Fronten slår sprækker

Krigens gang

Slagmarken i Ukraine er præget af det, jeg kalder translucens: Gennemlysbarhed. Spioner, spejdere, satelitter, overvågningsfly og droner af forskellig slags gør kamppladsen transparent. En ting er gennemsigtighed, altså at man har mulighed for at se det hele; en anden ting er, om man kan få øje på det man vil, i tide. Parterne arbejder fokuserede på at indsamle og processere informationer om fjendens bevægelser. Det er yderst stressende at være soldat under de vilkår, at man ikke ved, om der hænger en drone over hovedet på en. Kamphærdede tropper er alfa og omega for succes på kamppladsen.

Den russiske krigsmaskine arbejder for tiden med en reaktionstid mellem rekognoscering og artillerinedslag, som i nogle tilfælde er helt ned til 1 minut. Under sådanne betingelser skal man, når man har affyret sin kanon se at få pakket den sammen og flytte den, hvis ikke man vil have den smadret.

Translucens skaber det vilkår for angreb, at det er vanskeligt at koncentrere større grupper af tropper, der hvor fjenden kan samle sin ildkraft, fordi man hurtigt bliver spottet og udsat for ild. Det betyder, at kampen om stillinger foregår ved deployering af mindre enheder under dække af elektronisk krigsførelsesudstyr, som kan influere på modstanderens præcisionsartilleri og droner. Hertil kommer at der er mængder af videomateriale fra kampene til rådighed for offentligheden, hvorigennem forskellige bevægelser kan geolokaliseres, sådan at selv små fremrykninger kan verificeres fra dag til dag. Ukrainekrigen er en krig, som ingen anden.

I denne uge nåede den gryede russiske offensiv et nyt niveau af intensitet. Det leder til sprækker langs fronten. Sydvest for Pokrovsk er Moskvas styrker nu kun få kilometer fra grænsen til Dnipropetrovsk, hvor der er et større område uden naturlige forsvarsværker og hvor der heller ikke er større industrikonstruktioner, som kan danne basis for gode forsvarsstillinger. Et gennembrud her, vil bryde fronten over i to og muliggøre fremstød med pansrede køretøjer over den tørre flade jord.

Den russiske Føderations væbnede styrker presser sig frem over hele frontlinjen, og det udstiller Den ukrainske Republiks væbnede styrkers mangel på reserver: Der har i begyndelsen af måneden, dagligt været meldinger om lokale indbrud i forsvarslinjen. Samtidigt er det tilsyneladende lykkedes Moskvas styrker at etablere et lille brohoved på Dneprs højre bred, sydvest for Kherson. Nogle angreb lykkedes andre ikke, men det konstante pres fra alle sider, strækker forsvaret tyndt. Det giver sprækker, hvor de velforberedte og effektivt roterede angribere indtager de bedre stillinger, en efter en.

Der er udsigt til en lang sommer for Kyivs styrker, mens man i Moskva gør klar til fejring af årsdagen for afslutningen af 2. Verdenskrig, fredag 9. maj; en dag, som betyder meget i russernes nationale bevidsthed. Den seneste udvikling vil let kunne finde anvendelse i Moskva regimets krigspropaganda. Den russiske politiske enhed er stærk og desperationen breder sig fra Kyiv gennem NATO-landenes hovedstæder.

Ny tysk kansler

I Berlin, krumtappen i den nye europæiske rustningspolitik, tabte Friedrich Merz i dag, 6. maj 2025, en afstemning om sin indsættelse som kansler. Afstemningen var hemmelig og det er ikke til at sige med sikkerhed, hvem som stemte imod Merz, i den første afstemning, men 18 medlemmer af den nye koalition valgte altså at give den nye kansler en politisk begmand: Var det hans tilsagn til øget låntagning, som fik nogle af hans egne partifæller til at stemme imod hans kandidatur? - Var det presset fra den ene eller anden fløj i partiet; var det nogle af koalitionsparterne, som svigtede?

Det er ikke til at sige, men Merz havde før valget lovet, at han ikke ville gå med til øget optagelse af gæld, som ellers har til hensigt at genstarte den slunkne tyske industri, da en sådan politik er på kanten af, hvad der kan tillades i den tyske forfatning, Den tyske Bundensbank skal være solvent og ikke 'bundløsbank,' mener mange tyskere, heriblandt mange konservative. Det kan have givet uro i rækkerne i en afstemning, hvor tydelig enhed udadtil i overdragelsen af regeringsmandatet til kansleren, dog synes nødvendig for at sikre det fremtidige politiske klima i vores store nabo mod syd.

Der var derfor meget på spil for kræfterne bag EUs nuværende Ukrainepolitik ved kanslerens indsættelse. Merz sikrede sig ud på eftermiddagen 325 stemmer i en ny afstemning, og dermed flertal med opbakning fra sin koalition med undtagelse af 3 medlemer. Eller sådan ser det ud: Hvorfra de sidste stemmer kom vides ikke. Vi skal tilbage til 1949 siden noget lignende er sket i Den tyske Forbundsdag. En bemærkelsesværdig usikkerhed om den parlamentariske opbakning til en nyvalgt kansler.

Med et vaklende tysk parlament, er det et åbent spørgsmål hvor længe Berlin - Rom - Paris - London kan holde sammen på deres fælles front, men der er indtil videre bred europæisk enighed om at fortsætte støtten til regimet i Kyiv, selvom første runde af præsidentvalget i Rumænien, vidner om at der er tendenser, som peger i en anden retning.

Klaus Kondrup er geopolitikkyndig. Følg med i situationen i og omkring Ukrainekrigen her på siden.