Ukrainsk undergang

'Wagging the dog,' siger man i amerikansk politologi, når præsidenten forsøger at få offentlighedens opmærksomhed væk fra sin person og over på noget andet. For tiden taler USAs præsident om rumvæsener, altså 'aliens,' som det hedder, over there. Der vil være incitamenter for Det Hvide Hus til at udbedre popularitetskurven og få reaktiveret vælgerbasen, hvis loyalitet kan vise sig flygtig, hvilket vil kunne aflæses direkte i opbakning til republikanerne efter midtvejsvalget. Her er det andre ting end Ukrainekrigen, som vil spille en meget større rolle, men den førte politik i Ukraine må skulle noteres som et nederlag.

I Vesten bliver vi ved med at tale om Ukrainekrigen som et anliggende mellem Kyiv og Moskva. Krigen føres mellem NATO og Den russiske Føderation, med russiske og ukrainske mænd på slagmarken, men krigen er mellem Washington og Moskva; det glemmer vi.

Samtalerne i Geneve, både vedrørende Iran og Ukraine, er brudt sammen; der er intet rum for forhandlinger mellem parterne, da deres positioner udtrykker diametralt modsatte interesser og hverken Kyiv eller Teheran er ikke parate til at kapitulere.

NATOs generalsekretær taler overalt højlydt om, at Ukraine skal sikres efter en fredsslutning med både tropper og fly. Da det er dét, Moskva vil undgå, fortsætter krigen med at koste ukrainerne dyrt og spørgsmålet er, om der vil blive ved med at være et Ukraine i fremtiden.

De seneste røster fra Kreml, lyder som om at man vil sikre sig hele Nova Russia, som det hed førhen, det vil sige ud over de 4 oblast og Krim også Kharkiv og Odessa, og i forlængelse af det store dele af Dniepropetrovsk og Mikolaev oblaster.

Tilbage er nu landbrug, gangstervirksomhed og småproducenter, en skadet infrastruktur, bundløs gæld og en voldsparat ultranationalisme. Mange af dem som ikke er flygtet, er pensionærer. Da man advarede mod denne krig for 12 år siden, var det netop dette, man ville undgå.

Retorikken i Vesten om at Moskva vil besætte hele Ukraine og true Vesten, kværner løs. I realiteten er vi gået fra, at Istanbul april 2022 var en løsning, der lignede den, som Georgien fik i 2008, til nu, at 1/3 af Ukraines territorium er tabt, herunder dets store industricentre og miner.

Men for 2 år siden og indtil igår kunne Kyiv have kapituleret og forsøgt at holde sammen på de resterende oblast. Nu er situationen løbet løbsk og Ukraines chance for at komme til at fungere er væk. Uanset hvad vi lykkedes med at bilde os ind i Vesten, er Ukraine dybt ude i tovene.

Af de vestlige medier fremgår det, at der forhandles om territorium og at Rusland snart falder sammen, hvis ikke de indgår en våbenhvile. Kreml gentager, at de vil have NATO ud af Ukraine. Vi overhører Moskvas interesser og det går ud over Ukraine og ukrainerne. Alt er, som det plejer.

Klaus Kondrup er geopolitikkyndig (cand. mag. scient. pol. Ph. d.) og redaktør på Ukrainedebat.dk Han kan følges på Substack og i podcasten Verdenssituationen med Frederik Christensen.