statsministeriet.

Klaus Kondrup er geopolitikkyndig