T minus 9 - ni uger til 4. februar

Volodymyr Zelenskyj og Oleksandr Syrskyi har den formelle jurisdiktion over hæren og dens operationer, men regeringens effektivitet afhænger af den konkrete magtfordeling i samfundet: Hvis de øverste kontorer i staten mister deres funktion, truer opløsning af de centrale institutioner og kaos. Men Ukraine styres ikke som for eksempel Danmark. Artikelserien T minus x dykker ned i regeringskrisen i Kyiv og stiller skarpt på Ukraines ledelse. Denne gang om undtagelsestilstanden og regeringens førelse.

Krigsretstilstand

I Ukraine er der undtagelsestilstand, erklæret af præsidenten, hvis mandat er understøttet af et flertal i Radaen, ukrainernes parlament. Men hvad betyder det egentlig? For at forstå den konkrete magtudøvelse i samfundet må vi ind til kernen af, hvad en stat er og hvordan den regeres. 'Demokrati,' råber nogle. 'Diktatur,' indvender andre. Men for at komme ind til, hvad der reelt foregår, kigger vi dybere end disse overordnede kategorier: Man kan hævde, at der er demokrati eller diktatur i Ukraine, men begge dele er misvisende. Flertallet i Radaen forlænger krigsretstilstanden i henhold til forfatningen. Når først forfatningen er sat helt ud af kraft, er der fuldkommen undtagelsestilstand, altså ikke blot formelt erklæret, men materielt realiseret. Formelt er undtagelsestilstanden først realiseret når den igen er ophævet, men det er en længere historie (se Klaus Kondrup: The Logic of the Exception, Lund, 2009) som ikke er så vigtig, lige her. Men hvordan Ukraine styres kræver en nærmere afklaring i henhold til undtagelsestilstanden og den måde en junta styrer på.

Formelt og materielt

En vigtig skelnen at gøre er mellem det formelle og det materielle. Undtagelsestilstanden er erklæret i henhold til en artikel i forfatningen, så i den forstand er der formelt set nødretstilstand i Ukraine. Forfatningen er ikke suspenderet i sin helhed. Men i og med at der er indført krigsretstilstand (Martial Law), er de samfundsmæssige institutioners ydeevne fundamentalt ændret. Domstolene er for eksempel underlagt hæren i særlige sagsforhold og politiet kan arestere folk uden en sigtets rettigheder. Det giver staten mulighed for at styre mere effektivt. Man kan sige, at nødretstilstanden er generel i Ukraine, materialiseret gennem suspension af den formelle ramme for rettighedsdistribution; sagt på almindeligt dansk: Den ukrainske stat kan handle uhæmmet overfor borgeren. Samtidigt kan alle operationelle kræfter samles i kabinettet for at møde de konkrete udfordringer. Det er dét, som betegnes: junta. Bemærk hvordan det formelle næsten er sat helt ud af kraft og lovene er tilsidesat på en måde, så sikkerhedsstyrkerne kan operere sådan, som juntaen finder mest effektivt.

Andriy Yermak

Situationen fordrer det og derfor er de almindelige regler bøjede, i henhold til hvad der skal til for få staten til at fungere. Sådan lyder legitimeringen af den gældende nødret. For vores emne er det væsentlige, hvad det betyder i praksis. For eksempel var Andriy Yermak stabschef for præsidentens kontor, men fungerede som en minister uden portefølge. En koordinationsminister eller sådan. Populært kan man sige, at han er edderkoppen i det spind, som styrer Ukraine: Krumtappen mellem de materielle kræfter og det formelle system. Nu træder han formelt tilbage fra sin stilling, men i og med at hans position aldrig fandtes og for så vidt var i strid med forfatningen allerede inden at undtagelsestilstanden blev erklæret, er spørgmålet om han reelt stadig udøver den samme funktion i samfundet.

Hvem har ultimativt set beslutningsmyndigheden?

Politologisk stiller vi spørgsmålet: hvem er suveræn? I Danmark har vi parlamentarisk konstitutionelt monarki. Formelt set er Hans Majestæt Kongen suveræn, bærer af folkets vilje, statsoverhoved, men gennem forfatningen er magten materielt set 100% i hænderne på Folketinget, som nedsætter en regering, hvis leder, statsministeren, operationelt besidder beslutningsmyndigheden. I en nødsituation vil der gennem beredskabsforordningen foreligge jurisdiktion til statsministeren at handle. Ukraine er en semi-præsidentiel konstitutionel republik. I krigsretstilstanden er det præsidentens kontor, som formelt set har beslutningsmyndighed over statens organer. At Yermak er bragt på afstand af det kontor, vanskeliggør måske hans indflydelse i nogle formelle sammenhænge, men materielt set, kan den være uændret.

Regeringen

I henhold til forfatningen har premierminister Yulia Svyrydenko formelt ansvaret for regeringens førelse i indenrigspolitiske forhold. Hun er tidligere vicestabschef under Yermak i præsidentens kontor udnævnt et lille års tid inde i hans periode og herefter udnævnt til vicepremierminister året efter. Den ukrainske centraladministration fungerer formelt set sådan som den danske, men materielt er det anderledes. Bureaukratiet har været underløbet af partikulære interesser (plutokrater) og pres fra alternative politiske eliter (voldsparate ultranationalister) og reguleres gennem informelle strukturer (præget af ugennemsigtig 'ad hoc forvaltning') i årtier, for at sige det kort: ministre og departementchefer agerer i henhold til magthavernes umiddelbare vilje uden at være medieret gennem loven. Hvis man ikke forstår det, ser man kun overfladen og dermed ingenting, når man beskriver det udefra, som vi gør her.

Suverænitet

'Suveræn er den, som bestemmer over undtagelsestilstanden (Schmitt, 1922).' Sådan lyder den programmatiske formulering, som er ledetråden for forståelsen af suverænitet i det 21ende århundredes politiske teori. Begrebgrebet suverænitet er omstridt; allerede i dens fundamentale begreb forstyrres den politiske teori således af ideologiske betragtninger, som influerer på tolkningen af, hvad et samfund er og hvordan magt virker. Men vi kan forstå suveræniteten som en analytisk kategori og derved bygge en videnskabelig politisk teori postuleres det hermed (Kondrup, 2009). Centralt for vores formål er, at vi vil vide, hvad der sker i magtens korridorer, altså hvad der sker inde i regeringen i Kyiv. Hvem er suveræn? Er der et alternativ til Yermak? Kan det sætte sig igennem? Hvordan vil det vise sig? Hvornår?

Klaus Kondrup er geopolitikkyndig (cand. mag. scient. pol. Ph. d) og redaktør på Ukrainedebat. Han kan følges på Substack og i podcasten Verdenssituationen sammen med Frederik Christensen.