Kan Washington levere?

Der er tale om at lederne fra Rusland og USA skal mødes. Kan det betyde, at der bliver plads til diplomati?

Situationen på jorden

De ukrainske væbnede styrker er ved at være løbet over ende. Vi regner med at der primo August er cirka 700.000 sikkerhedsstyrker under Kyivs kontrol, heraf lidt over 120.000 kamphærdede soldater, hvoraf en sjettedel sidder fast i operationel omringning med fare for at havne i heksekedel (cauldron). Et gennembrud nordøst for Pokrovsk er nært forestående, hvorefter vi forventer at Kyiv må opgive forsvaret af Ukraine øst for Dnepper, måske allerede i denne kampsæson. Dette er prospektet. Nu har Washington foreslået et møde. Hvad kan de tilbyde Moskva?

Endnu et propagandanummer?

Først og fremmest er der spørgsmålet om, hvad Washington ville kunne levere til en eventuel overenskomst. Hvad er meningen med et møde, hvis ikke der kan komme en aftale ud af det; uanset hvor foreløbig og spinkel eller fraværende en aftale vil være, vil mødet kunne bruges til at vinde point i den vestlige offentlighed. Moskva vil også kunne bruge en propagandasejr: Et møde inde i USAs indflydelsessfære vil betyde at den russiske præsident trodser den arrestordre, som er udstedt mod ham og indeholde en tydelig anerkendelse af Ruslands status som stormagt, hvis USA tager imod en gen-invitation.

Garantier og tilbagetrækning

For Moskva er der en del at vinde i form af prestige og muligheder for at forbedre forholdet til USA og deres stilling i forhold til Vesten. Der er mange mulige emner på spil mellem de to magter ud over sikkerhedsarkitekturen i Østeuropa, såsom økonomiske forhold og sanktionerne mod Rusland, men her skal vi fokusere på krigen i Ukraine. Som minimum må Washington give garantier for at NATO trækker sig fra Ukraine og sikre Kyivs styrker forsvinder fra de områder, som er annekterede under Den russiske Føderations forfatning.

Vestens enhed

Kan Det Hvide Hus få europæerne med til det? Vil London, Bryssel, Kiev et al. gå med til det? Hvordan vil Washington pludselig producere den politiske enhed, som er nødvendig for, at Kyiv vil adlyde? Har Washington et alternativ til den nuværende ledelse i Kyiv? En våbenstilstand skal overholdes af begge parter, mens tilbagetrækningen fra Donbas begynder. Kherson er problematisk da en tilbagetrækning her vil betyde at De russiske væbnede styrker vil få en permanent tilstedeværelse på Dneppers højre bred, hvorfra Mikolaiv og Odessa vil ligge åbent for videre russisk ekspansion efter våbenstilstandens ophør.

Våbenstistand og fred

Store dele af de vestlige offentligheder tror tilsyneladende, at våbenstilstand og en såkaldt våbenhvileaftale betyder fred. Misvisende. En våbenhvile betyder at krigen fortsætter, og at kampene starter igen, når våbenhvilen ophører. En våbenhvileaftale skal detaljeres og overvåges; når tilliden er lav mellem parterne er det en kæmpebarriere for dialog, samtaler og aftaler; Moskva ønsker at regimet i Kyiv skal væk og at Kyiv skal genskrive deres forfatning; for dem er det ikke et spørgsmål om personer, men Radaen skal beslutte at Ukraines præsident gerne må forhandle med Moskva; det vil sende et vigtigt signal. Ukraine skal underskrive til sidst, hvis der engang kommer en fredsaftale, hvor usandsynligt det end lyder, nu. Washington har brug for al den opbakning de kan få, hvis en våbenhvileaftale skal opnås.

Højt spil

En måneds våbenhvile vil være et tiltrængt pusterum for Kyiv, men situationen vil efter aftalens udløb, uden at der påbegyndes fredsforhandlinger, være den, at kampene vil genoptages for eksempel efter at Kyiv har givet forsvarsværkerne i Lugansk og Donetsk væk, at de vil skulle kæmpe i det sydlige Kharkiv og østlige Dniepropetrovsk, hvor det er yderst vanskeligt at etablere varige stillinger. Spørgsmålet er om ikke det alligevel bliver situationen og om ikke Kyiv vil have fordel af en kontrolleret tilbagetrækning. Moskvas styrker har overtaget uanset hvad. Og derfor er det centrale spørgsmål til en direkte samtale mellem konfliktens hovedaktører, Washington og Moskva, hvad Washington vil kunne levere og om de vil kunne holde, det de lover. Et farligt spil.

Man kan spekulere på, hvorfor Washington vælger at sætte sig i denne situation eller om de overhovedet har en strategi, men her følger vi blot de aktuelle begivenheder og venter i spænding. Følg med!

Klaus Kondrup er geopolitikkyndig (cand. mag. scient. pol. Ph. d.). Han kan følges på Substack og i podcasten Verdenssituationen.