Ukraineekspert: Et klima af frygt i Ukraine, giver skævt billede af opinionen i landet
- Admin
- for 2 dage siden
- 1 min læsning

Vesten forstår ikke den folkelige opinion i Ukraine, det udtaler Peter Korotajev, uafhængig journalist med ukrainsk baggrund, til Frihedsbrevets Flemming Rose:
Han uddyber:
”Ukraines tidligere udenrigsminister Dmitro Kuleba gav for nylig et interview, hvor han fortalte om sin rundrejse i landet og sine samtaler med almindelige mennesker. Han sagde, at eliten i Kyiv ville blive chokeret, hvis de hørte, hvad folk virkelig mener, og han tilføjede, at der er en afgrund mellem det, officielle meningsmålinger viser om folks holdning til territoriale indrømmelser, og hvordan krigen kan afsluttes og så den virkelighed, han mødte på sin rejse”
Korotajav boede i en årrække i Ukraine og genkender kløften mellem medievirkeligheden og den virkelige virkelighed:
”Det var noget, jeg selv lagde mærke til, da jeg boede i Ukraine. Det, folk mener og siger ved køkkenbordet, er ikke afspejlet i meningsmålinger. Det skyldes et klima af frygt, hvor folk i forvejen ikke har brug for også at blive trukket ind i politiske konflikter, der både kan koste dem deres job og være en trussel mod deres fysiske sikkerhed”.
Denne frygt for offentligt at give udtryk for det, man virkeligt mener om krigen, er en af forklaringerne på det ensrettede mediebillede, vi finder i vestlige medier.
Der er ingen udsigt til en nuancering her ved 4-året for krigsudbruddet.
Katrine Winkel Holm er sognepræst, debatør og redaktør på Ukrainedebat.dk

