Presset stiger på alle fronter
- Admin
- 5. maj
- 3 min læsning
Opdateret: 7. maj
Vi fejrer i dag befrielsesdagen 5. maj, herhjemme. På lørdag 9. maj er det russernes tur til at fejre sejren over Tyskland: 'Den store fædrelandskrig,' som kostede så mange russere livet, at alle har et familiemedlem, som de kan mindes i den forbindelse, er en stor dag i kalenderen; ikke mindst for propagandaministeriet i Kreml; det er en god mulighed for at vise politisk enhed og opbakningen til krigen i Ukraine.
Moskva proklamerer våbenhvile
Denne gang har Moskva proklameret en våbenhvile i forbindelse med festlighederne og den årlige militærparade. Våbenhvile kan man som bekendt ikke bare lige skabe ud af den blå luft; skal man sikre en spontan våbenstilstand med en vis varighed, skal man lave en aftale og overholde den:
Et angreb på Moskva 9. maj vil næppe blive mødt med mindre end angreb med de hypersoniske Oreshnik missiler mod Kyiv. Belarus præsident er der hvert år, så hvis ikke han er meget syg, kunne et angreb let lede til en krigserklæring fra Minsk, hvilket vil udvide krigen betydeligt.
Lukasjenko er tæt på Putin
Russerne har tropper langs grænsen mellem Belarus og Ukraine og en inddragelse af Belarus, vil give Moskva muligheder for at angribe fra belarusisk territorium med missiler ind i Europa på samme måde som NATO skyder ind i Rusland med missiler og droner fra ukrainsk territorium. Det vil skabe en fuldkommen uklar situation, som få andre end våbenfabrikanter og en lille gruppe europæiske ledere vil være interesserede i.
NATO forsøger eskalering
Krigen går meget dårligt for de ukrainske væbnede styrker (AFU), som er under et kolossalt pres. NATO forsøger konstant at fremprovokere en optrapning ved at udvide sit handlerum; for nylig er man begyndt at angribe fra baltisk territorium med droner mod Skt. Petersborg og det har affødt usædvanlig hård retorik fra Udenrigsminister Lavrov. Det presser ledelsen i Kreml og har skabt højlydte diskussioner i regimet. Putin, hans geopolitiske rådgiver Ushakov, talsmand Peshkov, permanente sikkerhedsrådsmedlem Belousov og general Gerasimov selv, som tilsammen står for den 'absorberende strategi,' og det som af nogle opfattes som den 'vest-venlige', linje i Kreml, er sårbare overfor bastante stemmer i Den russiske Føderations Sikkerhedsråd støttet af stærke kræfter og givet stemme gennem tidligere præsident Medvedev.
Kreml under pres
Hvor længe ledelsen kan lade stå til er uvist; NATO-landene håber på en reaktion fra Moskva, som vil kunne styrke sammenholdet i den slunkne alliance, men det er uklart, hvordan europæerne vil forholde sig til for eksempel angreb mod dronefabrikkerne i Tyskland og Storbrittanien. Her er det vigtigt at understrege, at de vestlige offentligheder ingen anelse har om hvad der foregår i Ukrainekrigen for tiden og hvor tilspidset situationen er, samt er blevet bildt ind at NATO kan angribe Rusland som man vil, uden at Moskva vil kunne finde på at gengælde, ved at man forestiller sig at angrebene ind i Rusland fra Ukraine, er Kyivs angreb, selvom droner og missiler er fremstillet i Vesten og styret fra Wiesbaden i Tyskland. Dette kan blive katastrofalt, hvis de europæiske ledere overreagerer på et russisk missilangreb. Rusland er en betydelig missilmagt og har atomvåben nok til at udslette hele menneskeheden.
Situationen ved fronten
Mandskabsmangelen udmønter sig i omringninger. AFU kæmper bravt og arbejder med at bruge de enheder, de råder over til at bremse de russiske væbnede styrker (AFR), som adstadigt indtager bedre og bedre stillinger. Målet for AFR er at etablere en bufferzone i de nordlige oblast, indtage Donetsk og lægge pres på Zaporizjzja by gennem erobring af Orikhiv. Presset mod Sumy by er øget betydeligt de seneste måneder. Det operative morads i dronekrig
AFR er utilbøjelig til at rykke frem og det giver AFU muligheder for at holde den sydlige flanke med stærkt pres i Dniepropetrovsk.
Det er alfa og omega at forstå denne nye form for krig med brug af droner, hvis man søger indsigt i moderne krigsførsel med infanteri. Vigtigt er det at forstå, hvordan AFR prioriterer: lave tab ved adstadigt tempo, hvor man kan trække sig tilbage og udnytte sin overvægt i ildkraft. AFU har stadig over 20 funktionelle brigader, det vil sige over 75.000 deployerbare kamphærdede soldater. I sommer og efterår 2025 var tabsratio for AFU alarmerende højt og det vil blive en afgørende faktor i hvorvidt Kyivs styrker vil kunne holde Østfronten i 2026.
Klaus Kondrup er geopolitikkyndig