Østfronten i opløsning
- Admin
- for 23 timer siden
- 3 min læsning
Opdateret: for 12 minutter siden
Kampsæsonen byder på belejring af Slavjansk, Sumy og Zaporizjzja. Sådan lyder drømmene i Kreml. Hvorlænge vil AFU kunne holde stand? Nu kommer 6 måneder fra maj til og med november med hårde kampe: AFR vil forsøge at gribe initiativet ved at lægge pres over hele frontlinjen.. AFU forsøger sig med lommer af modstand for at hindre AFRs fremdrift mod de strategisk fordelagtige positioner. Krig handler i den sidste ende om logistik og organisation.
Politisk er det vanskelige tider i Kyiv. Sikkerhedsstyrkerne har magten, men staten har intet at stille folk i udsigt, andet end et dysfunktionelt politistatsligende hylster. Glæden ved at ramme infrastruktur dybt inde i Rusland med droner, rinder hurtigt ud, for der mangler mandskab ved fronten og al kritisk, strategisk og geoøkonomisk infrastruktur omkring en bliver smadret. Pengene er også sluppet op. Reserverne er på et to-cifret milliardbeløb, men pengekassen i EU er stadig lukket.
Efter regimetransformationen er sikkerhedsstyrkerne fokuseret på at opbygge enheder af enten ultra-nationalister, som vil kæmpe for staten af ideologiske grunde, men indsatsen inkluderer også hjemvendte kamphærdede soldater og folk fra lokale magtstrukturer, det som i plutokratier ofte betegnes 'gangsterbander'; folk som har arbejdet for organiseret kriminalitet og kender til at løse sikkerhedsopgaver. Der findes en del private beskyttelsesgrupper i Ukraine. Omkring borgmestre og rigmænd især. Beskyttelsesgrupper, kalder man dem. De samles omkring Budanov og Maljuk efter klassisk mønster med egentlige kampenheder og politiske kommissærer organiseret under det hemmelige politi fra det gamle DUI.
Disse beskyttelsesgrupper er kernen i omstilling til at føre guirillakrig. Efter tabet af Avdiivka i februar 2024, har AFU reelt været i tilbagetrækning og må skifte strategi, hvis Kyiv skal gøre sig forhåbninger om at genvinde balancen under presset fra AFR. Krigen udkæmpes i de seneste år mere og mere med små grupper der opererer ved en porøs frontlinje, hvor man er godt spredt ud og med droner angriber stillinger og enheder, som beskytter forsyninger, så.AFU har en mængde soldater, som netop er specialiserede i at operere på de vilkår. De kamphærdede soldater vil blive statens rygrad i en fremtidig undergrundshær, skulle de overleve fronten og komme sig ind i sikkerhedsstyrkerne. Om der vil kunne påbegyndes en egentlig statsdannelse på det grundlag er dog højst usikkert. På det niveau Ukraines politiske strukturer befinder sig på nu, er denne omstrukturering af de væbnede styrker et sidste forsøg på at få den skrantende stat til at overleve. Politologisk er set, er der intet alternativ, hvis man vil undgå kapitulation.
Hvis det bliver nødvendigt, vil AFU forskanse sig i det vestlige Ukraine, på Dnipro-flodens højre bred og føre infiltrationskrig, med små enheder, som saboterer fjendens logistik og underløber deres moral. Kyiv mangler soldater. Sikkerhedsstyrkerne har vanskeligheder med at inddrive dessertører. Regimets legitimitet er lav. Alt i denne krig går langsomt. Opløsningen af AFU i det østlige Ukraine har været undervejs længe; der er for få mænd til at dække områderne og AFU fanges gang på gang i undertalssituationer, som koster dyrt. AFR dominerer med operationel omringning. Bemærk hvordan AFU forsøger at gøre en dyd ud af nødvendighederne langs den kollapsende frontlinje ved at anvende de midler, som de har til rådighed:
Weeb Union gennemgår her fronten, afsnit for afsnit
Nu når Moskvas styrker næppe over Dnepper denne sommer. De tager det tilsyneladende stille og roligt, selvom Rusland er unfderangreb med langtrækkende droner fra Ukraine . Hovedfokus for Kyiv er at fortsætte med at øve sabortage inde i Rusland og ellers foretage brandslukning og forsøge at støde ind i AFrs opbygning, hvor de kan. De ukrainske væbnede styrker (AFU) har på det seneste udført fornuftige modangreb hvorved de formår at infiltrere sig ind i lommer bag fjendens linjer, som de understøtter med dronetransporter.
AFR trives ved at kunne rykke langsomt, men sikkert frem. Undgå tab. En nedslidningskrig handler om antallet af soldater, som er tilbage. AFU har under 100.000 kamphærdede mænd. Heller ikke den nye strategi løfter antallet af dem. Nu kommer kampsæsonen og så vil AFR forsøge at få så mange frem til fronten, som de kan understøtte. Slaget ved Lyman er efterhånden en evig genganger. Nu handler det om Slavjansk og AFR forsøger at få det tunge skyts frem. Her er en indføring i tilbagetrækningsfrontkrig i dronernes tid:
Dette er de to bedste hære på kloden til det her.
