Dialogen sat på pause

Da den nye administration rykkede ind i kontorerne i Washington D.C. indledtes samtaler mellem de stridende parter i Ukrainekrigen. Det lykkedes ikke for NATO og Kyiv at opstille en forhandlingsposition, hvorfra man kunne komme Kremls krav i møde. Det kommer derfor ikke til forhandling og dialogen foregår nu primært mellem de forskellige fløje i den amerikanske regering, mellem USA og europæerne og mellem europæerne indbyrdes.

Krigen fortsætter.

Den nye ledelse i Washington har tilsyneladende haft et ønske om at distancere sig fra sin deltagelse i Ukrainekrigen. Det er endnu ikke lykkedes. De våben som den tidligere administration har lovet, fortsætter med at ankomme til regimet i Kiev. Der er ikke lovet nye våbenleverancer, men den afgørende logistiske støtte fra USAs efterretningstjenester er stadig operativ. Det er således stadigvæk muligt for Kyiv at sætte sig til modværge mod den russiske offensiv, som for tiden øger sit momentum langs den over 1000 kilometer lange frontlinje.

Militær ubalance mellem parterne presser imidlertid Den ukrainske Republiks væbnede styrker over evne. Kyiv lider dagligt store tab grundet modstanderens overvægt i artilleri, droner og overlegenhed i luften. De russiske Federations væbnede styrker stræber tilsyneladende mod at dele frontlinjen i to ved at forsøge et gennembrud omkring det centrale logistiske knudepunkt ved Pokrovsk.

I ly af den seneste udvikling har regimet i Moskva ændret sin kalkyle. Høgene har nu overtaget og der tales åbenlyst om at indlemme Kharkiv og Odessa i Rusland. En sikkerhedszone på 650 km (Taurus missils rækkevidde) fra de strategiske punkter Moskva og Sevastopol vil betyde at Kreml vil skulle anlægge en ambition om at overtage yderligere Mikolaiv, Sumy, Tjernihiv, Dniepropetrovsk, Poltava og Kirovohrad oblast, hvilket vil efterlade et Ukraine, som efter rekonstruktion ikke vil være overlevelsesdygtigt. .