Ruslands nye position

Moskva lægger maksimalt pres på Kyiv, som afviser Kremls krav til våbenstilstand.

Diplomatisk topmøde i Asien

Siden mødet i Alaska har der været relativt få konkrete udmeldinger fra Kreml. I denne uge tog russerne så bladet fra munden i forbindelse med mødet i Shanghai Corporation Organisation (SCO), hvor den russiske leder, Vladimir Vladimirovich Putin, redegjorde for Moskvas position. Fortællingen og forlægget var ikke nyt. Og stilen med at blive ved med at fremlægge det samme forslag til påbegyndelse af fredsforhandlinger under en våbenstilstand, altså at Kyivs styrker forlader Donetsk og Lugansk, samt at NATO trækker sig ud af Ukraine, var heller ikke ny.

Afstandstagen til Washington

Men der kan alligevel uddrages en ændring i Kremls positionering. Ikke fra retorikken. Men ud fra handlingerne. Der er to elementer i den nye position. Det ene element, handler om at Moskva underlægger sig Beijings implicitte kritik af 'bøllemetoder,' som den kinesiske leder Xi Jinping nævnte i sin tale; det som samler det udenrigspolitiske udsyn for SCO er, at man er imod, det man opfatter som utidig udenlandsk indblanding i egne affærer, en grundpille i det samarbejde. Udtrykket 'bøllemetoder' var bredt møntet på Vesten og faktisk var der ikke på mødet nogen direkte adresse til Washington, hverken som ven, konkurrent, rival, eller fjende. Ud over Putins fremlæggelse blev Ukraine ikke drøftet i SCO. Ukrainekrigen opfattes der, som Ruslands svar på NATOs indtrængen i Moskvas interessesfære og dermed som Ruslands eget anliggende.

Bombning af kritisk infrastruktur

Kreml står stærkt internationalt og udnyttede i denne uge at kunne udøve diplomati overfor en række større magter. Talen om marginalisering af Rusland er forstummet og det opsummerer i sig selv meget godt det ene element i Ruslands nye position. Det andet element er, at man for første gang siden februar måned 2025, nu igen er begyndt at bombe elnettet i Ukraine systematisk. Det Hvide Hus tillader Kyivs bombninger af Rusland med langtrækkende missiler og Kreml ser sig, ikke mindst i Beijings og Delhis øjne, legitimeret i, at foretage bombninger af den civile infrastruktur i Ukraine, som er nødvendig for at Kyiv kan producere våben og i det hele taget kan få det ukrainske samfund til at fungere. På slagmarken er fronten fra Pokrovsk til Kup'yans'k porøs og flosset i kanterne. Med den nye position har Moskva optimeret presset på Kyiv.

Klaus Kondrup er geopolitikkyndig og redaktør på Ukrainedebat.dk