Kan Kyiv Kapitulere?
- Admin
- for 2 dage siden
- 2 min læsning

Det er klart at Kyiv skal kapitulere nu, men kan de det? Hvem bestemmer over Ukraine?
Bør Kyiv kapitulere?
Den nyudnævnte ukrainske forsvarsminister gav på sin første dag en status: 200.000 deserterede, mange vægrer sig ved tjeneste og mange flygter fra at blive hvervet. Vi regner med at de samlede ukrainske tab, døde, lemlæstede, savnede er 1,6 millioner mænd. Tabsratio er summeret til 1 - 4. I kampsæsonen, april til november 2025, var det oppe omkring 1 - 10. Demografien fungerer ikke. Strømmen svigter. Borgmesteren i Kyiv opfordrer folk til at forlade byen. Det går hurtigt ned ad bakke.
Intet alternativ
De ukrainske væbnede styrker kan mønstre omkring 25 - 30 brigader, under halvdelen af dem kamphærdede eliteenheder. Vi taler om måneder før AFU løber tør for modstandskraft. Ikke år. Jo før kapitulationen kommer jo bedre for Ukraine. Det har været sådan i mange år, men må efterhånden stå klart for selv de mest ivrige 'eksperter', overalt. Vi hører ikke noget om Ukraine i de vestlige medier længere. Det er måske det tydeligste argument for, at der skal kapituleres nu.
Den diplomatiske dans
Washington har nu indsat Kyrolo Budanov som leder af Ukraine. EU vil gerne betale, men har ikke pengene. Kapitulation er kun mulig, hvis der er nogen, som kan repræsentere den stat, som kapitulerer; fjenden skal anerkende kapitulationen. Radaens formand har været nævnt i Kreml. Tilliden mellem Moskva og Washington er på et lavpunkt og det er vanskeligt at forestille sig russerne vil vælge andet end et maksimalistisk udgangspunkt for forhandlinger på baggrund af kapitulation.
Uden kapitulation, ingen forhandlinger
Vestens forståelse af Ukrainekrigen er stadig meget lille. Bryssel taler om 'våbenhvile' og udgangspunktet for dialog indeholder en række 'non-starters,' så signalet fra Vesten er reelt, at man ønsker, at krigen fortsætter. At vi kan bilde os selv noget andet ind, er underordnet for opfattelsen i resten af verden. Kreml anklager CIA for at stå bag et angreb på den russiske leder og hans familie. Med indsættelsen af Budanov er samtaler med Kyiv umuliggjort.
Kremls krav
Hvis der opnås dialog med Kreml vil det vigtigste være at kunne tilbyde betingelsesløs kapitulation; altså at få dem til at acceptere en samtale om det videre forløb omkring statsdannelse i Ukraine. Det er usandsynligt at dette stadium vil nås før de facto demilitarisering.
Ud over de 5 oblast indskrevet i forfatningen for Den russiske Føderation, vil Kreml også forlange Kharkov, Dnipropetrovsk, Mikolaiv og Odessa. Vejen frem
Vi i Vesten er stadig fokuserede på at lulle os ind i en drømmeverden, skabt af de vestlige medier og politikere, da de gik i selvsving og lagde en kurs uden at tage virkeligheden i betragtning. At vi kommer ud af illusionerne er usandsynligt, men nødvendigt, for at der kan blive et Ukraine. Det bliver op ad bakke de nærmeste generationer, da landet er smadret. Sålænge Washington og Bryssel ikke tilrettelægger og fremtvinger kapitulation, vil ødelæggelsen fortsætte under det nuværende styre i Kyiv.
Klaus Kondrup er geopolitikkyndig (cand. mag. scient. pol. Ph. d.). Han kan følges på X, på Substack og i podcasten Verdenssituationen med Frederik Christensen.

