Er Ukraine vores Heart of Darkness?

I denne uge går Peter Andreas Fog i rette med Martin Krasniks sammenblanding af Rusland og Sovjetunionen og vores forståelse af korruptionen i Ukraine.

En kras kritik

“I was actually in Monaco earlier this summer … and every other car there was an Italian supercar, like a Pagani, Bugatti, and they all had Ukraine plates … ” fortalte Don Jr Jillian Michaels. Martin Krasnik bekræftede den amerikanske præsidents søn i seneste udgave af Weekendavisen: “UKRAINE er et temmelig korrupt land”

Det var det, da det blev selvstændigt ved Sovjetunionens sammenbrud i 1991. Det var det også, da unge ukrainere gik på gaden og krævede demokrati i 2004 og igen i 2014. Det var korrupt, da Rusland annekterede Krim, og det var korrupt, da russerne invaderede resten af landet i 2022. Spørgsmålet om korruption i Ukraine har altid været tæt forbundet med kampen for at frigøre sig fra Rusland og blive et velfungerende demokrati.

Men Krasnik, der betegner Rusland som et “folkemorderisk regime, der i langt over 100 år har forsøgt at udslette dem som folk, kultur, sprog og stat” sammenblander fortidens og nutidens Rusland med Sovjetunionen. Han minder blandt andet om, “hvad der skete, da Europa tidligere i historien lod russerne tage, hvad de anså for deres: Sovjetunionen fik 45 års kontrol over en halv verdensdel.” Måske er det derfor han glemmer at det var den ukrainske Nikita Krustjov, der som Sovjetunionens Førstesekretær i 1954 forærede det overvejende russiske Krim til Ukraine med et pennestrøg. Krustjov var en, for denne debat, interessant person, da han kort tid efter sin magtovertagelse fra Stalin “sought a peace treaty with Austria, which would allow Soviet troops then occupying part of the country to leave” - en ordning flere har peget på som forbillede for Ukraines fremtid. 

“Afsløringen af den aktuelle skandale er netop resultatet af Ukraines forsøg på at trække sig fri af den korruptionskultur, diktaturet har efterladt sig” skriver Krasnik videre i et rationale der ellers er fornuftigt i sig selv. Og han appellerer videre til, at “den europæiske støtte til Ukraine ikke lade sig distrahere af en grum korruptionsskandale”. Det er samme logik ses i forskellen mellem Tour de France og Vueltaen; dopingskandalerne i det franske løb bevidner, at reglerne her håndhæves.

Men det er også en ord-logik, som Krasnik benytter sig af, hvor det generiske ord ‘korruption’ tager sig ud som en skønhedsfejl. Der er nemlig en barsk virkelighed, som Krasnik skriver sig ud af. Korruptionsenheden er nemlig ikke ukrainsk, som Krasnik ellers lader os forstå, men ledet af FBI, det amerikanske forbundspoliti, der også tjener som den indenrigspolitiske efterretningstjeneste, som Ivan Katchanovski forklarede til Pascal Lottaz. Således ser USA altså på Ukraine!

Krasnik er måske derfor hurtigere til at kommentere på den danske debat og den forfængelighed der ofte følger af langvarig politisk disput

Man kan klart fornemme den let skrydende begejstring blandt kritikerne af både USAs og Europas engagement i Ukraines selvforsvar. Hvad handler den krig egentlig om? Hvorfor blive ved med at støtte denne tabernation? Er ukrainerne overhovedet et hak bedre end russerne?

Krasnik har ret i at den katastrofale krig ikke bør være oplægget til at ‘skryde’. Men det er værd at stille de vigtige spørgsmål. For det er ikke blot et spørgsmål om korruption, store dele af vores penge er “endt i lommerne på Zelenskyjs nærmeste. Flere ministre er allerede røget, og nu er præsidentens stabschef også faldet.” Det er altså ikke blot nogle embedsmænd eller diverse offentligt ansatte, der skimmer af fløden, men helt ind i regeringen, helt ind til præsidenten selv - helt ind i beslutningsprocessen. Bestikkelse gives fordi man vil have et andet udkomme end det, som folk ellers er ansat til. En regering er ansat til, efter bedste evne, at varetage nationens interesser. Nogen betaler den for noget andet. Så, med Krasniks ord: “Hvad handler den krig egentlig om”?

Korruptionen “handler om Ukraines energisektor, hvor korruptionen altid har floreret, dén sektor, som har været drivende i frigørelsen fra Rusland” forklarer Krasnik rigtigt og understreger, for lige at gøre ukrainerne “et hak bedre end russerne” at “Den mest korrupte ukrainske leder var den russiske marionet Viktor Janukovitj, som ukrainerne kastede på porten” - hvad end det vil sige. Men vi ved også fra Krasnik selv, at korruptionen ikke blev kastet på porten i samme ombæring. Og det er ikke blot energisektoren vi taler om. Festina skandalen, for nu at blive i min cykel analogi, var opkaldt efter den første afsløring af industriel doping, der hurtigt viste sig at omfatte hele feltet.

Et andet og forstærkende problem for Ukraine er økonomien, skrev Flemming Rose i Frihedsbrevet, der havde talt med den “tidligere chef for den ukrainske nationalbank, der befinder sig i eksil i Europa, mener ikke, at Ukraine har en normal økonomi”

Han beskriver den som en donorøkonomi, donornomics, hvor Ukraines overlevelse er totalt afhængig af, hvor længe og hvor meget donorerne er parate til at spytte i kassen.

Ifølge det ukrainske medie Strana består Ukraines finansielle opskrift på at kunne fortsætte krigen af tre elementer. For det første Ukraines egne indtægter, det vil sige den del af statsbudgettet, som dækkes af skatteindtægter. Halvdelen af de penge går til at dække de løbende udgifter til krigen. Det drejer sig i år og næste år om et beløb svarende til 390 milliarder kroner, hvilket langt fra er nok til at finansiere krigsmaskinen. 

Europas våbenlagre er tømte

For det andet dækkes Ukraines fortsatte krigsførelse af våben og anden militær støtte, som leveres gratis af de lande, der støtter Ukraine. I det forgangne år har det haft en værdi af 325 milliarder kroner. Ukraine vurderer, at behovet for at få tilført ressourcer ad denne kanal til næste år vil ligge på 390 milliarder kroner. Ifølge Strana skærpes presset på denne kilde, fordi de europæiske landes egne våbenlagre er ved at være tømte, og derfor kan man ikke bare sende de våben, man har liggende på lager, men man er nødt til selv at producere våben eller købe dem på det internationale marked, hvilket belaster de enkelte landes budgetter.

Endelig finansieres de af Ukraines udgifter, der ikke direkte vedrører krigen, ved hjælp af bistand fra partnerlandene, primært EU og G7, og det drejer sig ligeledes om et årligt beløb på 390 milliarder kroner.

Den, der betaler orkesteret, bestemmer musikken. Skatteyderne, eller den ukrainske nation, betalte kun delvis for regeringens arbejde, Vestmagterne betalte resten. Og så var der andre aktører der altså udbetalte diverse bonusser. Men det var den tidligere amerikanske præsident Joe Biden, der som daværende præsident Obamas vicepræsident fik kombineret Ukraines donorøkonomi med korruption midt i de energipolitiske ambitioner.

Da Obama udpegede Biden til ‘point man’, fungerende amerikansk præsident, for bl.a Ukraine fik hans søn Hunter Biden få dage efter en meget indbringende bestyrelsespost i det ukrainske energiselskab Burisma. Burisma var ejet af en meget korrupt oligark og omgivet af ukrainsk gangstervæsen, så det tiltrak sig snart den ukrainske statsanklager Viktor Shokins opmærksomhed, der startede en efterforskning. Med vicepræsidentens søn i bestyrelsen berørte det Biden og resten af familien Bidens interesser, og Shokin blev fyret. Joe Biden beskrev senere forløbet ganske frivolt til Council of Foreign Affairs

[W]e should be providing loan guarantees and I went over for the 12th or 13th time to Kiev and I was supposed to announce that there was another billion dollar loan guarantee. And I had gotten a commitment from Poroshenko and Yatsenyuk that they would take action against the state prosecutor. And they didn’t!

So they said they had, they were walking out to the press conference… No! I said, I’m not going to, we’re not going to give you the billion dollars! They said, you have no authority, you are not the president, the president said… I said call him! I said, I’m telling you, you are not going to get a billion dollars. 

I said you’re not going to get the billion, I’m leaving here, and I think it was about in six hours, I looked [at my watch. red] and I said: I’m leaving in six hours, if the prosecutor is not fired you are not getting the money… Well, son of a bitch, he was fired!

Biden afpressede altså den ukrainske regering med de amerikanske skatteborgeres donationer til Ukraine, for at kunne bevare sin korruption i Ukraine. Og han fortæller det lige op i ansigtet på den ukrainske regering. Og de kan intet gøre ved det. Når USA siger hop, spørger Ukraine ’hvor højt?’ - ned til sidste ukrainer! “In my opinion, they believed that Ukraine was their fiefdom” sagde den tidligere ukrainske statsanklager Viktor Shokin om perioden med Obama i Det Hvide Hus, “Mr Biden humiliated Ukraine and the president. He demonstrated to the whole world how he was the boss in Ukraine”.

Er “afsløringen” virkeligt “resultatet af Ukraines forsøg på at trække sig fri af den korruptionskultur, diktaturet har efterladt sig”? Efter snart fire års krig, så er der nu endelig skred i den korruptionsbekæmpelse der blev indledt i 1991? Eller er “afsløringen” led i et stigende pres fra amerikansk side, på den ukrainske regering, i forsøget på en varig fred? Hvad handler de afsløringer egentlig om?

Vi finansierer en korruptionskultur, der truer med at trække os ind i en permanent frossen krig med Rusland - hvis vi er heldige at den forbliver frossen.

Peter Andreas Fog er redaktør på Ukrainedebat.dk