Dronekrig

Krigen i Ukraine føres af to hære som er meget dygtige til at anvende droner, en afgørende komponent, som gør kamppladsen hurtigt overskuelig og ekstremt stressende for soldaterne.

Den seneste uge, 22 - 26 Maj, 2025, har båret præg af angreb med droner på Kyiv og Moskva. Der er spekulationer, hvorvidt Kyivs angreb indeholdt et konkret forsøg på at ramme den helikopter, hvori den russiske leder Vladimir V. Putin rejste hjem i efter sit besøg i Kursk. Kremls gengældelse har været meget voldsom og har blandt andet ramt og ødelagt Antonov fabrikken, som producerer en stor del af de ukrainske væbnede styrkers droner, et væsentligt strategisk mål. Det indikerer, at Kyiv er ved at være skudt blank hvad angår S-300, Patriot og lignende. At Moskva desuden råder over hypersoniske missiler, som er stort set umulige at ramme, giver en afgørende ubalance i strategisk bombningskapacitet.

Droner er en væsentlig komponent i krigsførelsen både på det taktiske og strategiske niveau. Det er tydeligt at Moskva med deres daglige langdistance Shahed drone angreb er lykkedes med at udmanøvrere og udmatte Kyivs luftforsvar. Prisforskellen mellem billige droner og raketter til luftforsvar er i størrelsesordenen 1 - 50. På kamppladsen giver dronerne en fordel i udsyn og overraskelsesangreb.

Det er efterhånden typisk, at de russiske væbnede styrker søger at holde dronedominans i de områder hvor de stormer ukrainske stillinger. Moskva regimets styrker har en overvægt i materiel. På alle områder. Også på droneområdet. Den teknologiske udvikling går hurtigt. Dronedominans på slagmarken opnås gennem anvendelse af store mængder kabelstyrede droner som er immune overfor modstanderens elektroniske krigsførelsesudstyr, som anvendes til at forstyrre trådløs kommunikation og GPS styret præcisionsammunition.

Kyiv regimets styrker er kastet ud i en helt ny form for krigsførsel, som de i øjeblikket, grundet deres store erfaring, er de næstbedste i verden til at føre.