Magtkamp i Kyivs korridorer

Præsident Volodymyr Zelenskyj omringes i disse dage - er det indefra eller udefra? - Er det et forsøg på at skade ham eller beskytte ham?

Et kolossalt pres

Strømmen svigter i de større byer. Vinteren nærmer sig. For regeringen i Kyiv hober problemerne sig op. Der mangler først og fremmest penge; der er hverken til lønninger eller bestikkelse. Og så stiger incitamenterne for de enkelte aktører til at innovere. Opskriften på kaos. Alt var sat ind på at skabe håb om, at slaget ved Pokrovsk kunne vendes og redde sig den næste pose penge fra Bryssel. De ukrainske væbnede styrker gjorde et fortvivlet forsøg på at åbne en korridor ind til Myrnohrad. En sidste krampetrækning i propagandaens tjeneste.

Hvor skal pengene komme fra?

I Belgien er der forlydender om, at der er spottet droner i luften. 'Det må være russerne,' tænker de. Når først hysteriet begynder, ryger fornuften ud ad vinduet. Det kender vi kun alt for godt her i Danmark. Og nogle dage senere vedtager regeringen så et eller andet, som indeholder et milliardbeløb og noget med Ukraine. Oppe på premierminister de Wevers kontor ligger beslutningen om at tage 140 milliarder af russiske 'uflytbare midler' (EUROCLEAR) og frigive dem til EUs støtte til Ukraine. 'Tag pengene,' råber Mette Frederiksen og de andre. Men han tøver.

Anti-korruptionskontoret er i gang

Nede i Kyiv udstedte anti-korruptionskontoret i begyndelsen af ugen en arrestordre på Timur Mindich, en ukrainsk plutokrat som af politologer og den ukrainske befolkning mistænkes for at være en af præsident Zelenskyjs bogholdere, 'pengepungen' i regimets interne redistributionssystem, deraf øgenavnet 'Tegnebogen,' men her synes han at være involveret i en sag omhandlende Ukraines el-forsyningsselskaber. Anklaget i denne forbindelse er også justitsminister German Galushchenko og sagen implicerer tilsyneladende også sekretæren for sikkerhedsrådet, tidligere forsvarsminister Rustem Umerov, som for tiden er i Istanbul og næppe kommer tilbage til Ukraine.

Forbindelser til toppen

Den tidligere filmproducent, Mindich, afholdt Volodomyr Zelenskyjs fødselsdag i 2021 i sin lejlighed, dengang hvor anklagen om korruption mod præsidenten var på sit højeste. I dag er Timur Mindich dronefabrikant. Mindich nåede efter sigende at flygte til Israel i timerne før arrestationen; hvis der er noget anti-korruptionskontoret (NABU) i Kyiv er kendt for, så er det netop korruption, men med arrestordren mod ham er der tale om et veritabelt indhug i de centrale strukturer omkring regeringen i Kyiv, hvis offentlige ansigt, Volodymyr Zelenskyj, hidtil har været fredet, på grund af sine kontakter til udenlandske mæcener: Man slagter ikke gåsen som lægger guldæg, som salig Thorvald Stauning sagde i en anden forbindelse. Zelenskyj er ham, som skaffer pengene.

Zelenskyjs forbindelser

Det var granskningen af de såkaldte Pandora papirer, som ledte til mistanken i 2021. Ukraines præsident var blevet valgt på at love korruptionsbekæmpelse og fred med Rusland. Kun de allermest naive ukrainere troede på det tidspunkt på, at Zelenskyj var anderledes end alle andre politikere i Ukraine, når det kommer til korruption. I Ukraine er det et vilkår alle lever under. Folk er vant til, at den politiske klasse føler sig hævet over loven og slipper afsted med det. Dengang Pandora papirerne kom frem med afsløringer af ejerskabet til en række dyre ejendomme i udlandet, var det forbindelsen til barndomsvennen, den daværende chef for sikkerhedstjenesten SBU, Ivan Bakanov, og rigmanden Serhiy Shefir, som gjorde udfaldet. Bakanov røg fra posten i 2022, men Shefir optræder nu igen i forbindelse med fundet af en mængde dollars, som ser ud til at være pakket af CIA, bundet efter serienummer, hvilket nu trækker FBI ind i sagen.

Tid til at sadle om

Klart at det slider på det øverste kontor at køre sådan et regime. Legitimiteten fisser ud af det, men den vestlige presse har indtil nu holdt hånden over Zelenskyj. Med arrestationen af Justistministeren, ja, altså chefen for retsvæsenet, vil man prøve at signalere, at præsidenten gør noget ved problemerne. Den slags historier har man kunne køre i den vestlige presse gennem hele krigsperioden. Om den retssindede Zelenskyj, som ren og ukorrumperbar vil lede Ukraine frem til en glorværdig fremtid. Men den messianske fortælling, som har fungeret hidtil, kører ikke længere, hvis man som nyhedsmedie vil opretholde et figenblad af integritet. Der skal en ny vinkel på det her og det er ikke helt let at spinde denne situation til nogens fordel.

Vanskeligt at afsætte præsidenten i Ukraine

Også for CIA er det en kilden sag. Reelt har de ikke noget brugbart alternativ til Zelenskyj og sporene fra afsættelse af Diem i Vietnam skræmmer stadig. Regeringen i Saigon genvandt aldrig legitimiteten efter tabet af den karismatiske leder. Spørgsmålet er dog, hvad det er amerikanerne har tænkt sig at stille op med Zelenskyj. NABU har været styret gennem udenrigsministeriet i Washington siden Victoria Nuland oprettede det, netop for at dække over modus operandi, men hvem som reelt har kontrollen med anti-korruptionsenheden og søsterkontoret SAPO, er for tiden uvist og det rejser spørgsmålet: hvem er det som kæmper i magtens korridorer?

Er Zelenskyj fredet?

Korrumperede anti-korruptionskontorer skal også smørres. Men et eller andet er gået galt denne gang, tænker man. Spekulationerne er mange. MI6, som i sin tid opfandt Zelenskyj, har tilsyneladende kørt den tidligere hærfører, nuværende ambassadør til Storbritannien, Valerij Zalushnyj, i stilling til at overtage præsidentembedet, men der mangler bred enighed om ham hen over Atlanten. Tilsyneladende sigter de seneste udrensninger ikke på at ramme præsidenten, men snarere at fjerne dele af den inderste cirkel, måske for at holde Zelenskyj 'ren' i de vestlige offentligheders, eller i det mindste, i de vestlige eliters, øjne. Måske er det et forsøg fra Washington på at presse Zelenskyj ud, men det er lykkedes europæerne at skærme ham. Den europæiske presse er bemærkelsesværdigt tavs. Som altid er britterne helgarderede. Krigen fortsætter.

Propagandakrigens problem

Afsættelse af ledere kan være nødvendigt, men samtidigt yderst risikabelt og situationen er på alle plan penibel. At Zelenskyj kæmper for sit liv er tydeligt; han overlever næppe et fald fra præsidentposten i utide. Mange ukrainere har for længst gennemskuet det hele, men præsidenten er godt beskyttet. I weeekenden, hvor Pokrovsk havde været anset for operationelt omringet og derfor tabt i månedsvis, men endnu ikke var indtaget i sin helhed, blev der iscenesat et skænderi mellem chefen for generalstaben Andrii Hnatov og præsidenten. Her blev der luftet kritik af den politiske ledelses prioritering af mediesejre over militære hensyn, som at undgå unødigt spild af tropper ved ikke at trække sig tilbage i tide. Denne modstilling mellem regering og militær overfor offentligheden er ikke ny. Disse såkaldte propagandakrigstab er ualmindeligt upopulære blandt soldaterne og har været under kraftig kritik siden den sene tilbagetrækning fra Avdiivka i februar 2024. De er en af årsagerne til de mange desserteringer, som er en stor udfordring for ukrainerene.

Efter Pokrovsk

Tabet af Pokrovsk er substantielt. Der er tale om et strategisk gennembrud, hvor de russiske væbnede styrker nu får et effektivt hub til deres logistik, så de kan understøtte deres mål om bryde igennem ukrainernes begeste forsvarslinje ved Dobropillya. Hvor alvorligt tabet er, fremgår tydeligt af CNNs bedømmelse: 'En symbolsk sejr, som er vundet ved store tab.' Har man fulgt krigen de seneste år, ved man at sådan en overskrift i et førende vestligt massemedie betyder, at Pokrovsk er faldet og at tabet af dette fort er afgørende.

Summa summarum

Nu kommer det politiske efterspil: Det ser ud til, at Kyiv er begyndt at gøre sig klar til, at endnu en pose penge skal defilere gennem systemet, men hvornår kommer de? Og hvem skal have først?

Klaus Kondrup er geopolitikkyndig (cand. mag. scient. pol. Ph. d) og kan følges på Substack og i Podcasten Verdenssituationen sammen med Frederik Christensen.