Slaget om Pokrovsk

Dette slag om det centrale logistiske knudepunkt i det østlige ukraine er godt at få forstand af, da det sætter spot på det afgørende vilkår i Ukrainekrigen: Dronernes dominans af indfaldsvejene og den i det hele taget vanskeliggjorte mobilitet på kamppladsen.

En belejret by

Da belejringen af Pokrovsk begyndte for henved et års tid siden, var der mange som troede, at det ville være ovre før Rasputitsa i marts ('vådsæsonen:' forårets komme), altså at den russiske føderations væbnede styrker (AFR) skulle have drevet de ukrainske væbnede styrker (AFU) ud af byen, men nu nærmer vi os Rasputitsa i november ('vådsæsonnen:' efterårets komme) Det startede med at AFR kunne indtage Selydove, en mindre by i oktober 2024, en by, som de ikke havde smadret i deres ellers buldrende offensive nedslidningskrig; fremmarchen langs frontlinien foregår i slow motion og ofte med totalsmadrede byer til følge.

Strategisk betydning

Med Selydove fik AFR et skjulested for deres droneførere og ingeniørtropper, som kunne overvintre, etablere hangarer, rotere og udøve deres elektroniske krigsførelse. Krig handler essentielt set om logistik, altså at kunne frembringe ildkraft fra positioner i landskabet. Pokrovsk er et kæmpe hub. Derfra vil AFR kunne projicere magt ind bagved AFUs bageste forsvarslinjer; en overtagelse af byen vil betyde at fronten brækker over på midten. Da AFR i August brød igennem nordøst for Pokrovsk satte AFU 1ste Azov kernearme til at stoppe hullet.

Taberen er tyndslidt

På den måde er Pokrovsk, blevet til det andet Bakhmut: AFUs stærkeste kampenheder flokkes om byen, hvor AFU har holdt en korridor åben gennem hele belejringen med forsyninger, der transporteres ind under det tæppe af droner og artillerigranater, som dækker indfaldsvejene til Pokrovsk. AFU holder stadigt stand. AFR drømmer om at der vil være dele af byen, som er uskadt, når de overtager. I fraværet af de stærkeste ukrainske brigader, som tidligere blev sat ind, når der skulle tættes huller, lider resten af fronten, hvor AFR stille og roligt rykker i position og nu truer med gennembrud på grænsen mellem Zaporizjzjia, Donetsk og Dnipropetrovsk og Kup'yans'k. Situationen er håbløs.

Klaus Kondrup er geopolitikkyndig