Missilregn

Det er nu over14 dage, hvor det konstant har regnet med missiler over Ukraine.

Den specielle militære operation er nu skiftet til en anti-terror kampagne. Angrebet den 1. juni, som blev udført af sikkerhedsapparatet (SBU+) bærer så mange fingeraftryk fra MI6 et al, at forbindelsen mellem Moskva og Washington synes på vej til at løbe ud i sandet. Overordnet er troværdighed alfa og omega i politik: en trussel er intet værd, hvis ikke den tros, og en udstrakt hånd har ingen effekt, hvis ikke der er så meget som en tøddel tillid mellem parterne.

Nu er tilliden røget og det har direkte konsekvenser. Anti-terror kampagnen betyder, at der nu er frit spil for de russiske væbnede styrker og sikkerhedstjenesterne til at angribe regimet og de bygninger, man finder optimale for at undertvinge fjenden, uden tidligere hensyn. Kyiv angribes dagligt med missiler susende gennem luften og ingen kan vide sig sikre.

En endeløs strøm

Rusland har en enorm produktion af langtrækkende droner og missiler, og der er intet tegn på at de løber tør, i det nuværende tempo. Både fronten og infrastrukturen rammes. Anklagerne om desertation fra hovedkontoret i Kyiv mod de ukrainske væbnede styrker overstiger 100.000 alene i år. Dronekrig er et helvede.

Kyiv havde håbet at få sig 20.000 enheder til deres Patriot-system, men missilforsvarsværkerne var vigtigere på et andet frontafsnit end det i Ukraine, som synes at have mistet betydning, ikke kun for de vestlige medier, men også for Det Hvide Hus. Togforbindelsen til Kyiv synes stadig at være åben for besøgende gæster, som har mod på at prøve deres held.

Klaus Kondrup er geopoliitikkyndig.