Et forsøg på fred i Alaska?

At USA og Rusland mødes synes at være en positiv udvikling. Krigen i Ukraine er på vej ind i en afgørende fase. Parterne står dog langt fra hinanden i en eventuel forhandling. Europæerne er slet ikke inviteret til mødet, som er omgærdet med megen mystik, for hvad er det egentligt der diskuteres?

Politisk pres

Presset er øget støt på de ukrainske væbnede styrker (AFU) over hele frontlinjen på vej ind i sommeren var den militære konklusion at et ukrainsk kollaps er nært forestående. Det affødte tilsyneladende en kædereaktion. Først landede strategiske B16/12 bombefly i Storbritanien og en firestjernet general udsendte trusler mod Kaliningrad, som tydeligvis var designede til at blive aflæst som godkendt fra Pentagon og Det Hvide Hus. Så kom D. J. Trumps mærkelige melding om ubåde i Arktis. Tydeligvis et forsøg på at opbygge et pres mod Moskva. Til slut kom så den amerikanske udsending Witkoffs besøg i Moskva, som ledte til mødet i Alaska hen over den 15ende august.

Ud af isolationen

Hvad Washington vil med mødet er stadig uvist. Vi kan spekulere, at der er tale om et forsøg på at påvirke udfaldet af Ukrainekrigen, alternativt at Washington vil forsøge, endeligt at parkere denne konflikt i hænderne på europæerne og Kyiv. Det er ikke lykkedes indtil nu. Kreml mødte op med hele A-kæden: Forsvarsminister Belousov, Udenrigsminister Lavrov, Finansminister Siluanov, Udenrigspolitisk rådgiver Ushakov og særlige udsending Dmitriev. Der er masser af emner, Kreml gerne vil diskutere. Også økonomiske. Uanset dagsordenen markerer mødet en punktering af illusionen om, at Moskva er isoleret. Truslerne mod Delhi, Beijing og Brasília, som er kommet fra Det Hvide Hus, fordi de handler med Rusland, fik dem blot til at afvise at lade sig kue og rykke lidt tættere sammen i BRICS. Nu er Putin på besøg hos Trump og amerikanerne har accepteret en gen-invitation. Hvad der kommer ud af det, om noget, bliver spændende at følge.

Centrum under angreb

Gennembruddet ved Pokrovsk giver Kreml alle kort på hånden, da frontlinjen nu brækker over på midten; hvis ikke der kommer en våbenstilstand snart, kan vi gå ind i Rasputitsa, 'vådsæsonen,' med et egentligt frontlinje kollaps. Skrækscenariet er, at de russiske væbnede styrker (AFR) vil indtage Izyum og opnå muligheden for kontrolleret beskydning af de østligtgående forsyningslinjer igennem vinteren, hvilket vil betyde 'udsultning' af AFUs styrker, fanget i Donbas på linjen fra Pokrovsk over Slavjansk til Kup'yans'k:

En operationel omringning af det østlige frontafsnit henover vinteren, vil betyde enorme tab og at det østlige Ukraine vil være blottet for AFRs indtrængning. Krigen er reelt afgjort; efter gennermbruddet ved Pokrovsk er situationen at ligne med at være ved at få dronningen fanget på den ene side af brættet i skak. AFU vil endnu i nogle måneder roligt kunne trække styrkerne tilbage over Dnepper-floden.

Slavjansk, hvor konflikten ifølge russerne i sin tid startede, har en særlig betydning for AFR og den russiske propaganda. AFU indsætter i disse dage deres stærkeste enheder ved Dobropillya og Pokrovsk for at inddæmme AFRs gennembrud. Allerede i nat og her til morgen, rykkede AFR i stilling ved Kup'yans'k. Det basale stratagem for russerne er at lokke de kamphærdede styrker fra AFU frem; de er ekstremt dygtige og sejlivede, men det er når disse styrker nedslides endeligt, at AFU er slået i det østlige Ukraine.

Klaus Kondrup er geopolitikkyndig (cand. mag. scient. pol. Ph. d.). Han kan følges på Substack og i podcasten Verdenssituationen.