Ukraine på det yderste

AFU kæmper bravt, men er trukket tyndt ud og mister nu det strategiske punkt, Pokrovsk.

Den russiske Føderations styrker (AFR) rykker frem over hele linjen. Krigen i Ukraine foregår ved, at de to hære forsøger at opnå de bedst mulige positioner på slagmarken, for at bekæmpe hinanden med det mål at slide den anden part ned. AFR har en fordel her, da Rusland har en større population end Ukraine; selvom de ukrainske væbnede styrker (AFU) i praksis er en forlængelse af NATO, er de færre kamptrænede soldater og har færre effektive våben. Forsvaret er på hælene og lider store tab. Situationen er uholdbar.

Lokalt har AFU held til at tvinge AFR tilbage med veltilrettelagte modangreb, som ofte gør det vanskeligt for AFR at holde deres nyvundne stillinger. AFR presser på for et gennembrud i Donnetsk og det forekommer at være hovedmålet for kampsæsonen 2025, at etablere et logistisk hub omkring Pokrovsk, som kan understøtte operationer ind i Dniepropetrovsk. Kampene foregår omkring M32 hovedvejen, hvor AFR er kilometer fra at opnå operationel omringning, det vil sige, frit skud mod de tilbageblevne indfaldsveje, hvorved AFU har kunnet forsyne fortet i Pokrovsk, hvor ukrainerne har forskanset sig med mange tusinde soldater.

Både militært, politisk og økonomisk går det kun en vej. Ukraine bliver dagligt bombet med hundredevis af droner og missiler, som ødelægger kritisk infrastruktur og fabrikker. NATO mangler anti-missil missiler til luftforsvar. Det hvide Hus tøver med støtte; de amerikanske lagre er for flere våbens vedkommende brugt op. Mange i Vesten håber på, at Rusland skal komme i økonomiske problemer, men på trods af overophedning med inflation og mangel på arbejdskraft, forbliver Ruslands økonomi robust omend væksten er feset ud. Ukraine er i ruiner.

Klaus Kondrup er geopolitikkyndig (ph. d.). Han kan følges på Substack eller i podcasten Verdenssituationen.