Droneangreb og Istanbul 2.0
- klauskondrup
- for 5 dage siden
- 2 min læsning
Opdateret: for 2 dage siden

Rapporter florerer, at der søndag 1 juni lød kraftige eksplosioner fra Severomorsk basen ved Det arktiske Ocean, som huser størsteparten af Moskvas u-bådsflåde. Det har sat Moskva i choktilstand; tilsammen med to angreb på infrastruktur i Bryansk og Kursk og det såkaldte 'Edderkoppevævsangreb' har Kyiv vist evnen til at sætte Kreml skak.
Istanbul
I forhold til samtalerne som ledte frem til den foreløbige overenskomst i de første Istanbulmøder, marts/april 2022, udspiler forløbet omkring de nuværende samtaler sig i et anderledes klima. Parterne står meget langt fra hinanden. Krigen fortsætter.
Dagen før mødet 2. juni havde den ukrainske sikkerhedstjeneste gennemført et spektakulært angreb på flybaser flere steder i Rusland. Vi ved at der er slukket brande i Murmansk og Irkutsk. 3 andre militære lufthavne blev også angrebet i Ivanovo, Ryazan og Amur, men her blev angrebet tilsyneladende afværget.
Edderkoppeangrebet
Der er tre typer fly ødelagt i angrebet, 8 Tu- 95, 4Tu-22M3 og 1 An - 12 og der er, per 5. juni 2025 nu 13 fly bekræftet ukampdygtige. Derudover har Kreml reageret med tavshed, hvilket indikerer, at ledelsen vil signalere flovhed og indædthed. Ikke engang talsmanden Dmitri Peskov har vist sig.
Moskva er ikke tilbøjelig til at handle overilet, men gengælder altid flerefold, efter man erkender at være ramt. Den kolde stemning omkring bordet i Istanbul, afspejler, i fortættet form, Kremls positur, der den seneste måned har formet sig i forhold til det, Kreml ser som en strategisk nødvendighed, nemlig at nå til en ende på Ukrainekrigen indenfor en overskuelig årrække gennem nedkæmpelse af fjenden.
Ruslands nye positur
Tirsdag den 11. maj omtalte Putin for første gang Ukrainekrigen som en 'krig' i en officiel meddelse. Onsdag den 26. maj redegjorde Udenrigsminister Sergei Lavrov for Moskvas position i henhold til at indgå aftaler med Vesten.
Moskvas retorik er rettet mod NATO, som den primære modstander i krigen. Min fornemmelse har været at legitimeringen af den nye stillingtagen er blevet accepteret af Ruslands nærmeste venner i Beijing, Delhi, Cape Town og Brasília. Høgene i Moskva ønsker et konventionelt 'Oreshnik-missil' mod NATO-basen i Wiesbaden, hvorfra Kyivs krigsindsats koordineres. Det forventes, at Kyiv igen vil stå for skud.
To offentligheder
Propagandaen fra Kreml indeholdt i samme periode blandt andet en legitimering af gengældelse for, hvad man anser for et attentatforsøg på lederen Vladimir V. Putin i forbindelse med hans besøg i Kursk og nu altså anklager om brud på de såkaldte 'START'-aftaler med angreb på infrastruktur, som hører til den atomare terrorbalancearkitektur.
Washington er også i vanskeligheder. Tillid er fundamentalt i forholdet mellem stater. Edderkoppevævsangrebet giver, som altid når Kyiv vinder en af deres propagandasejre, bred opbakning i de vestlige offentligheder, men har ingen effekt på Den russiske Føderations væbnede styrkers evne til at gennemføre deres strategi. Situationen ved fronten i Ukraine er håbløs for Kyivs bravt kæmpende væbnede styrker.
Klaus Kondrup er geopolitikkyndig (ph. d.). Klaus kan følges på Substack og høres i podcasten Verdenssituationen med Christensen og Kondrup.