top of page

EU og mørkets kræfter

  • Admin
  • for 1 dag siden
  • 4 min læsning

Opdateret: for 5 timer siden

af

Peter Andreas Fog


Hvad ligger bag ved EUs stillingtagen til Ukrainekrigen?


Den tidligere topdiplomat Alastair Crooke mindedes for godt en måned siden, i en samtale med Glenn Diesen, hvorledes den forrige amerikanske præsident Joe Bidens tale ved Independence Hall handlede om at verden stod overfor to onder, autokrati, blandt andet symboliseret ved Trumps tilhængere, og så Rusland. En kamp mellem lyset og mørket, det gode og det onde. Kort efter gentog EUs formand Ursula von der Leyen det samme nærmest religiøse billedsprog. Og hun er langt fra alene. "AntiChrist Putin" skrev Gunther Fehlinger-Jahn, med det vamle selvbillede, for et par uger siden på X. “I call Belgium Authorities to confiscate all tractors of all farmers who used violence against police and did damage to public property“ havde han tidligere skrevet da belgiske landmænd protesterede i Brussel ”You are Putinistas (...) serving our enemies”.


Crookes pointe er, at EU har brug for nogle værdier at samle sig om, da det lider af et ‘demokrati-gab’, som han kalder det “A technocracy doesn’t give ordinary europeans an identity, it’s just a thing that regulates, and not something you would go and sacrifice for”. Og nu taler de fleste EU og europæiske ledere om en kommende krig med Rusland. Ukraine er limen, der holder de 27 medlemsstater sammen, siger Crooke.


Men EU kan ikke meningsfuldt samle en hær til at gå mod Rusland, så håbet for EUs ledere, ‘fredens projekt’, som det hed indtil for ganske få år siden, er et ‘Pearl Harbor’ øjeblik, der kan bringe USA ind i en krig med Rusland. Det mener Crooke i hvert fald. Og man sidder og bæver over om han skulle have en god pointe, når man fra Sikkerhedskonferencen i Munchen hører den danske statsminister Mette Frederiksen sige


There are still red lines when it comes to the weapons that can be used to win this war. And you can not win a war with one hand tied on your back. So we need to give [Ukraine] weapons so that they can strike into Russia.


(...) We know exactly what we need to deliver including, of course, membership of NATO. Because if they were a NATO member now… I mean, if we had been able to take that decision in Vilnius we would be in a completely different situation now.


Jeg kan godt lide at stoppe ved enighed med statsministeren; et NATO medlemskab til Ukraine havde stillet os i en helt andens situation. Men hvorfor vil den danske statsminister stille Danmark i nogen som helst situation, som på ingen måde gavner Danmark? For, som Glenn Diesen påpeger om de våben, som statsministeren vil give, der kan række ind i Rusland: “These are NATO missiles, operated by NATO contractors, attacking targets picked by NATO intelligence.


Glenn Disen var for en måned siden på besøg hos Cyrus Janssen, der spurgte den norske professor, om han så for sig et EU i opløsning. Ikke blot det, svarede Diesen, han tog det nærmest for givet. Formålet med EU var dels at sikre samhandel, dels at stå stærkt udadtil som en blok overfor andre økonomiske magter


But the EU no longer delivers on clear economic interests for its member states. Indeed, when by cutting themselves off from Russia, increasingly China, alienating India and also setting themselves up against the Americans, that it is becoming a bit of a burden for the European Union.


Keep in mind that when the German Chancellor goes to China, he wants to negotiate some deals and of course he is followed by the European Union who threaten China with sanctions and all this stuff. So the EU is not beneficial any more. 


Ursula von der Leyen calls it ‘geopolitical Europe’, which suggests that the new purpose of the EU is to collectively confront or balance Russia. The problem is if this is the mission of Europe then it is not able to deliver economic interests anymore. Because we need Russian energy, we need all the stuff to be able to have a prosperous continent. And without it all the thing that keeps unity in Europe is shared hatred of Russia… this isn’t going to last.


That, plus the United States leaves as a pacifier, the European interests will also begin to diverge more. Again, there is no common economic, foreign policy, security interests between Greece, Latvia, Ireland… very different countries with different interests…


EU har ingen offentlighed, som Houllebecq bemærkede. Der var da heller ingen, der så mod EU’s lederskab, da pandemien skyllede over kontinentet. Intet europæisk Operation Warp Speed under EUs koordinering. Tværtimod skosede Kommissionen de folkevalgt regeringer for begrænse smittespredningen ved bl.a at lukke grænserne, da det var en trussel mod ideen med Schengen. Forskelligt mandat, forskellige arbejdsgivere, forskellige interesser.


Men hvis vi skal tage Diesens beskrivelse af den europæiske virkelighed under EU for gode varer, hvilket jeg synes, at vi skal. “Hvis Unionen bryder sammen, risikerer Europa at vende tilbage til mellemkrigstidens ustabilitet, økonomiske kriser og interne magtkampe, skriver Morten Rasmussen.” kan man læse i Altinget. At Rasmussen, der er lektor ved Saxo Instituttet på Københavns Universitet, ser den amerikanske præsident Trump, som en trussel for EU’s stabilitet kan virke nærmest komisk, men hver en liden tue, åbenbart.


Hvis EU-skeptiske regeringer kommer til magten i Tyskland og Frankrig, hvor henholdsvis Alternative für Deutschland og Marine Le Pens Rassemblement National står stærkt i meningsmålingerne, kan det føre til en svækkelse af EU's evne til at tage beslutninger.


(...)


Siden slutningen af 1940'erne har den europæiske integration fungeret som et fredsprojekt. Det har bidraget til at forvandle indre europæiske statsrelationer og fjernet sikkerhedspolitiske spændinger mellem medlemslandene.



Således er der en stor symbolik i den løsrevne virkelighed, der er EU, som udtrykt ved vice kommissionsformand og udenrigskommissær Kaja Kallas, den tidligere estiske statsminister Kaja Kallas. Hun drømmer nemlig om at bryde Rusland op i mindre dele baseret på de etniske skel i det enorme land


Russia’s defeat is not a bad thing because then there really is a change in the society. And there are many different nations right now, part of Russia as well. I think if you would have more small nations it’s not a bad thing if the big power is actually much smaller. 


EU slukker lamperne over hele Europa…

bottom of page