NATO truer Kreml

'Hvis ikke I går med til 30 dage våbenhvile nu, så får I sanktioner mod jer og vi giver flere våben til Kyiv-regimet.' Sådan lød det fra Washington og Bryssel denne weekend. En veritabel trussel skulle man mene. Om fredagen 9. Maj fejrede Moskva Sovjetunionens sejr i 2. Verdenskrig over Tyskland og dets allierede. 10. Maj var derstadig ro over det meste af fronten. Søndag 11. Maj startede kampene så igen i Ukraine. Meget sigende for den militære udvikling i krigen, startede den russiske fremrykning vest og øst for Pokrovsk (udtales 'Bakråvsk'). Senere på dagen kom så invitation fra Kreml til at genoptage samtaler med regeringen i Kyiv om fred i Istanbul, hvor de blev afbrudt i april 2022.

Som forventet ignorerede Moskva-regimet NATO-landenes trusler. Reelt var der ingenting nyt i dem og intet incitament for Kreml til at lade de ukrainske væbnede styrker få en pause og forbedre deres udgangspunkt før sommerens kampe; vådsæsonen (Rasputitsa) er nu endeligt forbi og de russiske væbnede styrker står overfor at kunne hævde fordelagtige positioner i en sommeroffensiv. Moskva har lidt store tab gennem krigen og ønsker en fredsslutning på sine egne betingelser.

Kremls krav er kendte. Om Kyiv og dets vestlige allierede så vil møde op til dialog om 'Istanbul plus', får vi se på torsdag. Forlægget for den nye dialog er aftalen fra 2022 + afgivelse af de fire oblast Kyiv har tabt på kamppladsen siden. Jeg fornemmer under alle omstændigheder et skift i Kremls linje efter at dialogen med Washington er brudt sammen; et skift, som vil betyde at kravene til Kyiv nu igen vil skærpes. Hele forløbet omkring samtaler mellem Moskva og Washington er endt med at den nye regering i USA har overtaget ejerskabet til krigen fra sin forgænger. Ellers er alting, som det plejer.

Man kan følge udviklingen i og omkring Ukrainekrigen her på siden ved Klaus Kondrup, som er geopolitikkyndig (ph.d.) og jævnligt kommenterer på dansk, så man kan holde sig opdateret.