Ukrainekrigens årsag

af

Klaus Kondrup

Hvis ikke man forstår krigens årsag, vil man heller ikke forstå dens resultat: Fred. Her en politologisk note om krigens årsag med henvisning til Wikipedia for videre læsning. Den basale forståelse af krig og fred synes ofte at være fraværende hos deltagerne i den offentlige debat i Danmark. Her en kort indføring.

Det er forkert, at tale om skyld i forbindelse med krig; stater kan ikke føle skyld og er ikke skyldige, men de er voldmonopoliserende entiteter og dermed kan de være årsag til hændelser, som er meget voldelige, herunder krig. Når vi i folkemunde siger, at krigen er Ruslands skyld, er det forkert, men Ruslands invasion af Ukraine er starten på Ukrainekrigen og den er et brud på Folkeretten.

Årsagen til en krig søges i dynamikken mellem stater. Her taler vi om sikkerhedsdilemmaet; at en regering, når den vil sikre sig mod en trussel, oftest kan vælge mellem flere muligheder og her er den centrale dynamik at staten, ved at sikre sig, kan virke truende og den reaktion, som kan komme af, at staten virker truende, kan føre til større usikkerhed.

En stats regering står således i et dilemma, når det kommer til at øge sikkerheden i den internationale sfære; vælger den at sikre sig gennem oprustning, kan denne oprustning opfattes som en trussel. Det samme gælder i alliancebygning. For at sikre sig kan staten indgå i en alliance med nogen rettet mod en trussel, men ved at indgå i alliancen, kan indtrædelse i alliancen let opfattes truende af den stat, som alliancen er rettet mod.

På NATO-topmødet i Bukarest 2-4 april 2008, blev det vedtaget at åbne for muligt medlemskab til Georgien og Ukraine i den nordatlantiske alliancesammenslutning, NATO. Der fulgte en krig i Georgien i august 2008, som endte med fredslutning. I folkemunde siger man ofte i Danmark, at russerne er onde eller at deres leder er ond, men det er altså ikke en forståelse af krigens årsag.

Ofte opfattes dem som man kæmper mod i krig som onde, hvilket gør det lettere for soldaterne at slå fjenden ihjel, men det at tale om godt og ondt er en teologisering, som er lagt til det politiske forhold, altså forholdet mellem ven og fjende. Sandheden er krigens første offer, siger man tit, og man skal i den forbindelse forstå, at der er kraftige dynamikker på spil og at man, når man lever i et samfund i krig, skal forholde sig til, at krig er ekstremt.

For at kunne føre krig trækker samfundet på nogle ekstra kræfter, blandt andre kræfterne til samling, herunder krigspropaganda, hvor fjenden umenneskeliggøres i krigens tjeneste. Ukrainerne, som de var flest, var klar over det unge lands udsatte position mellem to stormagter og sikkerhedsdilemmaet. Flertallet af ukrainerne var modstandere af at Ukraine skulle bryde sin neutralitet og indtræde i NATO.

Regeringen i Rusland var modstandere af at blandt andre Georgien og Ukraine skulle indtræde i NATO og reagerede på den usikkerhed, der var opstået omkring allianceforholdene, ved at føre krig med det formål at holde NATO ude af disse lande. Krig føres for at opnå en anden fred, end den som var før. Ligesom i Georgien blev der i Ukraine hurtigt etableret fredsforhandlinger i Istanbul 2022, som imidlertid ikke førte til fred.

Det var således usikkerhed om allianceforholdet, som ledte til at Rusland invaderede Ukraine og at Kyiv og Moskva nu er i en tilstand af krig. Da Rusland har haft succes med at nedkæmpe de ukrainske væbnede styrker, står vi nu i en klassisk situation, hvor fred kan opnås, ved at man adresserer årsagen til krigen, altså at Moskva skal have sikkerhed for, at NATO trækker sig ud af Ukraine.

Siden forhandlingerne i Istanbul er der kommet flere krav til fra russernes side og kravene øges efterhånden som kapitulation og fredsslutning udebliver; i krig er det sejrherren som sætter betingelserne for en fredsslutning, som regel ved at krigens årsag behandles i en traktat som ratificeres af parterne. Det er taberens ansvar at kapitulere, hvilket kan være særdeles vanskeligt specielt for den politiske elite, som har ført krigen.

Krig er meget omkostningsfuldt for et samfund og aldrig den ideelle løsning på en konflikt, men krig opfattes af mindst en af parterne som den optimale løsning på konflikten, da denne part opfatter alternativet som værre. For at føre effektiv krig, er det alfa og omega at forstå fjendens motivation og evner; det samme gør sig gældende, når man søger fred.

Den basale forståelse af krig og fred synes at være fraværende hos de fleste deltagere i den offentlige debat i Danmark og den danske offentligheds stillingtagen til krigen i Ukraine har været præget af, at røster, som har været kritiske overfor Danmarks politik, har været opfattet som repræsenterende fjenden. Det er bemærkelsesværdigt i et land med skolepligt og ytringsfrihed, men her er det vigtigt at forstå, at krig er resultatet af nogle kraftige dynamikker, samt at krigen selv sætter kraftige dynamikker i gang.

Klaus Kondrup er geopolitikkyndig (cand. mag. scient. pol. Ph. d) og redaktør på Ukrainedebat. Han kan følges på Substack og i podcasten Verdenssituationen sammen med Frederik Christensen.