Fra SMO til Krig

Ukrainekrigen fortsætter. Illusionen om en Speciel Militær Operation (SMO) er efterhånden vanskelig at opretholde for ledelsen i Krem. Al dialog er afbrudt og parterne er nu havnet i krig.

Krig

Krigen har fået en ny karakter på det seneste og føres nu direkte mellem NATO og Den russiske Føderation. Vi (NATO) rammer med droner og missiler dybt inde i Rusland og opbringer skibe med deres gods, og der har været en håndfuld hændelser, hvor Kreml har fået 'røde ører,' hvilket glæder mange i Vesten og styrker presset på ledelsen, derovre, hvor eliterne i Moskva er utålmodige . Krig er politik med andre midler. Det betyder bland andet at det politiske skal håndteres først og sidst. Op til valget 18. - 20. september forventer jeg, at der vil komme en god portion bombning og efter valget kan der komme en krigserklæring fra Moskva til Kyiv, hvilket vil betyde øget pres på Ukraine, da der dermed udløses nogle muligheder, der hidtil har været begrænset af Den russiske Føderations forfatning.

Moskvas krigsførelse

Der foregår strategisk bombning i stort omfang, hvor parterne forsøger at ramme hinandens logistik og ressourcer. Indtil nu har der været et dogme om gengældelse en til en; det har ikke noget med humanitære hensyn eller sådan noget at gøre, men handler om optrapningskontrol: når man ikke giver fuld skrue igen, har man mulighed for at optrappe, hvis man kører med maksimal, kan man ikke optrappe yderligere og her mister man let evnen til at etablere dominans. Ved at være tilbageholdene har Kreml forsøgt at styre konflikten gennem optrapningskontrol og hævder optrapningsdominans ved at svare hårdt igen på optrapninger.

Jubel i Vest

Der var glæde i de europæiske offentligheder, eller de dele af den, som af og til hører hvad der bliver formidlet gennem de statsstøttede medier i NATO-landene, da vi ramte et varehus i Moskva og vi roste ukrainerne, men siden er det haglet ned med missiler over Kyiv og igen i nat tog de russiske væbnede styrker et par varehuse; der var jubel, da vi ramte skibe i Azovhavet på vej med forsyninger til Krim; kan ukrainerne virkelig det?- Der var anerkendelse og tilfredse smil, men så blev Odessa havn smadret og al udskibning er nu blokeret fra Ukraine, så landmændene kan ikke komme af med Ukraines store eksportprodukter, solsikkeolie og korn.

Kyiv hårdt ramt

Konflikten er nu oppe i et gear, hvor det går meget hårdt ud over Ukraine. Seriøse kommentatorer begynder at tale om at regimet i Kyiv er udfordret over evne og står overfor et sammenbrud. Eliterne i Kyiv deler sig i grupper og kampen om hvem som skal kontrollere pengestrømmene fra EU gennem det, som er tilbage af den ukrainske stat. Hvem som egentlig bestemmer i Kyiv er aldeles uklart og det har det været længe, men CIA har stadig en håndfast indflydelse og har med lederen af det hemmelige politi, Kyrylo Budanov, fundet en formel til at holde sikkerhedsapparatet samlet og effektivt, trods manglende finansiering og fragmentering i den politiske elite. De kræfter som vil fortsætte kampen, arbejder på at omdanne sikkerhedsstyrkerne til at kunne føre en guerillakrig ud fra det vestlige Ukraine.

Politisk turbulens

Der kan, ud over de lokale magtbaser omkring ultranationalister og lokale konglomerater af gangster, borgmestrer og erhvervsfolk, som har stor indflydelse i forskellige dele af landet, udskilles tre hovedfaktioner, som kæmper om at sidde på den formelle statsmagt. Tidligere forsvarsminister Fedorov samler en faktion, som blandt andet indeholder NGO-klassen af folk, som er lønnede fra udlandet for at lave politisk arbejde i Ukraine. Zalushnyi samler en anden faktion, som tilbyder en ny politik og sammenhæng mellem ukrainernes interesser og hærens ageren på slagmarken. Zelenskyj synes stadig at være umulig at komme uden om, da det er ham, som skaffer milliarder og præsidenten ses af flere og flere som bolværk mod politisk kaos, hvor ultranationalister og mafiagrupper i større og større grad dominerer sikkerhedsapparatet.

Kremls prospekt for Ukraine

Det er i denne optik man skal forstå ledelsen i Kreml og dens kalkyle. Høgene i Moskva vil have en totalløsning, med fuldkomen overtagelse af Kyiv. De er anført i sikkerhedsrådet i Kreml og offentligheden i Rusland af tidligere præsident Medvedev og har stået stærkt længe. Argumenter om at Odessa skal forblive på ukrainske hænder i en rekonstruktion af landet, for at Ukraine skulle kunne fungere, som traditionelt er duernes standpunkt, høres ikke længere og er langt fra fokus når ledelsen redegør for prospektet, som synes at indeholde et krav på 9-10 oblast inklusive de fem, som allerede er indlemmede under forfatningen.

AFR oppe i 3je gear

Der fløj en Su-35er gennem området fra Belgorod til Transnistrien forleden, for at tjekke om de ukrainske væbnede styrker har luftforsvar tilbage. Det virker ikke sådan og det betyder at AFR så har helt nye muligheder for anvendelse af luftvåben. Vil man forsøge at tage broerne over floden Dnipro ud nu? Der har allerede været et angreb, hvor AFR over nogle dage mislykkes med at ramme, men hvad hvis det russiske luftvåben kan komme helt tæt på? Et delmål for AFR er at få skubbet affyringen af droner og missiler så langt væk fra deres grænse som muligt, for at øge reaktionstiden for deres eget luftforsvar. På sigt vil det være et mål at hindre droner og missiler i at komme ind i Ukraine. Her har man indtil videre altså lukket for indsejling og taget en bro ud i Odessa oblast.

Fred?

Kyiv skulle have kapituleret forlængst. For tre år siden, var det stadig muligt at etablere dialog og starte samtaler på grundlag af situationen på slagmarken. Nu, i sommeren 2026, er det vanskeligt at se, hvordan Moskva skal acceptere kapitulation: Hvem skal repræsentere Ukraine i en betingelsesløs overgivelse? Hvem kan være bærer af mandatet 'Ukraine'? En anden udfordring er hvordan NATO-landene skal finde et grundlag for at indgå i en fredsslutning: Vil der kunne skabes en delegation med fælles fodslag, som kan navigere i henhold til Moskvas forhandlingsoplæg? Fred forbliver indtil videre et spørgsmål om hvilken ramme, der kan sættes omkring en eventuel samtale.

Klaus Kondrup er geopolitikkyndig (cand. mag. scient. pol. Ph. d) og redaktør på Ukrainedebat.dk