T minus 10 - Ti uger til 4. februar

Volodymyr Zelenskyj og Oleksandr Syrskyi har den formelle jurisdiktion over hæren og dens operationer, men regeringens effektivitet afhænger af den konkrete magtfordeling i samfundet: Hvis de øverste kontorer i staten mister deres funktion, truer opløsning af de centrale institutioner og kaos. Men Ukraine styres ikke som for eksempel Danmark. Artikelserien T minus x dykker ned i regeringskrisen i Kyiv og stiller skarpt på Ukraines ledelse. Første afsnit om præsidentens udsatte stilling.

En regering i nød

Krigsretstilstanden og den generelle mobilisering i Ukraine skal fornyes 3. februar 2026. Vil regeringen i Kyiv fortsætte krigsindsatsen, skal den bruge penge, tropper og et mandat til selv at forblive ved styrepinden. Det er op til Radaen at forlænge mandatet, men hvad er alternativet? Og hvad er de reelle magtforhold i og omkring regeringen?

De operationelle kræfter

Der er mange interesser i spil omkring de centrale poster for autoritativ kollektiv handlen i et samfund. I denne serie stiller vi skarpt på magtkampen i Kyiv og kontrollen over de operationelle kræfter i Ukraine: De væbnede styrker (AFU), sikkerhedstjenesten (SBU) og den militære efterretningstjeneste (DIU). Formelt ledes disse værn af Oleksandr Syrskyi, Vasyl Malyuk og Kyrylo Budanov.

Magtvakuum?

Skulle Volodymyr Zelinskyj miste præsidentposten, vil det være Andrei Borysovych Yermak, Ukraines stærke mand, som bag kulissen medierer mellem de forskellige interessenter og regeringen, som styrer. Skulle Yermak forsvinde ud af ligningen, vil der opstå et vakuum og så vil det reelt være Budanov, støttet af Malyuk, som har den operationelle kontrol gennem sikkerhedsstyrkerne. Men både fremmede magter og voldsparate grupper, samt rigmandskonglomerater, dem vi kalde plutokraterne vil byde ind på magten. I en sådan situation vil det formodentligt være attraktivt, at få indsat en præsident til at repræsentere Ukraine udadtil, som en fernis på et militærdiktatur overfor bidragsyderne fra Vesten.

Magtmæglerne skal medieres

Besættelse af ministerposterne vil handle om, hvem som kan sværge loyalitet overfor den nye ledelse. Et nyt regime vil på den måde ligne det gamle, men først skal rollerne fordeles. Er der ingen styring vil situationen hurtigt intensivere til kaos; spændingen mellem de forskellige magtmæglere vil kunne ende i et kæmpeslagsmål mellem gangstere og nationalister i Kyiv, men altså ikke mindst lokalt, ude i de forskellige oblast, sådan som man så det mange steder i 2014. Det synes nødvendigt at finde en holdbar løsning på både statens budget og regeringens funktionalitet inden vi vågner 4. februar: Der skal skaffes penge til at betale lønninger, bestikkelse og andre udgifter til den offentlige drift.

Ny præsident?

Oplagte kandidater til at efterfølge Volodymyr Zelinskyj som præsident, er for tiden den tidligere præsident, plutokraten Petro Porochenko, den tidligere hærchef, nuværende ambassadør til London Valerij Zaluzjnyi, men altså også Kyrylo Budanov, måske den mest karismatiske, men også den mindst diplomatisk acceptable af de tre. Kontakt til udenlandske statsledere og dermed rejseaktivitet udenfor Ukraine er en stor del af jobbet og for tiden er Budanovs konkrete tilstedeværelse i den militære struktur væsentlig for at holde sammen på den. At danne og transformere en junta handler primært om, hvad der kan lade sig gøre. Operationelt.

Ukraine har store udfordringer

Det kan ende med et kompromis og altså måske endda Yermak selv eller en helt femte. Måske bliver Zelenskyj siddende. Måske et mix af forskellige ansigter; måske med Andryi Biletsky i en fremtrædende rolle. Uanset hvad der sker omkring det øverste kontor, vil præsidenten skulle forholde sig til en porøs frontlinje, de facto statsbankerot og fragmenterende eliter. Præsidentkontoret i Kyiv er i forvejen under kraftig indflydelse fra stenrige plutokrater og voldsparate ultranationalister. Under alle omstændigheder er det en ekstremt vanskelig situation for ledelsen at skulle navigere i.

Klaus Kondrup er geopolitikkyndig (cand. mag. scient. pol. Ph. d) og redaktør på Ukrainedebat. Han kan følges på Substack og i podcasten Verdenssituationen sammen med Frederik Christensen.