Krigens Tåge

I krigsteori refererer 'krigens tåge' til det faktum, at alt er situationsafhængigt og at tingene foregår i en konkret geografi, hvor det ikke er til at forudse begivenhedernes gang eller vide hvad der foregår, hvor mange tab der er og hvor hvilke styrker præcist befinder sig. Den geopolitiske analyse skal kaste lys over det, så godt som det er muligt.

Politisk

Som Clausewitz lærer, er det umuligt at få et fuldkomment overblik over situationen, når der er krig og dermed kan man ikke lægge den perfekte plan og forvente at kunne udføre den. 'Alle har en plan indtil de bliver ramt,' som bokseren Joe Louis er citeret for, at skulle have sagt. Ikke engang et spil skak er afgjort på forhånd, medmindre altså, at spillerne har aftalt dets udkomme. Der skal navigeres ad hoc. Fra træk til træk: En krig består af en række enkeltfægtninger, for nu at tale med Clausewitz. Her er det essentielt at holde sig målet for øje. 'Krig er politik med andre midler:' Det politiske mål, altså hvad man vil have ud af krigen, som regel at opnå det man opfatter som en bedre fred, end den som var før, skal være klart formuleret for at få succes. Når først det bliver uklart, hvorfor man fortsætter krigen og målet forsvinder ud i tågerne, bliver det let krigen for krigens egen skyld. Det er sjældent i samfundets interesse. Men derfor kan det godt være besnærende for visse politiske eliter at slå ind på denne strategi, for eksempel, at blive ved til sidste mand.

Strategisk

Når man har en plan for, hvad man vil, er det om at få iværksat de tiltag, som skal til for at nå fremad mod målet. Moskva vil demilitarisere Ukraine for at kunne dominere området. Russerne taler om at kræve beskyttelse for de russere, som bor i Ukraine, men først og fremmest er deres mål at få NATO skubbet ud: MI6, CIA, trænningslejre, våbenoperatører, rådgivere, udenlandske tropper og finansiel støtte til at opbygge hær. De facto neutralitet er målet. Det vil tilfredsstille Moskvas trang til indflydelse i området. For tiden er konkretionen af dette mål indeholdt i ambitionen om en ny regering i Kyiv og indlemmelse af territorier i de nordlige oblast samt Dniepropetrovsk, Mikolaiv og Odessa. Hvor langt de når med den ambition, er endnu uvist. For at opnå målet må de ukrainske væbnede styrker (AFU) nedkæmpes, hvis ikke Kyiv kapitulerer. Altså krig. Og når der er krig, må man gøre sin strategi gennemførbar. Det kræver, at man organiserer sig sådan, at man kan operere mest hensigtsmæssigt med sine styrker.

Operationelt

Netop denne krig er præget af en hidtil uset form for transparens. Satelitter, overvågningsfly og ikke mindst droner, giver kommandocentralen et enormt overblik og tiden fra fjenden er spottet, til at man giver ild, er i mange tilfælde ultrakort. Det besværliggør massering og meget afhænger her af elektroniske krigsførelsesmidler, som kan negere overflyvning af fjernstyrede droner, som kan have sprængladninger med selv, men altså kan etablere en meget nær overvågning, som kan lede til, at man kan koncentrere artilleri og foretage bombninger fra luften mod enhver større samling af soldater ('massering,' som er nødvendigt for at kunne konsolidere et gennembrud). Ingen har prøvet dette før og derfor har det i de første år været meget omkostningsfuldt at foretage fremrykninger på kamppladsen; de to hære har måttet lære at bevæge sig på slagmarken, hvilket er noget af det vanskeligste i krig: Det er noget helt nyt og derfor ukendt: Man må famle sig frem, for at finde ud af hvordan man skal gribe det an. En stor udfordring. Ikke mindst taktisk.

Taktisk

I begyndelsen af krigen var luftrummet vanskeligt tilgængeligt; i et post-sovjetisk teater er tilstedeværelsen af S - 300 og andre luftforsvarssystemer temmeligt afskrækkende for et flyvevåben. Men efterhånden er det russiske overtag i luften manifesteret sig og det har muliggjort brug af fly og helikoptere i beskydning af de ukrainske stillinger med glidebomber og raketter. Og bombning af strategisk infrastruktur. Fremrykning i små grupper som nedkæmper og overtager stillinger omkring de temmelig velkonsoliderede forsvarsværker, har ledt til iværksættelse af operationel omringning, de russiske væbnede styrkers (AFRs) modus operandi. Her går man omkring et fort i en halvcirkel og etablerer kontrol med de resterende ind- og udfaldsveje gennem brug af droner og artilleri. Dette udmatter AFU og fører til nedslidning og tilbagetrækning. I denne uge kunne AFR strømme ind at konsolidere de nyvundne stillinger i ly af tåge, som havde lagt sig over det østlige Ukraine, da den forstyrrede AFUs udsyn.

Klaus Kondrup er geopolitikkyndig (cand. mag. scient. pol. Ph. d) og kan følges på Substack og i podcasten Verdenssituationen sammen med Frederik Christensen.